Hjemmelavet "nutella"

“Hjem er hvor hjertet er” ( ? )

Jeg er ikke mig selv for tiden, jeg ved ikke hvem jeg så faktisk er, men kan ikke finde ud af noget.

Det er ikke mere end 1,5 måned siden jeg troede jeg skulle blive på Amager, komme ind på Ernæring og Sundhed i København, være kærester med Theis her i hovedstaden. Men en dag, ændrede det sig voldsomt. Min seje kæreste er kommet ind på sin drømme uddannelse i Odense, og det tog mig ikke lang tid at pakke kufferten med ham.

 

På meget kort tid faldt min fremtidsplan på gulvet, hvad så nu? 
Vi kiggede hinanden dybt i øjnene “Okay, gør vi virkelig det her? kan vores forhold klare dette?” jeg elsker ham, af hele mit hjerte, så er den jo faktisk ikke meget længere. Jeg vidste jeg kunne rykke mig, men det kan han ikke, han skal til Odense. Vi besluttede derfor at kigge efter bolig og har fundet en vanvittig lækker lejlighed i Munkebjergparken, lige lidt udenfor Odense centrum, hvilket passer mig glimrende. Vi er ikke de eneste der vil have den lejlighed, derfor er det de første der ringer ind dagen efter fremvisningen, kl 10.00, der får den.. 
( rolig, træk vejret ned i maven.. nej panik, panik, paniiiiik )Jeg ved endnu ikke om jeg kommer ind på min uddannelse, Ernæring og Sundhed, som også ligger i Sorø ( 45-60 min. væk fra Odense ) jeg er ikke sikret noget job? Jeg har ingen venner der bor i Odense. Det var omkring her, ved disse tanker min søvn forsvandt.

foto-2Jeg er et ordensmenneske, jeg kan bedst fungere hvis jeg ved hvad der skal ske, jeg er ikke god til hvis tingene ændre sig. Det var omkring her min appetit forsvandt

På omkring én uge, har jeg mistet forstanden. KUK KUK!! Hvis jeg beslutter mig for at gøre noget, så skal det ske NU, og det skal gerne gå hurtigt. Vi har kigget på mange lejligheder, men alle er uden billeder, derfor var Munkebjergparken perfekt, fordi hjemmesiden både har video og billeder af lejlighederne.
“Man må ikke forelske sig i noget, før man har det” – sagde jeg til mig selv, men da jeg så lejligheden, der landede mit hjerte i Odense og i den lejlighed. Hvorfor SATAN skal andre også kunne lide den, der er da ikke fair! Også skal vi kunne være de første der ringer ind præcis kl 10.00.. ( mit hjerte hamre derudaf bare af tanken ) Jeg er ikke bygget til sådan nogle situationer. 
Min kæreste og jeg bor ikke sammen, så da jeg alle nætter i sidste uge først sov kl 03-04 så besluttede jeg mig for at flytte hjem til ham. Hans nærvær afstresser mig og beroliger mig. Jeg har samtidig også valgt at arbejde fuldtid på mit arbejde, det er noget jeg selv har valgt, men vidste på det tidspunkt heller ikke, at jeg ville stå i denne situation.

For almindelige mennesker ville dette give lidt hjertebanken og svedige armhuler. Hos mig giver det tankekrig, ingen søvn, ingen mad, tude ture, bitchflip, afmagt, klamsved på hele kroppen og hovedpine. – Det er ikke de her situationer jeg bryder mig om at være særlig sensitiv.
Min sidste uge har bestået af at: tjekke mail fra boligselvskab, glemme at drikke vand, drikke alt for meget kaffe, ingen træning, glo ud i luften, tjekke min mail igen, glemme at spise, arbejde, presse en nupo bar ned, tjekke mail igen, komme hjem, sove meget sent. 

Jeg kan virkelig ikke fungere når jeg ikke har styr på tingene omkring mig! “jamen Caroline, se det som en udfordring, nyd det, slap af! Lejligheden kommer” – arrrrrhg. Hvis jeg bare vidste om jeg var kommet ind på mit studie, hvis jeg bare vidste om vi havde en lejlighed, hvis jeg bare vidste om jeg havde et job, hvis jeg bare vidste om Odense er mig.. hvis hvis hvis hvis hvis ….
Jeg rykker ikke bare mit job, min bolig, min interesse. Jeg rykker hele mit liv til Odense. H.C. Andersens hjemby. Godt jeg fik 12 i dansk, trak grantræet. 
Jeg er ikke i tvivl om jeg skal med Theis, jeg vil følge ham til Rusland, men det handler om et helt nyt liv for mig, for os. Det hele sker så hurtigt, jeg er ret sikker på jeg glemmer at trække vejret nogle gange. Jeg har efterladt min hjerne i en fjern by i Østrig, jeg glemmer alt, hele tiden. Jeg går ud af døren uden nøgler, jeg glemmer mine aftaler, jeg glemmer min pung, jeg glemmer min telefon ( DET SKER ELLERS ALDRIG ) jeg gik ud af døren forleden uden BH.

