Sandwich brød.

 photo DSC_5853_zps1ad9fba8.jpg photo DSC_5856_zpsc9e25cd0.jpg

Til madpakken, aftensmaden, frokosten.. I hvert fald er de møg lækre og nemme at lave. De kan varieres i uendeligheder, så hvis du ikke lige har præcis den mel jeg skriver, så find noget andet. Det er ikke så vigtigt. Velbekomme. 

Du skal bruge: 
Til 7 stk.
25 g gær.
1 dl olie.
3 dl lunkent vand.
1 tsk salt.
ca. 300-400 g fuldkorns hvedemel.
ca. 200-300 g rugmel.
1 spsk honning (brugte en med citronsmag, en almindelig kan bruges)
1 håndfuld sesamfrø.
Jeg har en 5 kornsblanings pose hvor jeg brugte 2-3 dl. men ellers så brug bare de kerner du har. Solsikke, sesam, hørfrø, græskar mm.
2 æg. (+ 1 til pensling)

Sådan: 
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt olie, æg, honning og salt.
Kom melet i lidt efter lidt til dejen bliver fast. Den må godt være klistret, men ikke alt for meget.
Lad den hvile et lunt sted 1,5-2 timer.
Tænd ovnen på 175 grader.
Rul dejen ud som en pølse og skær ca. 6-7 boller.
Form dem som små firkantede brød, ca 2 cm tykke (de hæver en del i ovnen)
Skær 3-4 snit ned i dejen, pensl med æg og pynt med frø og kerner.
Bages i ovnen i ca 13-17 min.
(Bank bag på bollerne når de er færdige, hvis de lyder hult, så er de færdige)
Lad dem afkøle i 10 min inden servering.

Mums..

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

Derfor har jeg ikke trænet..

giphy

Det kan da egentlig være pisse ligegyldigt om hvor vidt jeg har trænet eller ej.

Men nu er jeg faktisk stadig sundhedsblogger, selvom det nok er den indre sundhed jeg skriver mest om. Men, det her indlæg skal faktisk ikke handle om træning, men om hvorfor jeg har undgået det.

Egentlig kunne jeg nedskive alverdens dårlige undskyldninger, men nej.

Jeg har ikke trænet fordi jeg ikke har haft tid, lyst og overskud. Mit år 2017 har allerede været mega crazy og jeg har elsket det meste af det. Jeg har brugt min energi på at arbejde, på at flytte, på at være i praktik og på at være nogens kæreste, veninde, roomie og en form for blogger.

I min 7 ugers praktik lavede jeg intet andet end at være i vuggestuen og tage hjem og sove Mine batterier var ødelagte og min krop var træt. Jeg nåede ikke at oplade min krop inden dagen efter kaldte på mig.

Det er ikke nemt at prøve helt nye ting, det er ikke nemt at prøve helt nye ting og være særlig sensitiv samtidig.

Jeg har en hel liste med ting jeg ville ønske at jeg havde overskud til at lave på en dag. En liste med ting som jeg sjældent når i bund med, fordi jeg simpelthen ikke har tid.

Træning for mig er ikke kun at være i et svedigt center og betale 269,00 kr om måneden for det. Træning for mig er mange ting, derfor er det også lidt løgn når jeg siger at jeg ikke har trænet i år. Jeg har brugt min krop på andre måder, såsom en gåtur, cykle, danse, grine, dyrket mindfulness..

Tiden flyver simpelthen afsted og man kan knap nok følge med. Jeg har før prøvet at flyve derudaf med 500 km/t og derfor glemme at kigge op og se verden omkring mig. Jeg gider ikke have en presset kalender og ikke have tid til spontane gåture og cafe besøg, det er simpelthen ikke dét liv jeg gider at leve.

Jeg er nok ikke typen der har brug for at træne i et center 3 gange om ugen, det er ikke mig. Jeg får energi når jeg træner, men det gør jeg også når jeg går en tur i skoven eller når jeg mediterer. Der er andre måder jeg kan holde mig aktiv på.

Jeg har i utrolig mange år troet at jeg skulle passe ned i den der kasse. Kassen hvor der stod: “træningspige” på, men den kasse passer jeg nok bare slet ikke ned i. Jeg holder af at træne, jeg elsker at være aktiv men det skal være sjovt samtidig.

Så jeg har ikke rørt mit Fitness World kort, fordi jeg ikke har haft lyst. Hvis man har lysten, så skal man nok finde tiden, men det har jeg ikke gidet at gøre. Men idag skal jeg op i centeret i Sydhavnen, ikke fordi jeg syntes jeg er blevet tyk, ikke fordi jeg har dårlig samvittighed men fordi jeg har lyst.

Lad være med at sammenligne dig med andre mennesker, det her er dit liv og det er saftsusme dig der laver regnerne.

img_5183

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Et traume i dvale..

fullsizerenderDet er jo ikke fordi jeg går rundt i alle døgnets timer og har det skidt. Jeg har det som regel utrolig godt.. Jeg har bare dage og perioder hvor det gør ondt inden i mig.

En 18 årig hjerne og en 25 årig hjerne er utrolig forskellige. Da jeg var 18 år led jeg mit første svigt, alvorlige svigt. Der var kun plads til så meget hjælp og reparation, resten måtte vente til at jeg var klar til det.

