Jeg..

Jeg glemmer altid at drikke min kaffe mens den er varm. Te også! Det er den primære grund til at jeg skaffede mig en mikrobølgeovn! Problemet er når jeg er hos Malte, han har nemlig ingen mikroovn.. Tricket er at lave kaffen alt for stærk, fordi jeg glemmer alligevel at drikke den, så bliver den lidt kold, også kan jeg hælde kogende vand i, uden den bliver tynd og kedelig. Jeg kunne også drikke når den er varm, men jeg kan godt lide at leve livet lidt farligt.
Jeg har ikke haft internet og kanaler i mit hjem i januar måned. Det er ualmindelig befriende. Jeg bruger min telefon til internet når jeg skal blogge, ellers så er jeg minimalt på nettet. Tv’et kører ikke i baggrunden og skaber støj 24/7, istedet får jeg læst utrolig mange bøger og tegnet en hel del. Så hører jeg podcast, især “Den Grå Side” er jeg fan af. Kendte mennesker der læser sexhistorier op, mens de prøver at holde masken, det er jo episk!
Jeg er begyndt at drikke mere kaffe, efter jeg har fået en stempelkande. Kommer det med alderen? Jeg er begyndt at gå op i god vin, god kaffe, god ost, god mad, god øl.. Det gjorde jeg altså ikke da jeg var 20, der var det altid det billigste der røg ned i min kurv.
Jeg drømte en nat at jeg var Malre utro med en Gangster-Konge. Jeg ved ikke hvad en Gangster-Konge er, men han lavede meget kriminalitet og var ret ulækker. Han tissede på toiletbrættet og vaskede ikke hænder.. Hans “håndlangere” fik til gengæld meget mere respekt for mig, så jeg blev udnævnt til Gangster-Dronning over underverdenen. Sært på mange måder..
Jeg står lige nu som i lige NU, med en stor beslutning der vil ændre rigtig meget. Jeg er overlykkelig og skræmt på mange måder.
Jeg er så glad for at så mange af jer læste med på dette indlæg. Det var ikke nemt at skrive, men jeg er virkelig stolt af det indlæg. Det er nok et af mine mest velskrevne indlæg til dato. Tak for alle jeres skønne kommentarer og mail. TAK!
Jeg vil så også lige nævne at jeg har det godt. Jeg har fået mange bekymret kommentarer efter indlægget. Jeg har ikke en depression, jeg er ikke ved at gå ned, jeg er bare i kontakt med mine følelser. Jeg tror det er sundt at skrive det ned, selvom det kan virke mørkt og dystert.. Jeg kan godt lide at skrive de ting som jeg har på hjertet, mit hjerte rummer så utrolig mange ting.
Jeg overvejer kraftigt at klippe mig en page. Enten har jeg set for meget SKAM, eller også savner jeg det. hej-hej
Jeg glæder mig til gengældt mega meget til at sæson 3 af SKAM kommer på DR idag!
Jeg skal arbejde på at sige undskyld og ikke være så skide stolt. Hvorfor tror man at himlen falder nedover en hvis man siger undskyld. Slug den stolthed kvinde og kys din mand!
Jeg skal til Budapest med Malte om under en måned. I fødselsdagsgave og julegave fik jeg denne rejse. Jeg glæder mig utrolig meget til at se byen, har nemlig aldrig været der. Hvis der er nogle ting vi simpelthen bare SKAL se, så skriv det endelig.
Jeg har her til morgen ligget i ske og pludret med min niece. Tænk at noget så småt kan være så smukt..
Jeg vil nu hoppe i bad inden jeg skal i skole. Men først kaffe. Her er lidt flere billeder fra gamle dage:

2446_53708718420_4879_n 553728_10151061427326888_2091040234_n
26951_1378071129552_7780188_n 31068_398279962631_4314126_n 74129_459061043420_4798303_n 252144_10150269430873421_7726371_n 260429_2212285623904_34152_n

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

Kanel når man runder 25.

img_4617

Jeg rundede jo 25 år for ikke så lang tid siden. Derfor lavede Malte og jeg disse lækre kanelsnegle til hele min familie. Der var alt for mange, så jeg har stadig en masse i fryseren.

untitled-2
DER BLIVER CA 40 STK. Så du kan altid halvere opskriften. 
3 dl mælk.
75 g smør
25 g gær
ca 1 spsk kanel
50 g  sukker
En lille sjat easis sød.
1 tsk Vaniljepulver (eller brug evt korn fra en halv vaniljestang)
6 dl hvedemel (kan varierer fra mel til mel, så kom lidt i af gangen og prøv dig frem)
4 dl fuldkorns mel
Fyldet:
100 g smør.
2 spsk sukker. (mere hvis du lyster)
2 spsk kanel.
4 spsk brun farin.

untitled-5

Smelt smøret i en gryde og opløs gæren i mælken.
Bland hele balladen sammen i en skål og ælt dejen på bordpladen i 5 min.
Sæt den til hævning i 40 min, et lunt sted.
Kom alt til fyldet i en gryde og rør godt rundt.
Rul dejen ud på bordet og fordel fyldet godt.
Rul forsigtigt dejen sammen og skær sneglene. Placer dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i 15.
Tænd ovnen på 185 grader.
Bag sneglene i 15-20 min.

Hvis du vil have glasur på, så er det ca. 2 spsk flormelis, og 2 spsk vand, også bare rør rundt.

img_4426

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Undskyld blev der sagt..

fullsizerenderSom jeg ser det, så har jeg to veje jeg kan gå ned af. Rent faktisk har jeg tre, men den tredje vej, går tilbage, jeg vil helst ikke bevæge mig bagud – det kommer der ikke noget godt ud af.