Om aftenen er det slemmest, når det er mørkt og alt er stille, så tror min hjerne det betyder den skal gå i gang med at arbejde på højtryk.
Jeg bad Theis om at ligge sig oven på mig, og trække vejret langsomt, det hjælper mit hjerte til at slå langsommere. Da jeg var mindre lå jeg tit med min kat på mit bryst, så jeg kunne mærke dens hjerte mod mit. Det giver en helt fantastisk beroligende effekt.

Men, for ikke at lyde som Danmarks største skeptiker, så har jeg valgt af kærlighed at flytte med min kæreste. Hvilket betyder at jeg er stærk nok til at mærke efter, hvad min følelser fortæller mig.
Jeg har boet på Amager hele mit 22 årige lange liv, jeg har godt af en forandring. Hvor tit har man lige muligheden for at flytte væk, lærer nye mennesker at kende og nye vejnavne? Jeg ved inderst inde at vi nok skal få det perfekt, og hvis jeg ikke kommer ind på min uddannelse, så er der opstart igen næste år. Jeg har leget med tanken om at læse på Syddansk universitet, der kan man også læse om sundhed. Odense er ikke mere end 1,5 time væk fra København, og vi lever i en tid for vi er mere på telefonen end sammen face to face. Så bliver de dage man ses med venner og familie bare endnu mere unikke, da der bliver færre af dem.

Jeg sagde til Theis forleden ”ej så skal vi ud og købe vores første juletræ sammen, og julenisser, og gaver”
Et klogt ordsprog lyder ”Hjem er hvor hjertet er” – hvis vi kan flytte til Fynland for kærlighed, så skal resten nok komme hen af vejen.

 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

9 kommentarer

  • Stine Jordt

    Det er også en stor ting at flytte Caroline. 🙂 Men husk at trække vejret og glem ej at intet er så slemt, at det kan rettes på igen.
    Bare rolig, vi er søde os i Odense! (selv tilflytter)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Stine.
      Hvor dejligt at høre. Jeg ved også godt at det hele nok skal gå, jeg har bare en tildens til at overanalysere alt, og derfor bliver jeg ofte ret stresset over småting 🙁 .. Men dejligt at høre en udefra er kommet til verdens navle og har overlevet 😀 ..
      Tak for din kommentar. Vi ses i Odense.
      Mvh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine Holm

    Hej :).
    Odense er en skøn by, du vil elske det, er selv flyttet der til for at studere og kendte ingen, men der gik ikke lang tid, så følte jeg mig hjemme og nye bekendtskaber og venner kom til :).
    Jeg fik det samme afvide angående lejligheden, at det var den første der ringede kl 10 det fik den. Jeg blev så sur og ringede til udlejeren og sagde det ikke kunne passe. Hvor jeg fik svaret “hvis du vil have den, så er den din” nogen gange hjælper det åbenbart hvis man brokker sig :b.. Er det Barfoed gruppen der udlejede lejligheden i har kigget på? 🙂 du har velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål eller noget om byen osv! 🙂
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Tine 🙂
      Tak for din kommentar.
      Jo det er Barfoed gruppen, og vi har ringet ind til dem mange gange, og det er simpelthen fordi der er mange der er interesseret i lejligheden, så laver de en fremvisning, også er det så dem der ringer ind først dagen efter. Har snakker med chefen mange gange og der er desværre intet at gøre. Må krydse alle mine fingre 🙂
      Mvh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Den eneste ærgerlige ting ved at du skal flytte til Odense er, at jeg har søgt ind på Ernæring og Sundhed i KBH 😉 Øv. Ej. Spøg til side! Jeg er SIKKER på, at du falder vildt godt til i Odense – så længe du har hjertet med, så bliver det helt perfekt. Med offentlig transport vil du sagtens stadig kunne studere det du ønsker og om ikke andet, så løber den uddannelse igen steder. Du kan ALTID tage den. Om det så er i år eller om 3 år.
    Det skal nok gå det hele, det er jeg sikker på!

    Mvh. den anden Caroline, som flytter 355KM fra Vestjylland til KBH til vinter

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ej hvor sjovt 🙂 håber du kommer ind.
      Tak for dine søde kommentar, den fik mig til at smile. Nogle gange hjælper det at høre det fra andre. 🙂
      Held og lykke med København, her er fantastisk.
      MVH
      caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pauline

    Barfoed er ikke en god udlejer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Pauline.
      Jeg glæder mig til at snakke med dig i morgen, og finde ud af noget mere med lejligheden.
      Billederne er lidt svære at vurdere udfra, men vi er interesseret, og vil gerne vide meget mere.
      Du er velkommen til at skrive til mig på mail: caroline0201@live.dk
      eller ringe/skrive: 22396525
      Mvh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super godt indlæg! Jeg flyttede selv fra Jylland til Kbh som 19 årig med min kæreste og kan genkende mange af dine tanker og bekymringer. Husk: det skal nok blive rigtig godt! Og bliver det ikke godt, så lærer du af det!
    Det er super sejt at følge sit hjerte på den måde du har gjort, jeg tror virkelig vi alle udvikles af at kaste os ud i nye ting ind i mellem, så jeg sender masser af go karma til dig/jer! 😀

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet "nutella"