Når jeg tænker tilbage så ved jeg nu nogle ting som jeg ikke vidste dengang. Et traume har bredt sig ud i mine blodbaner, det har sat sig fast med modhager og så har det gået i dvale i utrolig mange år. Et traume kan blive vækket, ligesom en sovende vulkan og når det sker, så kan det få fatale konsekvenser – hvis man ikke får hjælp. Et udbrud af alle følelser strømmer atter engang indover kroppen, alle tankerne, følelserne og sorgen bliver følt på ny, selvom der er gået 6 år.

Et så sovende traume har jeg ikke været i stand til at vække på egen hånd, jeg har faktisk slet ikke vidst at det sad inden i mig. Jeg har levet mit liv uden at mærke at noget har trykket på. Mit 18 årige jeg var ikke klar, heller ikke mit 19, 20, 21, 22 eller 23 årige jeg. Mit 24 årige jeg oplevede det ulme inden i, noget var ved at vågne og jeg blev bange.

Kroppen frastøder episoder i ens liv der har været for hårde for en at håndterer. Minderne er simpelthen blokeret ude af hjernen.

Når traumaet så vågner så går det istapper ud i alle dele af din krop, du mærker igen alt det som du havde troet du havde lagt låg på i fortiden. Du reagerer som de fleste mennesker ville reagerer – du går i panik. Jeg følte mig forrådt af min krop, jeg følte mig svigtet af mig selv, jeg troede at jeg havde klaret det her for mange år siden, hvordan i al verden har det ret til at komme tilbage.

Du panikker, du løber og du gemmer dig. Gemmer dig for de følelser som du i så mange år har blokeret ude af din hjerne. Tanken om at skulle tage alt op igen, det er for meget for dig.. For mig.

Hvorfor kommer det frem nu? Hvorfor skal jeg igennem hele den trædemølle endnu engang, havde jeg ikke låst det hele med dobbelt hængelås for 6-7 år siden?

Efter måneder med fornægtelse og frygt så finder jeg mig selv hos min læge. Henvisningen til en psykolog ligger i min åbne hånd, ved siden af mit åbne hjerte som igen har brug for at blive repareret.

Hvorfor nu?

På grund af ham.

Min krop har altid vidst at jeg en dag, nok skulle være klar til at stå ansigt til ansigt med min fortid, min sjæl har bare ikke været stærk nok. Mit traume lagde sig ikke i dvale for at straffe mig, det lagde sig i dvale fordi det/jeg vidste at jeg en dag, nok skulle møde en der var stærk nok til at se mig og hjælpe mig. Selvom jeg har forpestet det fordi det gør ondt, så ved jeg nu, at det gør ondt nu, fordi det skal blive godt igen.

Man møder mennesker af en årsag, det er i hvert fald min overbevisning. Han mødte mig, han fik vækket det sovende traume i min krop. Det har bragt høje bølger med sig, fordi han fortæller mig at jeg er ligesom havet – nogle gange blikstille og andre gange stormer det så meget at bådende næsten kæntre. Godt han er mit anker der holder mig fast..

Så selvom jeg ikke er begyndt på timerne hos en professionel, så har jeg det som regel godt, fordi jeg er besluttet. Jeg ved at jeg har en ret hård bakke at bestige – så vælger jeg at nyde udsigten mens jeg nu er her.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

Navlepilleri

img_5006

Jeg syntes det er spild af tid at skrue tandpasta låget på, derfor gør jeg det ikke.

8 ud af 10 gange glemmer jeg at låse toiletdøren på offentlige toiletter. Der er aldrig nogle der har braset ind mens jeg sidder på potten dog..

Jeg glemmer altid at lukke køleskabsdøren. Ved ikke hvorfor..

Jeg deler under ingen omstændigheder mine popcorn med nogle. Når Malte og jeg er i bio køber vi en stor popcorn og et ekstra bæger til ham, så han ikke skal spise af mit.

Jeg har intet imod at råbe af folk på cykelstien hvis de ikke viser tegn. Det er noget der kan pisse mig ekstremt meget af.

Jeg tager sjældent trøje på inden jeg har børstet tænder og drukket min kaffe, fordi jeg spilder altid nedover mig selv..

Jeg kan sagtens gå med den samme bh i alt for mange dage uden at vaske den.. Det er som om at den er ligesom en jakke, den skal ikke vaskes så tit… Tror jeg.

Kan alle Disney sange udenad.

Jeg er så angst for hajer at jeg ikke tør flyve over meget vand. Men alligevel støtter jeg hajen hver måned og sender penge så den ikke uddør.

Jeg har ikke trænet i år 2017, jeg æder til gengæld rigtig meget mad og drikker urimelig meget kaffe.

Jeg syntes dyr der har fået menneske voiceover videoer er pisse sjove. Generelt dyrevideoer.

Jeg ved alt omkring hvordan laksen den yngler.

Når jeg høre musik, sætter jeg gerne en god kvindelig kunster på, så kan jeg nemlig forstille mig at det er mig der synger. Det er tit Disney sange det går udover..

Jeg har ikke barberet mine ben i år 2017.

 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Er vi virkelig blevet meget klogere?