Til højre for mig ser jeg en vej, en vej som virker tryg fordi jeg har kendt den vej i rigtig mange år. Den højre vej er ikke sund, den gør ondt at gå på. Når jeg går på den så har jeg bare fødder og er helt nøgen. Jeg er sårbar og 5 cm høj.
Min vej til venstre er ny for mig, den kender jeg ikke. Jeg ved ikke om der ligger ulve på lur i krattet som vil overfalde mig. Jeg ved ikke hvad for noget tøj jeg skal have på, hvis jeg bevæger mig ned af denne vej. Det er ukendt land for mig.

Min højre vej er blevet dannet af mistillid, utroskab og jalousi. Jeg bliver flænset for alt hvad der er godt, når jeg går her. Jeg har ligget forsvarsløs og fortvivlet på den kolde jord, mens mine sår har været åbne og blottet.

Mine sår er med årene blevet helet, de har dannet ar som man ikke kan se, fordi de sidder inde i mit hjerte.
Når man i mange år har haft paraderne højt, fordi det har været mest sikkert, så er de til sidst blevet til en tyk mur med alt for mange sten og støv. Muren er usynlig, men den er der, rundt om mig. På murens skilt står der: mistillid, forsvarsmekanisme, knækket pige..

Man må ikke lade uskyldige mennesker bøde for sin fortid. 

”Jeg er så bange for at jeg mister dig” hørte jeg mig selv sige.

Jeg vidste ikke at jeg stod ved denne skillevej, indtil jeg opdagede hvor bange jeg er. Bange for at miste, bange for at blive såret, bange for at slå min mur ned, bange for at vise hvem jeg er. Bange for at min fortid vil ødelægge min nutid og fremtid, hvilket jeg ikke kan lade ske.

Så er det vel nemmere at søge et skænderi, så han bliver nok irriteret på mig, og til sidst går fra mig. På den måde behøver jeg ikke sænke mine parader og vise min sårbarhed. Men hvad godt kommer der ud af det? Et ensomt liv fyldt med usikkerhed til alle mennesker jeg møder.

Hvis jeg vælger at gå ned af min højre vej, så er jeg sikker på at ingen vil sårer mig, udover mig selv. Jeg vil såre mig selv så grusomt, fordi jeg selv er blevet såret i en grad der ikke burde være lovligt. Jeg er sikker på at jeg vil leve et liv uden kærlighed – hvilket jeg ikke har lyst til.

At anerkende at man har en tung bagage er ikke rar. At anerkende at man skal kæmpe for at bagagen bliver nemmere at flytte rundt på, det er pisse svært. Men den anderkendelse er jeg i gang med, og det giver mig rystende knæ.

Jeg kan ikke fjerne min højre vej, men jeg kan tage et valg. Tage er valg om at stole på mig selv og dem jeg elsker. Derfor åbner jeg min kuffert op. Nede under alle de advarselsklokker, der ligger der ”kærlighed”, ”ærlighed” og ”tillid”, de er lidt halvstøvet men de burde virke endnu. Ved siden af dem ligger ”mistillid”, ”frygten for det værste” og ”jalousi”, de gløder fordi de virker helt fint. De hører ikke til på den venstre vej, fordi de blev dannet på den højre. De hører hjemme dér, derfor kaster jeg dem ind på stien. Frem tager jeg ”kærlighed”, ”ærlighed” og ”tillid”, de gløder svagt. Jeg kaster dem ind på den venstre sti, mens jeg mærker at min kuffert er blevet lettere. Der er ingen vej tilbage, kun én vej frem..

Undskyld krop, det her havde du ikke fortjent. Jeg skal nok passe på dine ar dybt i mit hjerte, mens først må du hjælpe mig med at nedbryde denne her store mur, så jeg kan se klart igen.

 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

Lad os snakke om: kropsidealet

img_2119Uha, der løber sgu nærmest koldsved ned af min ryg når jeg skriver ordet: kropsideal.

Jeg så en tråd på Facebook forleden. Det handlede om at Medina er det nye ansigt udadtil for Kari Traa. De har sammen skabt en ny kampagne #wedareyou som du kan læse mere om HER. Der står bla: “..De vil gerne udfordre nutidens ekstreme skønhedsidealer, og de er derfor gået sammen om en forårskampagne, som opfordrer unge kvinder til at turde være sig selv og være stolt af det..”

Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange mails jeg har fået/får når jeg skriver om at elske og accepterer sig selv. De fleste mails er meget, meget søde men der er altid nogle stykker som skal sætte sig på tværs.
Oftest er det piger/kvinder/damer/hunkønsvæsner der er større end mig, som skriver: ”det er også nemt for dig at sige, du er jo tynd!” eller: ”klart du elsker dig selv, du har ikke skulle kæmpe med vægten!” og: ”Du ved ikke hvor hårdt jeg har haft det, det er nemt for dig!”. I lang tid blev jeg skide sur når folk de skrev sådan noget til mig, hvad i alverden bilder man sig dog ind? Den part forstår jeg stadig ikke rigtig, men jeg bliver ikke sur længere. Jeg får lyst til at løbe til Rødekro for at kramme den stakkels pige der mener at hun har det hårdere end jeg, fordi hun er tykkere end jeg er.