Det her har fandme krævet meget af mig at skrive, det er også grunden til at det er blevet så langt. Mine egne hudløse ærlige meninger om en diskussion som er så betændt. Deltag endelig i debatten, men husk nu at det er et ømt enme for mange, accepter vi har forskellige holdninger og tag nogle ting med et gran salt (generelt god ting at huske på!)

Jeg læser til pædagog, jeg arbejder på et bosted for mennesker med forskellige sindsforstyrret lidelser, jeg skal have en autist dreng i aflastning hver uge, en dreng som jeg forelskede mig i sidste år, da jeg arbejdede som støttepædagog for ham. Det er en gave at jeg får lov til at tilbringe timer med ham hver uge. Taknemmelighed er det rigtige ord at putte ind her.

Jeg ser mange dokumentarer, jeg støder på mange dilemmaer/problematikker/debatter på min skole. Pædagogik er utrolig individuelt, der er ikke én måde at opdrage et barn på. Der er ikke én måde at se på et barn på, vi har alle forskellige briller på.

Med gråd i stemmen spurgte jeg Malte om han ikke ville se en dokumentar sammen med mig, en dokumentar som jeg har ville se længe. En dokumentar om de “åndssvage” mennesker som for ikke specielt lang tid siden, blev placeret på en åndssvageanstalt langt væk fra civilisationen. Mennesker som blev tvangssteriliseret, overlægerne var nemlig bange for, at de åndssvage ville formere sig i hastigt tempo og degenerere hele den danske befolkning, hvis ikke de greb ind. Mennesker som blev stemplet åndssvage, de havde en for lav IQ, de skulle fjernes fordi de var en trussel for “de almindelige mennesker”. Dokumentaren hedder “De åndssvages historie” og er i 3 dele. Den er desværre fjernet fra nettet (hvis du har adgang til mitcfu.dk, så kan du finde den derinde), men du kan læse om den HER.

266270Foto: Arkivbillede Forsorgsmuseet. Mange forældre til udviklingshæmmede fik det råd af lægerne at aflevere deres børn lige efter fødslen, glemme dem og få nogle nye raske børn.” – citat fra dokumentaren.

266260Foto: Arkivbillede Forsorgsmuseet. Nogle patienter var fastspændt alle døgnets vågne timer, andre kun om natten for at undgå uro på afdelingerne.” 

Dokumentaren er i 3 dele, jeg har kun set det første afsnit, det gjorde for ondt at se dem alle sammen på én gang.

Der er ikke nogen tvivl om at det der skete dengang var forkert og grusomt. Det er ikke til at holde ud at tænke på det, det gør ondt i alle dele af min krop. Hvad er et menneske? hvem har lov og ret til at leve sit liv? Er et liv et mindre værdigt liv fordi det tilhører en autist eller en dreng med down syndrom?

“Danmark var forgangsland for anvendelsen af”det hvide snit”, indtil slutningen af 1970’erne blev minimum 300 åndssvage opereret” – citat fra dokumentaren. 

Birgit Kirkebæk, forsker i handicaphistorie fortæller: “idag diskuterer vi meget omkring hvad et værdigt liv er, og det jeg personligt bliver bange for, det er om grænserne for et levet liv bliver snævrere og snæverere. Danmark er det første land som tilbyder alle gravide screeninger for down syndrom, og det viser jo at Danmark igen er i front hvad angår tekniske løsninger på vanskelige problemstillinger. Jeg syntes det er en farlig vej vi går, så kan jeg ikke lade være med at spørge: hvorfor har vi så så travlt med at fravælge dem? og hvem bliver de næste?”  

Jeg får en klump i halsen og tårer løber ned af mine kinder i dette øjeblik. På grund af frygt.. Frygt for den udvikling vi er igang med. Om ganske få år kan vi skabe vores eget lille “perfekte” barn inden det overhoved er født, vi kan skabe den perfekte verden med perfekte mennesker. Det er så skræmmende at jeg simpelthen bliver så indebrændt og rasende på menneskerne, på teknologien og på os. “Hvem bliver de næste?” – dengang så lukkede man dem inde på en anstalt, man steriliserede dem. Idag så har vi det “nemme” valg, at vi simpelthen bare kan fravælge dem før de får lov til at trække frisk luft. Man gjorde det ikke dengang fordi man ønskede dem et dårligt liv, vi var bare ikke klogere.

Det er en diskussion som ikke har nogen slutning. Den rammer folk forskelligt, folk føler sig trådt på, folk har forskellige meninger – det skal der være plads til, den går ind hos de fleste af os, fordi det er sådan en ubehagelig debat.

Du ved ikke hvis du føder et barn med down syndrom, om du giver barnet et godt liv, eller om dette barn går et liv i møde med nederlag, mobning, svigt – derfor fravælger du det og får et “sundt og raskt” barn, et barn der forhåbentlig får et nemmere liv. Du ved ikke om du ødelægger dit liv og dit ægteskab fordi du føder et barn der er slemt autistisk. Faktisk så er der få ting i verden som vi er sikre på.

Men efter alt det her, så står jeg med et spørgsmål tilbage… Er vi virkelig blevet meget klogere?

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

DR dokumentarer du skal se

Jeg har altid elsket at se dokumentarer om naturen og dyr, dem ser jeg stadig ofte. For tiden ser jeg mange dokumentare om børn, børn der har det svært, voksne mennesker som har en diagnose, børn der er indlagt – det er nok mit pædagogiske hjerte som bliver tryllebundet af det.

DR1 har altid en masse godt i tossekassen, desværre så har det også en udløbsdato, så jeg tænkte jeg lige ville anbefale jer nogle gode dokumentarer inden det er for sent.

skaermbillede-2017-03-12-kl-15-57-47
De skjulte talenter.
Programinfo: De kan have fotografisk hukommelse, tegne som Rembrandt eller lære sig islandsk på en uge. Alligevel står de ofte uden for arbejdsmarkedet. I denne serie sætter DR Dokumentar fokus på autistiske menneskers usædvanlige evner, og på hvordan de ser og oplever verden.
Min mening om denne dokumentar: jeg slugte den råt og mit pædagoghjerte græd af glæde og overraskelse. Malte og jeg så det sammen og vi fik en masse gode etiske snakke og debatter op og køre omkring det. Denne dokumentar forsvinder fra DR1 om 1 dag, så skynd dig at se den!

skaermbillede-2017-03-12-kl-15-57-57
Barndom på bistand.
Programinfo: I Danmark kan man ikke altid ved første øjeblik få øje på fattigdommen. Men den er der, hvis man kigger efter.
DR2 har gennem 2 udsendelser fulgt 6 danske børn, hvis mor eller far er kontanthjælpsmodtagere og som, ifølge de nu afskaffede fattigdomsgrænser, er fattige. Vi skildrer gennem børnene, hvad det vil sige at være et fattigt barn i et rigt samfund.
Min mening om denne dokumentar: puha.. Det er godt nok noget tid siden jeg så den, men jeg kan stadig huske hvor ondt jeg havde i hele kroppen da jeg så den. Jeg har stadig lyst til at opsøge de her børn og deres forældre og forære dem alt min mad og seng. Det er tankevækkende.

skaermbillede-2017-03-12-kl-15-58-07
Far, Mor og ADHD.
Programinfo: Hverdagen i mange danske børnefamilier er krævende og hård, og det gælder særligt for familier med ADHD-ramte småbørn.
Konflikter, gråd og krisestyring fylder det meste, og både børn, søskende og forældre drænes for overskud. Men med et nyt behandlingstilbud er der måske håb for de ramte familier.
Min mening om denne dokumentar: jeg har ikke nået at se den endnu, men den står højt på listen.

skaermbillede-2017-03-12-kl-15-57-30
Børnene på psyk.
Programinfo: Antallet af børn og unge, der bliver indlagt med psykiske sygdomme, stiger. DR Dokumentar har fulgt behandlingen på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense og de dilemmaer, som lægerne og familierne står i hver dag.
Min mening om denne dokumentar: Det er kun det første afsnit som er kommet ud endnu, men igen, puha! Dette er jo en af de vigtigste grunde til at jeg vil være pædagog. Jeg vil hjælpe mennesker, børn, unge, voksne. Men tanken om at der er så mange unge skønne mennesker som er indlagt på en psykiatrisk afdeling, det gør ondt i alle dele af min krop. Dokumentaren er hård men tankevækkende og relevant for tiden i vores samfund (desværre).

skaermbillede-2017-03-12-kl-16-02-00
Sekten der stjal børn.
Programinfo: Anne Hamilton-Byrne var smuk, karismatisk og overbevist om, at hun var en levende gud. Sammen med en velanskrevet læge grundlagde hun i 1963 sekten Familien, der var en blanding af kristendom og østens mystik tilsat passende mængder af psykedeliske stoffer som LSD og psilocybin. Sammen med sin mand, Bill, anskaffede hun sig et utal af børn, nogle ved hjælp af adoptionssvindel, andre fra andre sektmedlemmer og opdrog dem som sine egne. Børnene blev klædt i ens tøj og med håret farvet blondt, og opdragelsen bestod i en blanding af motion, tæv, sult og indsprøjtninger med LSD. De sidste børn blev reddet ved en politirazzia i 1987, men mange af dem lider stadig under deres traumatiske barndom.
Min mening om denne dokumentar: jeg er faktisk stadig igang med at se den. Jeg var nødt til lige at holde en pause fordi jeg blev så forarget over den. Hold kæft en syg verden vi lever i nogle gange. Man er nødt til at tage sig til hovedet engang imellem.. Shit. Det er skræmmende, men denne her dokumentar er virkelig god!  Denne dokumentar forsvinder fra DR1 om 1 dag, så skynd dig at se den!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

kur mod ynk..

img_5088Hvor meget medynk har man ret til at påtage sig inden folk har ret til at slå dig med en skumbanan i hoved?

Mit problem er at jeg har svært ved at vide hvornår jeg skal give slip, bare lade tingene gå sin gang.

Vi kender alle sammen veninder som snakker vores øre af hver gang hun inviterer på vin og kage. Vi ved det lige så snart vi træder ind af døren, en storm af ord og ynk blæser en bagover og man ville ønske at man have skåret sit øre af, inden man tog afsted hjemmefra.