Medina kom lidt i modvind fordi folk var lidt skeptiske over at en tynd kvinde, skulle hjælpe unge piger til at accepterer sig selv. Er det ikke lidt forkert at en så tynd kvinde som Medina skal være et forbillede for unge piger? Især fordi de her unge piger måske sulter sig selv for at se ud som Medina – i manges øjne har hun jo den ideelle krop. Derfor burde de måske have valgt et forbillede som har en mere ”normal” krop, så de unge nemmere kan identificerer sig selv med hende.
Jeg vælger lige at svare på mit eget spørgsmål: NEJ! Selvfølgelig skal de ikke have en anden end Medina udelukkende kun fordi hun er en slank kvinde. Medina er ikke syg, hun er ikke dødeligt tynd (håber jeg), hun har bare en slank krop. Jeg kan godt forstå at den kan være svær at leve op til, men det tror jeg heller ikke er meningen med kampagnen! Du behøves ikke være overvægtig for at kunne snakke om selvaccept. Vi ved ikke om Medina har gået igennem en masse kampe for at accepterer sin krop, vi må bare tro og håbe på at hun er stærkt nok til at kunne få sit budskab ud. MEN, jeg vil så sige at den begynder at blive farlig/svær, når de skriver at de vil “udfordre nutidens ekstreme skønhedsidealer” og så bruge en kvinde som Medina som i mange øjne kan være billedet på netop dette “ekstreme skøndhedsideal”. Jeg håber bare ikke at det er det fokus kampagnen får.

En pige på 80 kilo skriver til et billede af hende selv i undertøj på Instagram: ”Jeg har endelig lært at acceptere min krop, præcis som den er! Jeg har valgt at hvile i min krop, fordi jeg er stolt af den. Det tog mange år og mange kilo, men NU har jeg endelig lært at elske mig selv for den jeg er”.
En pige på 50 kilo skriver til et billede af hende selv i undertøj på Instagram: ”Jeg har endelig lært at acceptere min krop, præcis som den er! Jeg har valgt at hvile i min krop, fordi jeg er stolt af den. Det tog mange år og mange kilo, men NU har jeg endelig lært at elske mig selv for den jeg er”.
Er der forskel? Udover 30 kilo. Har den ene mere ret til at sige det end den anden? Jeg har set det før, oftest så får pigen på 80 kilo beskeder ala: ”Hold kæft hvor er du sej, det er fandme godt gået!” eller: ”det er ikke sundt at være overvægtig, du burde tabe dig for din egen skyld!”. Pigen på 50 kilo får beskeder ala: ”klart du kan sige det, du er virkelig heldig at du er så tynd!”. Eller: ”Det er altså ikke sundt at være undervægtig, du burde tage lidt på!”.

Selvaccept handler ikke om hvad du vejer, men om hvordan du har det inden i. Accept kan du ikke finde hos andre eller på badevægten ude på toilettet. Du kan finde din vægt, dine mål, du kan måle din BMI, du kan få af vide hvor meget fedt du har inde i kroppen, men din accept kan du ikke trække i en automat.

Kropsideal er noget tosset noget, men du kan ikke rigtig gøre så meget ved det. Selvom jeg skriver en masse af de her indlæg, så vil der stadig være piger der higer efter at ligne en tynd model. Kropsidealet er hele tiden i forandring, du kan vælge at ligge under for det eller du kan vælge at accepterer din krop for den den er. Accept kan man ikke blive presset ud i, ligesom du ikke skal presse en stresset kvinde til at stoppe med at ryge, eller en deprimereret person til at indse at han har en depression. De fleste folk skal nok selv se det, nogle ser det først når det er for sent, men du kan ikke presse det ud af dem. Du kan støtte og hjælpe.

Der kan stå 100 mennesker som du elsker rundt om dig, de står og råber ind i dit vinterkolde hoved: ”du er smuk, du er dejlig, du er skøn præcis som du er! Du behøves ikke ændre på noget, anerkend dog din smukke krop og dit smukke indre! Vi elsker dig!”. Problemet er at du ikke høre noget, fordi du ikke hører på dig selv. Hvis du først tager de der åndssvage ørepropper ud som forbinder din sunde fornuft til din hjerne, så prøv at lyt. Lyt.. Lyt til din krop, lyt til dine tanker, lyt til hvordan du har det. Først dér kan det gå op for dig, at det vigtigste kropsideal i verden er dig selv og din egen krop, stop krigen, start kærligheden.. Livet er for kort til andet.

0c3d9f0e-d6a3-404d-818c-82bb7507b2b7

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

I kærlighedens tegn.

img_4112Når man har et travlt liv, så er det sjældent at der er tid til lange romantiske dage sammen med manden du elsker. Jeg deler kærlighed med en mand som jeg holder meget af, faktisk så vil jeg gå så lang og sige at han er skæppe skøn! Vores forhold er sundt fordi vi prioriterer kvalitetstid til hinanden ret højt. Men, så sker der bare lige det at Malte har eksamen, jeg har arbejdsweekend, Malte har aftenvagter, jeg har studie osv. osv. så bliver det et kys inden sengetid og måske en hurtig boom boom (you know).
Jeg har set frem til denne weekend i rigtig mange uger, jeg har tegnet små hjerter i min kalender (ja, jeg bruger stadig den gammeldags kalender, den er bare mere tryg for mig en alt det teknologi.. Så kom mormor frem i mig..). Jeg har mentalt pakket til vores tur, vi har lånt bil af min far – der var lagt i kakkelovnen til den perfekte weekend. Man kan fornemme lidt at der kommer et MEN snart… MEN, desværre er der sprunget et vandrør i det sommerhus vi skulle være i (vi skulle for øvrigt hen i den yderst charmerende hytte som jeg har skrevet om HER).
Det er pisse hamrende ærgerligt, men det er der ikke noget at gøre ved, så har vi det til gode til en anden god gang. Vi havde jo sat weekenden af til hinanden, så hvorfor ikke udnytte den i fulde drag?

Når man får 3 dage serveret på et sølvfad foran én, så ved man ikke helt hvad man skal gøre af sig selv. Vi googlede på nettet: “ting at lave i Kbh i weekenden”, “ting at lave på Sjælland i weekenden”, “kæreste ting?”, “SOS, jeg skal være sammen med min kæreste en hel weekend, HJÆLP MIG?!”..