Jeg snakkede med en veninde forleden, vi snakkede om alting fordi det er sådan en veninde hun er – det er rart. Vi snakkede om en anden pige vi begge to kender, jeg sagde noget a la: “hun har vist rodet rundt i det (problemet, dilemmaet) rigtig længe efterhånden”. Da ordene havde forladt mine læber, mærkede jeg en trang til at sluge dem langt ned i min hals og krop igen. Jeg har da absolut ikke ret til at bestemme hvor lang tid at denne her kvinde skal bearbejde sit problem/sorg/dilemma. Det er hendes båd og hun bestemmer selv hvornår den skal sejle ind i havn igen.

Hvis man er rigtig gode veninder, så må man gerne sige noget – det har man ret til nemlig. Jeg kan godt forstælle mine kære at jeg syntes det er usundt, at de bliver ved med at gå oven i lorten, de bliver utrolig beskidte.

Jeg er nok et menneske som har brug for at ynke længere tid end flertallet. Jeg kan ikke bare lade et problem ligge og bevæge mig let og elegant over det. Jeg dykker ned i problemet, kigger på det fra alle tænkelige sider, jeg løfter det og kigger nedeunder det. Efterfølgende sætter jeg mig på sikker afstand af det, og tænker det hele igennem mange gange, så kan jeg først dér, rejse mig op og gå videre.

Det er ikke en metode alle mine kære forstår. Derfor så vil mine mennesker gerne fortælle mig at jeg vader for meget rundt i lorten, jeg har faktisk lort op til albuerne, det er usundt, ulækkert og derfor skal jeg blive bedre til at lade være med at dykke ned i lorten og give den næring så den vokser sig større og større.

Undskyld mine meget sære metaforer..

Det jeg egentlig vil frem til det er at vi er forskellige mennesker. Vi bearbejder tingene utrolig forskelligt og det skal der være plads til. Måske skal jeg være bedre til at bevæge mig lidt hurtigere over problemer/tankerne/lorten (kært barn har mange navne), men mine kære skal også være bedre til at forstå at jeg ikke bearbejder tingene så hurtigt som dem. Jeg ved at min veninde snakker mit øre af til tider og det kan være voldsomt, men jeg ved også at hun nettop snakker mit øre af, fordi hun syntes jeg er god til at lytte – det er da en gave.

Det handler vel om accept også. Har du accepteret at du er en person som tænker meget over tingene? En person som bruger (til tider) unødvendigt meget krudt på at overanalyserer hver en detalje? Det har jeg måske ikke. Jeg prøver stadig at finde min kur mod min overdrevet ynk, hvor jeg i virkeligheden skulle bruge mit krudt på at accepterer at jeg er som jeg er.

Hej, jeg hedder Caroline og jeg er en overanalyserende og overtænkende person. Tingene går ind under huden på mig og jeg er mere følsom end de fleste. Dét er måske min kur – accept af eget sind. Tak.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

For tiden smiler jeg over..

  1. At jeg skal afleverer min 1. praktikopgave på fredag og jeg er næsten færdig!
  2. Min lejlighed! Hold kæft hvor jeg elsker min sydhavnsbolig.
  3. At jeg fik fat i lækre ting fra Søstrenes Grenes nye kollektion! Fik bl.a. fat i det flotte tæppe, den fine hylde og de lækre puder. Se hele deres ualmindelige lækre kollektion HERjojojo
  4. Sydhavnen! Glæder mig maks til at gå på opdagelse der snart. Skriv endelig en kommentar hvis du er fra området, tips, cafeer, mad, oplevelser – jeg ved intet! Tak.
  5. Paradise Hotel. Vil indrømme at jeg ikke smiler på den gode måde, det gør lidt ondt i sjælen hver gang jeg ser det, men kan ikke lade være.
  6. Denne her bog som jeg stadig er igang med at læse. Den er skide god og skrevet af sød pige fra min klasse. Kæmpe anbefaling herfra.
  7. Da damen i Go’ Morgen Danmark sagde at de puder og vaser jeg har i mit hjem er “in” for tiden. Jeg har sgu aldrig været “in” på nogen måde.
  8. Optimismen over mit “ikke-mere-fedtet-hår” projekt. Jeg prøver virkelig kun at vaske mit hår med shampoo hver 3. dag, men det er fedtet og ulækkert slut på 2. dagen. Gode råd modtages med kyshånd. Jeg ligner jo snart Snape fra Harry Potter.
  9. At billetterne til Thailand er bestilt. I år/næste år skal jeg holde jul, nytår og fødselsdag i varmen med min far, søster, svoger, bror, svigerinde, niece og Malte. Så skal vi danse rundt om en palme og drikke kokosmælk direkte fra nødden. Ja tak!
  10. At min sommerferie byder på lækre eventyr med bloggen. Malte og jeg skal bl.a. til Fanø og Bornholm og få én på opleveren. Sommer i Danmark er mega undervurderet.
  11. At jeg i næste måned kan fejre 4 år som blogger! Vildt.
  12. At jeg elsker mit arbejde på bostedet. Jeg brænder for at hjælpe der hvor jeg kan, og mit hjerte er især faldet på specialpædagog feltet.
  13. Mine veninder. Jeg har ikke mange veninder men jeg har lige præcis dem jeg har brug for. Hvis jeg har brug for at få mit kærlighedsbarometer fyldt op, så ved jeg at de kun er et telefonopkald væk – altid!
  14. Pistacienødder. Episk nød!
  15. Programmet “De skjulte talenter” på dr1. Det varmer mit lille pædagoghjerte at der bliver sat mere fokus på sådan nogle skønne, unikke mennesker.
  16. Tanken om at der ikke er mange måneder til, at jeg kan hoppe i mine sommerkjoler og drikke kolde drinks i solen.
    image
Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Dårlig samvittighed..

IMG_3241

De sidste par mange dage, efterhånden, har jeg haft en uidentificerbar følelse inde i min krop. Den har påvirket mig, den har generet mig voldsomt. Jeg har prøvet at finde ud af hvad min krop prøver at fortælle mig, men det er ikke altid nemt.

Jeg gik på Sankt Hans Torv, jeg var på jagt efter noget aftensmad. Planen var at jeg ville købe en pizza eller en durumrulle, men jeg tænkte at jeg måtte hellere finde noget sundere, jeg har levet ret usundt de sidste par måneder. Jeg drejede ned af en sidevej og fandt min vej hen til Smag, for at købe en salat – jeg havde ikke lyst til en salat. Jeg havde heller ikke lyst til pizza, faktisk så havde jeg ikke lyst til noget som helst form for mad.

Salaten blev købt og den var åbenbart med til at fortælle mig, hvad fanden der sker i min krop for tiden. Salaten gav mig en god samvittighedsfølelse, fordi jeg tænkte det ville være sundest for min krop. Så begyndte mine tanker at vandre.. Dårlig samvittighed, det er jo dét. Jeg har ekstremt dårlig samvittighed hele tiden, jeg ved ikke hvorfor. Jeg er nok født med en samvittighed der er på størrelse med Grønland og den er ikke bange for at spøge i min krop.

Jeg har dårlig samvittighed over at jeg meldte mig syg fra praktikken, selvom jeg reelt var syg. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg ikke har trænet, selvom der ikke er timer nok i mit døgn. Jeg har dårlig samvittighed over hvis jeg aflyser med en veninde, fordi min kalender er for presset. Jeg har dårlig samvittighed overfor Malte og jeg ved ikke hvorfor. Jeg har dårlig samvittighed overfor bloggen, fordi jeg ikke blogger så meget som jeg plejer – og ærligt, så syntes jeg ikke mine indlæg er så gode som de plejer at være. Jeg har dårlig samvittighed overfor min familie, fordi jeg ikke føler jeg ser dem nok. Jeg bærer andres samvittighed på mig.. Jeg har dårlig samvittighed når jeg ligger på sofaen og ser serie, fordi jeg føler jeg burde lave noget praktisk. Jeg har dårlig samvittighed fordi jeg føler så meget inde i min krop, jeg kan ikke bare sige “fuck det, det gider jeg ikke tænke på lige nu”. Jeg tænker, jeg mærker og jeg føler ALT. Mange siger til mig: “lad være med at tænke så meget”, “slap lidt af”, “du bruger for mange kræfter på det der”. Så får jeg dårlig samvittighed fordi jeg IKKE kan lade være.. O-N-D  S-P-I-R-A-L ! ! 
Overstående eksempler er bare nogle af de ting, jeg har haft dårlig samvittighed over i denne her uge.

Jeg hørte engang i en i et radioprogram sige: “det værste du kan have, det er dårlig samvittighed.. Det kommer der ikke noget godt ud af!”… 

Jeg kan huske da jeg var 15-16 år, der var jeg kæreste med min første rigtige kæreste. En aften kyssede en dreng mig, jeg skubbede ham væk.. Jeg sov ikke, jeg spiste ikke, jeg straffede mig selv – for noget der ikke var min skyld. Jeg hyperventilerede da jeg skulle fortælle ham det, fordi jeg har en for stor samvittighed, til at kunne holde sådan noget hemmeligt. Jeg græd, jeg knækkede fuldstændig sammen, jeg følte mig som verdens værste person. Det var forfærdeligt og jeg glemmer det aldrig.

Jeg har nu anerkendt noget, ikke lige i dette øjeblik, men i denne her uge faktisk. Tror det gik op for mig da jeg brød sammen foran Dr. Læge som jeg aldrig har mødt før. Min hals lukkede sig sammen og kun en lille pibestemme som lød lidt som musene i Askepot sagde: “jeg tror ikke at jeg har det så godt!”.

Jeg fandt ud af at jeg har brug for hjælp. Brug for nogle værktøjer som jeg ikke selv har i min kasse. Jeg er ikke forkert, der er ikke noget galt med mig, men der er noget galt i at jeg påfører min krop og sind denne her smerte. Det er mit ansvar at få svar på nogle af de spørgsmål jeg render rundt med.

Så nu vil jeg prøve at lade min dårlig samvittighed ligge i bogstaverne som jeg skriver i dette indlæg. Jeg vil prøve at accepterer at jeg ikke er forkert og jeg helt sikkert ikke er alene i alt dette. Jeg vil respekterer mine (til tider lorte) sensitive sider og vide at det er helt ok at være mig…

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

Kend dit Kærlighedssprog..

cat_6072_fotor

Hvis du ikke er blevet præsenteret for det, så kan du umulig vide det. Jeg vidste det ikke, indtil min psykolog fortalte mig om det for nogle år siden.

Kender du dit kærlighedssprog? Måske, måske ikke. Uanset hvad, så vælger jeg at dedikerer dette indlæg til lige præcis dette enme.