Efter nogle dages summen har vi faktisk fået lagt et program som jeg glæder mig ekstremt meget til. Der skal meget til at toppe det der sommerhus, men vil sige at vi har fundet på det næstbedste.
Læs selv med her: 

Fredag: 
Malte skal klippes kl 10.00, jeg henter ham efter også går vi en tur i Nyhavn med en kop kaffe.
Vi skal lige bytte det sidste julegaver også skal vi have noget frokost inde i København.
Kl. 12.30 skal vi i kurbad i Frederiksberg svømmehal. Det kostede 170 kr, så jeg håber det er godt! Det tager 2 timer og det ser virkelig skønt ud på billederne. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget!
Kl. 14.30 går turen mod Amager. Vi skal spise og sove hos mig. Vi laver vegetarisk mad, drikker rødvin og spiller brætspil.
Evt. se Rejseholdet som jeg har fundet lige HER. Det er jo dansk tv når det er aller bedst.

Lørdag: 
Brunch på resturant SULT kl 09.30. Jeg har hørt fra mange at det er byens bedste brunch, så mine forventinger sidder oppe i Rundetårn.
Efter brunch henter vi bil til min far og kører ud i det blå. Vi aner ikke hvor turen går hen, måske til stranden, måske til Nordsjælland? Nogle gode forslag til hvad man kan se på Sjælland på lørdag?
Lørdag aften skal vi enten spille spil og hygge med mine søskende + vedhæng, ellers så finder vi en god film på nettet og tænder alle de stearinlys jeg har hjemme hos mig. Måske så finder vi en charmerende kro i Nordsjælland hvor vi vælger at tilbringe natten, ingen ved det.

Søndag: 
Jeg skal lave morgenmad til Malte. Den kommer til at bestå af friskpresset juice, hjemmelavede boller og bananpandekager.
Og så har vi faktisk ikke planer resten af dagen, udover at gå i nattøj, sutsko, høre jazz og drikke kaffe i alt for store mængder.

Lyder det ikke som et mega hyggeligt program? Ind under alle de skønne ting så indgår der selvfølgelig bunkevis af kram, grin, kys og sex.
Selvom vi ikke får landidyl og udendørs sauna i denne weekend, så er jeg ikke i tvivl om at mit kærligheds barometer kommer til at sprænge. Det bliver mildes talt en særdeles framragende weekend i kærlighedens tegn.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Akut lykke.

giphy
Jeg er som regel glad de fleste dage. Jeg kan bedst lide at være i godt humør, mest fordi jeg er en ren djævel når jeg er sur. Puha hvor har Malte, mine veninder og min familie skulle stå model til meget når jeg er rasende. Lad mig sige det sådan: man er ikke i tvivl når jeg er sur, jeg udskiller is, ild, lava og de der planter der spiser mennesker omkring mig. Jeg arbejder på det.. Man er til gengæld heller ikke i tvivl når jeg er glad, jeg rummer utrolig mange følelser som hopper og og ned i min lille krop.
Forleden glædede jeg mig sådan helt sindsygt til at se Malte, min krop havde boblet i flere timer, og når jeg tænkte på ham, så kunne jeg ikke lade være med at hoppe op og ned i sofaen. Han ringede på døren, jeg hoppede helt høj på glæde hen til døren. Mens han gik op og trappen så eskalerede min hoppen og jeg begyndte grine helt vildt. Jeg kunne slet ikke styre mine arme og ben, lignede en sprællemand med et epileptisk anfald da han trådte ind af min dør. Der oplevede jeg akut lykke.

Lykke er ikke permanet (desværre), men måske er det en god ting, fordi når vi virkelig mærker den der lykke følelse, så sker der et eller andet med os. Kroppen udskiller endorfiner (aner ikke om den gør det, men det lyder godt.. “..Endorfiner gør dig også glad, og du kan fremkalde dem, hvis du griner..” – taget ud af kontekst, men fundet på nettet, og alt hvad man læser på nettet er sandt!).  Nå, kroppen udskiller endorfiner og vi mærke lykke lige i “I-Love-You-Nerven”, det er den nerve der løber fra din lilletå og op til dit hår. “I-Love-You-Nerven” er en enestående nerve som vi mærker når vi oplever lykke. Det sker bla. hvis jeg ligger på Maltes bryst og ser film, så sitre hele min krop og jeg har lyst til at fremføre musicalen “Cats” foran ham (anden musical kan også bruges) bare for at komme af med det skud energi, jeg lige fik skudt ind i mine blodbaner. Akut lykke, akut glæde, akut kærlighed sker i nogle få sekunder i min krop. Det er ligesom når du ser en sød hundehvalp eller kat, du har jo lyst til at kvæle livet ud af dem, fordi de simpelthen er SÅ søde (ifølge en eller anden amerikansk forsker hedder det: “cute aggression” – jeg har læst det på nettet, så det må jo være sandt).
Når jeg sidder med min lille niece i armene, så har jeg lyst til at bide hendes små kinder af og kramme livet ud af hende – jeg gør det selvfølgelig ikke. Det samme sker når jeg ligger på Maltes bryst og den der fornemmelse går igennem hele min lange krop (166 cm), jeg har akut brug for at kramme ham. Jeg bruger alle mine kræfter og krammer så hårdt jeg kan. I starten spurgte han: “hvad var det?” jeg svarede meget afslappet: “akut kærlighed og glæde”. Nu spørger han ikke mere, han kysser mig som regel på hovedet og griner lidt.