Der er mange måder at vise kærlighed på, men det er der mange der ikke er klar over. Jeg havde engang en kæreste som altid ville ligge i ske og putte, han brugte meget tid på fysisk berøring – det irriterede mig. Jeg prøvede at fortælle ham at jeg gerne ville have flere overraskelser og små gaver fra ham, men det forstod han ikke. Vi blev en del uvenner fordi vi ikke forstod hinanden og det kærlighedssprog vi nu prøvede at vise hinanden.

Der findes 5 forskellige kærlighedssprog:
Gary Chapman (forfatter og klog mand.. Sikkert) har identificeret fem ”kærlighedssprog”:

 

  • Anerkendende ord / Ros
  • Tid / samvær
  • Gaver
  • Tjenester / Handlinger
  • Berøring  / Kærtegn

 

Vi snakker alle sammen forskellige kærlighedssprog. Kort uddybelse af de forskellige:

1. Anerkendede ord/ros: 
Her har du brug for ros, anerkendelse og bekræftelse. Du har brug for at høre hvor smuk, dejlig, god, sød og inspirerende du er. Det betyder meget for dig at din partner anerkender og roser dig i jeres forhold. Du bliver derfor også som regel utrolig ked af det, hvis din partner siger noget negativt om dig, fordi de anerkendende ord betyder så meget for dig.
Hvis du er i et forhold med en der snakker dette sprog: Så skal du øve dig i at åbne munden, fortælle hvor lækker han/hun er. Sige hvor meget du sætter pris på at han/hun har tager opvasken. Rose din partners flotte numse i de lækre bukser. Selvfølgelig skal du mene det du siger!

2. Tid/samvær: 
Du har brug for tid sammen for at føle dig elsket. Det betyder meget for dig at i går ture, i snakker meget sammen, i er sammen om at se tv, i rejser sammen, i afsætter tid til at se hinanden mest muligt. Du har brug for at han/hun er nærværende i det i laver, derfor kan det pisse dig grusomt af, hvis han/hun sms’er mens i sidder på restaurant, eller han/hun har travlt med at komme hjem og se noget i tv når i er ude og gå tur.
Hvis du er i et forhold med en der snakker dette sprog: øve dig i at være nærværende. Det betyder mere for din partner end du tror. Hold øjenkontakt, lyt interesseret, gå med på de ture. Prioriter tid sammen.

3. Gaver: 
Du har brug for fysiske ting for at føle dig rigtig elsket. Det handler ikke om prisen, men om tanken bag gaven. Det kan være en seddel på køkkenbordet hvor det står: “god dag skat, du skal vide at jeg sætter stor pris på dig“, det kan være en blomst fra baghaven. En sten du fandt på en ferie. Gaver er synlige symboler på kærlighed og derfor er de vigtige for dig.
Hvis du er i et forhold med en der snakker dette sprog: Giv din partner små gaver så. Det kan som sagt være helt små ting. Det kan være en køleskabsmagnet, en halskæde, en bamse eller en tulipan. Det er tanken bag der er altafgørende.

4. Tjenester/handlinger: 
Du har brug for at din partner gør noget for dig. Det betyder utrolig meget for dig hvis din partner tager opvasken uden du skal sige det 28 gange. Han/hun støvsuger, han/hun køber mælk ind uden du behøves at nævne det overfor ham/hende. Handling betyder mere end ord her. Det er rart at vide at din partner elsker dig, men det betyder meget for dig hvordan det bliver vist. Du bliver ligefrem rørt når din partner gør noget for dig, så føler du dig elsket og forstået.
Hvis du er i et forhold med en der snakker dette sprog: så er det vigtigt at du anerkender de handlinger som udtryk for kærlighed. Pas på at du ikke tager kærestens ydelse som en selvfølge. Så vil han/hun føle sig misbrugt og såret.

5. Berøring: 
Du har brug for berøring i jeres forhold. Det betyder rigtig meget for dig at der er tid til at putte, nusse, kysse, kramme, knalde. Det er alt afgørende for dig, at din partner tager sig til til at putte og nusse om dig når i ligger i ske. Så føler dig dig elsket.
Hvis du er i et forhold med en der snakker dette sprog: er det vigtigt at du ikke bare siger at du elsker ham/hende. Det er vigtigt at der er berøring med, fordi så forstår din partner det bedre. Tag dig tid til at kramme, nusse og putte om ham/hende. Sådan en person er så følsom overfor berøring, så pas på du ikke kommer til at skubbe eller puffe til ham/hende fordi du har travlt. Sid tæt på sofaen og nyd hinanden.

Det var derfor min ekskæreste og jeg blev uvenner så tit, vi snakkede forskellige sprog og vi vidste det ikke på daværende tidspunkt.
Malte og jeg har snakket meget omkring vores kærlighedsprog, fordi jeg ved det er vigtigt at føle sig forstået i et forhold. Du er ikke låst på ét sprog, du kan sagtens snakke flere sprog.
For mig betyder gaver utrolig meget, det har det altid gjort og jeg ved ikke hvorfor. Jeg giver altid mine kærester utrolig mange gaver. Jeg tror jeg har skrevet 200 sedler til Malte – fordi det betyder meget for mig. Jeg viser utrolig meget af min kærlighed gennem gaver. Men det betyder også meget for mig at jeg får gaver retur. Her snakker vi virkelig helt små gaver, altså jeg bliver fyldt med kærlighed hvis Malte skriver en sød besked til mig, eller han har købt en Rittersport. Jeg føler mig elsket.
Handlinger betyder også meget for mig, det gør berøring og rosende ord også. Tid sammen betyder også en del for mig. Jeg tror man kan snakke alle sprog, men der er ét eller to sprog som man måske snakker flydende. Det betød meget for vores forhold at vi tidligt snakkede så meget om det, på den måde har vi faktisk aldrig følt os uforstået.