Lykke sker når du passer på dig selv. Lykke sker når du kigger indad og mærker efter hvad du vil. Lykke sker måske når ikke kigger. Lykke er hjemmelavet, du må ikke gå hen og stjæle en andens lykke, det er forbudt og man får 10 piskeslag i kasjotten for det! Du må lukke øjnene, mærke efter i alle kroge af din krop, finde de tanker frem som du har pakket væk i alle de år. Hvad gør dig lykkelig? Du må ikke bruge livet på at leve efter en permanet lykkelig følelse, fordi sådan noget findes ikke. Lykke er så unik fordi den er sjældent. Den kommer og går, men du kan ikke forvente at den er der hver gang du kalder. Når du mærker den, så nyd de få sekunder, de få minutter, eller hvis du er heldig, timer du har sammen med lykke. Når du mærker den så vær stolt af dig selv, fordi lykke er hjemmelavet, så det vil sige at du har gjort noget godt kun for dig, og det er værd at være lykkelig over.

img_3617

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

Jeg er ikke en verdenskvinde..

 

Kl. Er omkring tyve minutter i ni og jeg er lige vågnet.

I min røde kuffert har jeg mange ting med mig, den bærer jeg rundt på altid og den er ikke altid helt let. Alle mennesker bærer rundt på en kuffer (farven er valgfri), nogles kufferter er tunge og store, andres er bittesmå.

I min kuffert har jeg: en aftale med mig selv om, at jeg ikke må tage arbejdsvager lige efter en arbejdsweekend. Jeg får ikke nok søvn i sådan en weekend og det trætter mig – det ved jeg godt men…
I min kuffert har jeg også: ”den gode medarbejder” og hun plejer som regel at sige ”ja”, hvis hun bliver spurgt om ekstra vagter.
I min røde kuffert har jeg: et irriterende behov for at sove 7,5 time om natten, det sker bare ikke så tit. Hvis jeg ikke får sovet, så drikker jeg bare mere kaffe. Hvis jeg ikke kan drikke mere kaffe og jeg ikke har sovet nok, så går det udover mine omgivelser fordi jeg ikke kan yde det bedste. Så bliver jeg irriteret på mig selv – det er noget værre noget!
I min røde kuffert har jeg: behovet for alene tid, hvor jeg kan slappe af grundet det stimuli jeg har fået ind i løbet af dagen. Jeg er som regel rigtig god til alene tid, jeg sætter mig selv utrolig højt, men der er bare dage hvor timerne simpelthen indhenter mig indenom. Det irriterende er så, at jeg ikke har en “powerbank”, hvor jeg kan snuppe lidt energi fra de andre dage, hvor jeg har haft rigeligt alene tid. Helt ærlig krop, du må simpelthen kunne klare 4 pressede dage uden at gå ned.. jesus.
I min røde kuffert har jeg: en krop som simpelthen ikke tillader mig selv at blive alt for presset. Det betyder at jeg bliver ”tvunget” til at slappe af, hvis jeg har haft mange dage med højt pres. Det bedste ville være at få pauser ind i hver dag, men der er bare dage hvor der ikke er timer nok på et døgn. Jeg tror det er en forsvarsmekanisme efter min stress, jeg kan ikke tillade at det sker for mig igen, derfor passer jeg en ekstra tand på mig selv.
I min røde kuffert har jeg: en samvittighed på størrelse med Sjælland. Da jeg fik fri fra job i går kl 23.00, så havde min krop allerede besluttet sig – jeg skulle sove igennem i morgen. 4 dage med arbejde, studie, aftaler og gennemsnitlig 5 timers søvn om natten, det kan jeg ikke klare i længden. Så kan man diskuterer hvor meget jeg skulle hive mig selv i nakken, tage mig sammen, stramme balderne og klare hverdagen alligevel. Den diskussion har jeg haft med mig selv alt for mange gange, det ender altid med at jeg bliver alt for ked af det. Da jeg havde cyklet fra Østerbro til Amager så kunne jeg ikke sove. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig, som en fuld svensker i en karrusel i Tivoli. Min samvittighed overfor mit studie pressede ned på mig fra loftet. Pludselig føltes min dobbelt dyne som en jerndør mod min krop. At give dig selv dårlig samvittighed er ikke rart, du udsætter din krop for så meget pres at den ikke ved, hvad den skal føle. Jeg ønsker dagligt at jeg ikke har dårlig samvittighed over så mange ting, men jeg tror desværre at det er en del af mit liv, fordi jeg tænker så meget på andre mennesker. Jeg skal være bedre til at lægge det fra mig, der kommer ikke noget godt ud af at gruble natten væk.
I min røde kuffert har jeg: en evne til at lytte til min krop. Selvom det var en lang proces at nå til, så kom jeg alligevel derhen. Selvom min aften bar præg af at jeg ikke kunne lade min beslutning ligge, så lyttede jeg alligevel til min krop.

Ingen er perfekte, ingen skal være perfekte. Nu har klokken nærmet sig 09.59 og jeg har stadig ikke fået kaffe eller været ude at tisse siden jeg vågnede. I dag skal jeg slappe af, læse en god bog og lave mad til min veninde der kommer senere til mad.

Husk: der er ikke nogle skam i at indrømme at man ikke er en verdenskvinde. Din værste fjende er dig selv, din største støtte og klippe er dit indre, lær at lytte til det.

img_3420

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Om at være den -STE

IMG_2307

Hvis du ikke er ejer af Hella Joofs bog; “Papmaché-reglen”, så luk computeren/telefonen/Ipaden, hop afsted til den nærmeste Bog & Idé og køb den! Køb den, læs den, elsk den!
Ellers, så køb den lige HER, hvis du sidder helt vildt godt på din bløde mås.
En unik lille bog med skønne små leveregler som mange af os burde skrive bag øret, eller have stående med store blokbogstaver foran os!

Ét kapitel hæftede jeg mig især ved!

Vi stræber efter at blive den -ste. Hvad betyder det så? Jamen vi vil alle sammen være den bedste, tyndeste, stærkeste, hurtigste, klogeste, sjoveste ja, i forstår pointen. For mange af os er det ikke nok “bare” at være god.. Nej, vi vil være den bedste til at være en god ven. Vi vil være den bedste til den pågælende sportsgren. Vi vil være den tyndeste i veninde flokken, eller den pæneste – den som drengene kigger efter.

For nogle betyder det rigtig meget at være den -ste, for andre har det ikke så stor betydning. Nogle mennesker vil i andre øjne være den       -ste, selvom det pågældende menneske slet ikke selv syntes det. For nogle år siden ville jeg rigtig gerne være den -ste. Jeg ville gerne være den tyndeste, sødeste og bedste på alle mulige måder. Jeg var i konstant konkurrence med alle mennesker omkring mig, selvom de aldrig havde tilmeldt sig min kamp. Jeg satte mig selv op imod tynde og søde mennesker, fordi jeg ville være endnu tyndere og sødere end dem. Det var virkelig udmattende. Jeg målte mig selv så meget i dem, at jeg ikke lyttede til min egen krop og dens behov. Jeg blev ved med at tisse mod vinden, og til sidst er smagen af tis altså ret bitter.

Hvis vi stopper med at måle tissemænd, bryster, størrelser og højder, så opdager vi måske at vi allerede er den bedste udgave af den vi skal være! Hvis vi stopper med at lede efter anerkendelse hos andre mennesker, så opdager vi måske at lykken er lige foran næsen på os. Vi skal simpelthen stoppe med at snakke ned til os selv, det fortjener vi ikke! Start dagen med at rose dig selv, se de små glæder i dit liv, glæd dig ved at du har et arbejde, en kæreste, en god kop kaffe, en varm strik på en kold dag. Glæd dig ved at du har fået god sex, glæd dig ved at det der dårlig one-night-stand heldigvis ikke kendte dit fulde navn. Glæd dig ved at du er elsket, glæd dig ved at i morgen står solen atter op igen (med mindre du har slået lejer deroppe nordpå hvor solen ikke kigger frem i 3 måneder. Men har du slået lejr der, så glæd dig ved at du er så pisse sej at gøre det!).. Glæd dig ved dig, fordi du er den   -ste, fordi du er her og det er altså det bedste!

“..Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.” – citat af Hella Joof. Et udpluk fra hendes 10 bud, som du kan læse lige HER.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Den der krop altså..

img_4483Jeg løfter ikke tunge vægte og er meget markeret. Jeg er på ingen måde overvægtig eller har for meget fedt rundt om leveren (af hvad jeg ved af..). Jeg er ikke en størrelse 34 og tæt på at være undervægtig. Jeg er nok mere “normal”, men hvad vil det egentlig sige at være normal og unormal? Vil det så sige at hvis man vejer mere eller mindre end mig, så er man unormal? Ej den holder altså ikke i byretten, eller landsretten.. you know..

Nu hedder det sædvanlig og usædvanlig. Det fik jeg i hvert fald af vide på min skole. Det er jo noget værre bræk, det er jo bare synonymer for de andre ord. Hvad vil det sige at være normal? Eller sædvanlig? Hvem definerer det, hvem har overhoved ret til at sidde og bestemme det?

Jeg kunne godt finde på at skrive, mener faktisk at jeg har skrevet det før, nemlig: “jeg er helt normal”. Men hvad vil det sige. Hvorfor har jeg ret til at definerer mig selv som normal? Betegner jeg så jer andre som unormal ubevidst?..

Til jer der kender mig og min blog, så ved i også at jeg aldrig ville skrive noget skidt om nogle kroppe. Jeg elsker jer alle sammen, fordi i er unikke.

Men, leg med tanken, hvis jeg ikke er tynd, og hvis jeg ikke er tyk eller buttet, eller trænet.. Hvad er jeg så? Slank? Almindelig? sædvanlig? Men i er vel forhelvede også almindelige ikke, eller er der nogle af os der er det? Jesus, det blev mange spørgsmål, forventer ikke at i svare på dem alle sammen. Det er mere sådan nogle åbne spørgsmål, som man ligesom kan tage med sig videre og tygge lidt på.

Jeg har måske ikke lyst til at blive defineret som noget. Jeg har ikke lyst til at der skal et label over min krop, hvorpå der står hvad jeg er. Jeg er vel forskellige ting gennem forskellige øjne. Hos nogle er jeg tynd, hos andre er jeg formet, hos en helt trejde er jeg kedelig måske? Vi burde få lov til at se vores krop gennem andre menneskers øjne noglegange.

Jeg så en ualmindelig lækker tøs forleden. Hun havde lidt til gården og gaden, men hold kæft hvor var hun flot! Kæmpe patter, stor flot røv og gode former. Jeg følte mig pludselig formløs, men alligevel glad. Glad for at jeg kunne se denne smukke pige for hvad hun var: smuk og unik.
Måske skulle jeg havde sagt det til hende, måske følte hun sig tyk, måske havde hun kroppen fyldt med selvtillid – ingen ved det.

Hvad må man efterhånden sige, uden at træde nogle over de bare fusser. Måske skal vi i virkeligheden slappe lidt mere af, og lade være med at lægge SÅ meget i et lille ord.. Hvis man er glad nok i sin krop, så er det vel også ligegyldigt hvad andre ser, så længe man selv ved, at det man selv ser, det er vigtigst! Måske, måske ikke..

Måske er vi alle sammen helt igennem sædvanlige, usædvanlige med en strejf af glimmer og unikhed (det er et ord nu!).