Kender du dit og din partners kærlighedssprog? Se evt. den lille video jeg har vedhæftet i indlægget, den er ret sød og præcis. Jeg håber du blev klogere og kan tage det med dig, det har i hvert fald gjort en kæmpe forskel i mit forhold.

 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

lækker is med 2 ingredienser.

 dsc_5875  img_5865 photo DSC_6701kopi_zps9affa64e.jpg

Frugt-is er nemt, det er sundt og det smager virkelig godt. Malte havde aldrig smagt bananis før, jeg lavede det til ham og han var kæmpe fan.

Du skal bruge:
• Frosne frugter ( banan, blåbær, hindbær, brombær, jordbær )
• En sjat mælk
• Topping (hakkede nødder, chokolade, chokoladesauce, karamelsauce eller hvad dit hjerte begærer) 

Sådan:
• Put de frosne bananer i en minihakker, blender, stavblender (min erfaring siger mig at en stavblender der bedst, hvis man gerne vil have isen så tyk og cremet som muligt)
• Tilsæt mælk eller andet væske efter behov, lidt af gangen.
• Top med chokolade.

Bum.. Så er der lækker is!

dsc_5410img_2677

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Orddiarré #5

j

i går købte jeg ind til at lave pandekager. Det er international pandekagedag, det fik jeg i hvert fald af vide af Facebook. Jeg købte det forkerte mel, det gav dem en dum smag. Det hjalp ikke at tilsætte sukker, det gjorde det værre, især fordi jeg kom til at tilsætte dobbelt så meget som jeg burde. Pandekagedejen røg i vasken – bogstavelig talt. Det ærgrede mig, da det kunne være blevet et flot billede på Instagram #bloggertankegang. Jeg lavede et stort glas kakaomælk i stedet.

Jeg så en reklame for en ny pakke knækbrød i bussen i går. Det første jeg gjorde da jeg stod af bussen, var at gå ind i Fakta for at købe dem. Selvom jeg ikke har spist knækbrød i mange måneder. Indtog dog 6 stykker med humus og ost mens jeg pænt pakkede alle mine bekymringer væk.

Det er ikke en hemmelighed at jeg ikke er god til at være på bloggen når jeg har meget om ørene. Det er heller ikke nogle hemmelighed hvorfor jeg har meget om ørene, det er bare noget jeg ikke er klar til at dele. Måske bliver jeg det aldrig. Jeg skal nogle gange passe på med at bruge bloggen som en sutteklud. Et sted hvor jeg øser alle mine bekymringer ned, det har det med at blive mørkt og voldsomt for nogle. Måske har jeg ikke selv et problem med det, fordi jeg er meget åben omkring alle mine følelser. Et menneske har lov til at føle meget, det må godt være svært – man kan ikke altid navngive hver en lille ting der sker i ens rundforvirret krop. Lige nu er jeg igang med bare at navngive én følelse der har klemt mig på det seneste..

Jeg føler lidt at manualen til mit liv, den gik tabt ved fødslen, ellers har mine forældre glemt at udleverer den.

Jeg mødte en munk den anden dag, han prøvede at sælge mig nogle yogabøger så det kunne betale hans munkeskole. Det var på mange måder en bizar oplevelse. 1. jeg vidste ikke der levede munke i Danmark. 2. Jeg vidste absolut ikke at vi har en munkeskole. 3. jeg finder det meget frækt at en mand der viger sit liv til gud, skal betale for det.. Jeg er ikke kristen på den måde, men jeg tvivler på, at det står i biblen at Gud vil have betaling for vores tro.
Jeg fandt ham lidt for underlig og løj om at jeg ikke har mobilpay, derefter fik jeg dårlig samvittighed fordi jeg lige løj til en kirkens mand, men så alligevel ikke.

Det kan være lettere irriterende at læse en blog, hvor bloggeren beklager sig over det samme emne hele tiden. Man sidder og læser med og råber næsten ind i skærmen: “SÅ SPIS DOG DEN OST!” – alt afhængig af hvilken blogger man nu lige er til selvfølgelig.. Anyway. Læs forøvrigt de andre her: 1,2,3,4 som faktisk er et emne jeg ikke helt ved hvad skal handle om. Det har været noget dagbogsagtigt noget, men nu er det mere “hvor passer dette her crap henne?” – kind of indlæg.

Se, det her har virkelig været et orddiarré indlæg, det giver jo slet ikke nogen mening. Det skal der også være plads til engang i mellem, jeg er igang med at skrive et indlæg der ligger i den “tungere ende”, så jeg skulle lige sætte scenen ordentlig op inden. Nu er den klar, totalt rodet og kludret – lad tæppet gå..

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png