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

25 fucking år..

img_4410_fotor

Ja, sørme så. Så var det min tur til at runde det flotte “hjørne”. 25 år har jeg nu været på denne skønne klode og jeg har for det meste af tiden, været ret vild med det. Jo vist, der har været øjeblikke hvor jeg har været mindre glad, men jeg har kæmpet mig igennem de svære tider og har fået lidt tykkere hud med på vejen.  Men hvad har jeg så lært inde for de seneste år? Jeg er godt igang med mine 20’ere, selvom jeg nogle gange stadig føler at jeg er en ung pige på 19 år. Jeg er sgu voksen. Det ville ikke være unaturligt hvis jeg fik et barn (udover at det ville være mega unaturligt, fordi jeg stadig er et barn inden i!). Jeg er igang med min uddannelse, jeg bor alene, jeg betaler mine regninger, jeg har en fast kæreste, jeg er moster til verdens skønneste pige.. Jeg er med andre ord: VOKSEN, ad for helvede.. 25 år, det her har jeg lært (eller er stadig igang med at lære):

– En badevægt er djævlens værk.
– Man kan ikke måle ens succes på de antal mennesker der følger med en.
– Rittersport museet i Berlin er mit yndlings museum.
– Jeg er ikke bange for mine følelser. Jeg fortalte Malte efter 2 uger at jeg var forelsket i ham, jeg var ikke bange. Hellere være følelsesmæssig “slutty” end at sidde tilbage og aldrig få det sagt.
– Chokolade med mint er helligåndens værk.
– Tag aldrig nedringet på i en biograf.. Popcorn i Bh’en flere dage efter.
– Jeg har ikke brug for at alle mennesker kan lide mig, eller kender mig. Jeg har brugt for mange år på at tilfredsstille de forkerte mennesker.. No more!
– En undskyldning er (næsten) altid en god idé. Selvom det ikke er din skyld, så sig undskyld kvinde i stedet for at være så skide stædig og stolt!! Her snakker jeg selvfølgelig af egen personlig erfaring.
– Jo Caroline, folk vil gerne høre på dig.. Du kan sagtens åbne munden og snakke.
– Små ting gør store forskelle. Blomster i et hjem fx. det kan gøre mig glad. Sæbebobler, kaffe, kram, gratis glæder, gode gerninger, et venligt øre som lytter når du har behov, en note med søde ord, en godnatbesked. Du forstår pointen.
– Vælg bæredygtige og økologiske produkter. Tænk på andre også skal gå på denne jord efter dig! Spis gerne også lidt mindre kød, det dør du ikke af!
– Døde baby jokes er altså pisse sjove. Især hvis de kommer på de mest upassede tidspunker. Hader mig selv, fordi jeg griner så højt af dem.
– Folks glæde er ikke altid dit ansvar. Lad være med at hoppe på tungen for at få dem til at smile.
– Man kan ikke se Harry Potter for mange gange.
– Kaffe er altid en god idé.
– Du bliver ikke sund, fordi du spiser kylling og broccoli i en uge inde i januar.
– Hvis du vil være sund og glad, så læg det der dameblad væk og sæt sig selv under en loop.
– Du kommer aldrig til at ligne hende her, uanset hvor meget du træner!!
– Der er ingen der henretter dig, hvis du siger “nej” til noget du ikke har lyst til!
– Selvaccept er noget af de sværeste og hårdeste jeg har kæmpet for, men det var alle anstrengelserne værd!
– Lyt til den krop, den er klogere end du tror!!
– Shop aldrig på tom mave.. Eller.. Jeg elsker at handle ind på tom mave, på den måde får jeg altid chokolade med hjem..
– Vin smager jo vanvittig lækkert! Malte har lært mig at drikke vin og gin, jeg er kæmpe fan af begge ting.
– Jazz koncerter er noget af det mest undervurderet i mit liv! Mere af den slags tak.
– Vask for helvede hele molevitten sammen. Strømper, bukser, kjoler, rød, gul, hvid, grøn, sort.. Aldrig har jeg prøvet “en rød sok” ulykke. Tror det er en skrøne, for at få mig til at vaske mere også bruge flere penge.. Det er en sammensværgelse.
– Du kan ikke rede hele verden, du kan prøve, men det starter altid hos dig selv.
– Du er skøn, præcis som du er!

giphy

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

En prut eller en elefantlort..

img_4181Hvor har jeg siddet foran skærmen mange gange for at skrive et indlæg. Jeg har slettet dem fordi de blev af en eller anden grund lidt mørke i det. Bloggen skal rumme alle mine følelser, men jeg tænkte ikke at det var fair, at jeg hældte selvmedlidenhed udover jer, midt i julen..
At have øv-dage, det er der ikke nogle skam i. At have øv-perioder, det er ganske normalt. Men at ignorerer de signaler som kroppen sender, dét er ikke okay! Jeg har ikke været nede og slikke den kolde asfalt, jeg har bare haft brug for at slippe lidt luft ud af ballonen. Min flotte røde ballon var blevet alt for stor, luften fyldte hver en tomme i den, jeg var bange for at den ville springe og gå i tusinde stykker. Inde i min ballon var der:

– Kæreste.
– Venner.
– Job.
– Dårlig økonomi.
– Usikker boligsituation.
– Familie.
– Blog.
– Brug for overskud.
– Opsparing til næste års rejse. (det er svært at spare op, når man har lorte økonomi!)
– Træning.
– Studie.
– Frivilligt arbejde.
– Tid til mig selv.

Vidste du, at der skal 12 gode øjeblikke til at opveje 1 dårligt? Det er rigtigt, fordi de dårlige øjeblikke sidder dybere i os, og fylder mere. Jeg har ikke været omringet af dårlige ting, men de usikre ting har bare fyldt rigtig meget.

På min fødselsdag, fik jeg en E-boks fra politiet. Min krop rystede, fordi jeg var sikker på at jeg havde gjort noget ulovligt. Havde jeg stjålet noget? Havde jeg kørt overfor rødt? Havde jeg glemt cykellygter? Havde jeg trukket så meget over på mit Dankort, at jeg nu skulle i fængsel?! Min hjerne kørte på højtryk, men jeg havde ikke mod til at kigge på den der skide E-boks, fordi jeg frygtede det værste.
Efter et par dage med dårlig søvn, satte jeg mig foran computeren, hænderne rystede mens jeg tastede mit Nem-ID ind. Da jeg så læste mit brev, så havde jeg lyst til at slå mig selv med en klapstol i hovedet, det var jo ingenting. Eller, det var fra en dommer, der har kigget på min sag (dengang jeg fik af vide at mine billeder var blevet misbrugt), og han kunne ikke finde mig derinde længere, så han ville lukke sagen.
Det er mega klassisk mig, jeg frygter det værste. Jeg lugter lort, og tror straks at der ligger en elefantlort i min stue, oftest er det bare en prut (mega sær metafor, men du forstår pointen).

Min røde ballon er blevet mindre, den flyver i hvert fald ikke afsted med mig, nu kan jeg holde begge ben på jorden. Det er svært at være tilstede hvis du mangler fodfæste, hvis du føler at verden forsvinder under dine små fødder.

Pointe: fordi du lugter lort, så tjek lige om din kæreste har slået en prut, inden du kaster rundt med møblerne. Hvad går du rundt med i din ballon? Husker du dig selv, i stedet for at huske på alle andres behov?!..

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Memento Mori

ffff

Jeg sidder i Maltes sofa, lettere irriteret over at min telefon igen, igen, igen er løbet tør for strøm, selvom batteriet siger 20%. “Iphones er lort i koldt vejr” sagde Malte til mig, og det må jeg jo give ham ret i. Jeg gik ellers hjem fra Strøget med god musik i ørene, pludselig skulle jeg fokuserer på bilernes larm og ringeklokkerne fra tusindvis af cykler. Nogle gange er det bare rart at lukke sig inde i sin egen verden og skrue op for musikken, og ned for omverdenen. Jeg har brugt de sidste 3-4 timer inde i byen, desperat søgen efter festtøj til morgendagens bryllup hos Maltes venner. Alle ved at man aldrig finder noget, når man mest leder efter det. Jeg fandt alverdens andre flotte ting, men festtøj var der intet af, med mindre jeg ville ligne en stor palliet glimmer tøs – bevares, det er da yndigt til min påklædningsdukke, men ikke til en 24 årig (25 årig på mandag) kvinde. Efter alt for mange timer, brugte jeg selvfølgelig alt for mange penge, på tøj jeg sikkert aldrig kommer til at gå med igen..

Angående det med at lukke verdenen ude, det er noget jeg har benyttet mig af de seneste uger. Det gik op for mig, at jeg faktisk ikke havde det specielt godt. Jeg havde det godt sådan i al almindelighed, men mit indre var blevet forsømt. Jeg har i mange måneder koblet af ved at se reality tv, og ærligt, det har sgu gjort mig en smule dum. Alt den drama var pisse energitappende og tidsslugende. Jeg troede jeg tog en pause når jeg satte platte tøseserier på, men i virkeligheden brugte jeg unødvendigt meget energi på at bekymre mig om “hvem der ender op med hvem!”. Jeg mistede min kreative energi og lyst, jeg mistede min lyst til at være på bloggen og min lyst til at være på de sociale medier. Jeg havde kort sagt brug for en pause. En pause for at genoplade mine batterier og igen finde frem til lille mig atter engang.

Ser du, jeg er en god blogger (hvis jeg lige må være så venlig at rose mig selv), fordi min blog er drevet af lyst, glæde og ikke mindst af kærlighed. Jeg finder min glæde og lyst til bloggen, når jeg passer på mig selv og forkæler mig selv med de ting jeg godt kan lide.
Jeg kan i og for sig ikke lide at se reality tv, det rager mig en papand! Jeg elsker derimod at læse. Min mor kender mig, og af hende fik jeg bøger i julegave. Bøger der giver dit hjerte og sjæl en ordentlig krammer. I min hjertebog fandt jeg en sætning, eller et ord som jeg vil dele med jer. “Memento Mori” som betyder: husk du skal dø. Hvad bogen hedder og hvad den handler om skal jeg nok fortælle, men det er ikke vigtigt lige nu. Lige nu er “Memento Mori” vigtigt. Memento Mori er et ord fra Middelalderen, hvor man afbillede dødningehoveder og andet, der skulle minde om dødens nærvær. For når vi ved at vi skal dø, så husker vi på at leve. En storm af kuldegysninger ramte min krop da jeg læste det. Jeg genlæste det, læste det højt for mig selv og læste det højt for Malte. Tænkt at noget så banalt, kan være svært for de fleste mennesker. Huske at leve.

Jeg havde brug for at leve. Jeg havde brug for at lukke omverdenen ude, kramme min kæreste, besøge vores familier og hygge om mine veninder. Jeg har ligget og set dyredokumentarer, fordi jeg havde glemt hvor meget jeg elsker dem. Jeg har tegnet, til mine fingre gik i krampe. Jeg har grint, jeg har grædt og jeg har fået min menstruation for første gang i 7 måneder. Stakkels Malte har lige skulle stå model til mine homonelle forandringer, mine humørsvingninger er ikke altid specielt blide.. Anyway.. jeg er glad for at jeg har den frihed som jeg har, til at tage mig nogle pauser fra bloggen. Det er nemlig en vigtig faktor for at jeg bliver ved med at holde af den, holde af at lade mine fingre glide over de små firkantede taster på min mac computer, som danner små ord, som i læser – det holder jeg meget af. Så er der ikke mere tilbage end at sige: Memento Mori. Tak. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png