Chokolade cookies af sesam-mel

“Ej er det allerede appelsinhud? jeg er kun 22!”


 photo IMG_1113_zpsfb48d567.jpg
Jeg har haft meget arbejde denne sommer, derfor har jeg ikke trænet. Jeg har været ret stresset denne sommer pga jeg flytter til Odense, derfor har jeg ikke trænet. Jeg har været ret presset med en masse aftaler, derfor nåede jeg ikke min træning. Delvist rigtigt og delvist løgn. Jo jeg har skam haft meget for hånden og hoved, men sandheden er også JEG GIDER IKKE TRÆNE! Ikke lige nu i hvert fald. Misforstå mig ikke, jeg elsker at træne og holde mig igang, men jeg gider ikke stå op 3 timer før job for at træne, eller komme hjem sen aften og træne. De dage jeg har fri, vil jeg faktisk gerne lave ingenting. Jeg behøver ikke finde på undskyldninger, da sandheden er: “Jeg er ikke motiveret til at tage op i mit træningscenter”

Jeg cykler til og fra job hver dag, det er 20 km. Jeg står og går rundt i 7 timer, jeg spiser sundt og varieret. Jeg har ikke taget på, og jeg er faktisk ligeglad. Jeg ved at der er en masse der følger mig og min træning, men lige nu så handler det ikke om træning, men om ikke at træne og elske det.
Jeg er virkelig imponeret over de mennesker der står op kl 05 for at træne inden job, og træner mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. og spiser slik lørdag og søndag og om igen.

Hvis jeg har lyst til chokolade skal jeg da ikke vente til weekenden, hvis jeg har lyst til pasta to dage i træk, skal jeg da gøre det. Jeg spiser sundt og varieret, jeg propper mig ikke med flødekartofler og slik hver dag, men jeg spiser heller ikke kylling og æggehvider konstant.

Jeg får mails fra søde piger der spørger “Hvordan kan du finde motivationen til at ville træne altid?” – Jeg har ikke motivation til at træne hver dag, jeg vil ikke være hende pigen der bare altid træner, og virker helt “uopnåelig”. Jeg elsker at følge de piger der hver dag træner og motivere andre, men jeg ved jeg aldrig vil kunne det de kan, jeg vil gå død i det.

Jeg stræber efter at være sundhedsrealistisk, og i min bog betyder det: Jeg lever en sund hverdag med almindelig mad. Jeg er aktiv når jeg har lyst, jeg stræber ikke efter at se ud på nogen bestemt måde. Jeg gider ikke vente til lørdag til at spise chokolade, hvis det er tirsdag og jeg har lyst, så spiser jeg det. Jeg vil elske mig selv og den krop jeg nu engang har, på godt og ondt. Jeg elsker at være aktiv og bruge min krop, og min krop elsker at jeg svinger benen op på sofaen og slapper af. Alt med måde. 

For nogle dage siden lagde jeg et billede op på Instagram og skrev hvordan jeg ikke altid har været tilfreds og tilpas i min krop, men det er jeg nu. Det er virkelig noget folk vil se, jeg fik så mange søde beskeder til det billede, og det rørte mig.
Jeg har i længere tid på bloggen haft en kategori der hedder “elsk dig selv” – fordi det er så pokkers vigtigt. Om det så handler om at tage et langt fodbad med et godt blad, sove en time ekstra fordi din krop skriger efter det eller løbe en lang tur i regnen fordi du elsker det.

Prøv at stille dig nøgen foran spejlet. Kig på dig selv. Drej rundt. Hop! Hop igen! Grin. Sving dine bryster, tag på dine baller. Sæt en god sang på. Dans nøgen. Du vil med garanti finde en (eller flere) ting, du ønsker kan laves om: “Øv blævre min numse så meget, selv efter jeg stoppede med at hoppe?” “Ej er det allerede appelsinhud? jeg er kun 22!” “Hænger mit venstre bryst mere end det højre?” “Er det en BH delle? ej..” “Hey tøs, mormor ringede, hun vil have sine underarme tilbage!” .. Ja det var nogle af mine tanker, jeg står tit foran spejlet og kigger på mig selv. Jeg har aldrig været god til at være nøgen, men tror virkelig det er sundt! jeg kigger længe, nogle dage tænker jeg: “hold da op nogle runde baller jeg har!” eller “Ej jeg er faktisk ret tilfreds med mine bryster” eller “jeg er tilfreds med min mave, jeg vil da sagtens kunne forveksles med Sharira” (  haha, ej okay så er det virkelig en god dag ) 😉

Jeg vil være en person man kan forstå, en person der ikke er uopnåelig, jeg vil give et ordentligt sundhedsrealistisk billede, set med mine briller og mærket på min krop. Jeg elsker former og kvinder der er dem selv.
“En kvinde der elsker sig selv og sin krop, er den smukkeste kvinde du kan finde”

 


Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

17 kommentarer

  • Nanna

    Hvor er det et skønt billede – virkelig! Meget motiverende (til at elske sig selv)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Nanna.
      Tusind tak skal du have.
      Glad for jeg kan motivere dig! 🙂 Ha en dejlig aften.
      Mvh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Dejligt, oprigtigt og sundhedsrealistisk indlæg. Jeg klamrer mig til sætningen: “Do more of what makes you happy”. Dén giver mening for mig – og tydeligvis også for dig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Christine.
      Tak skal du have, er glad for du kan lide det!
      Lige præcis, den sætntning passer virkelig godt her til ( og til alt )
      Ønsker dig en dejlig aften.
      Mvh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Christensen

    Jeg bliver simpelthen nødt til at kommentere. – Hold kæft hvor er du sej! Jeg ville ønske, jeg selv kunne have den indstilling! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Line.
      Hæhæ – det er jeg glad for! dejlig kommentar at få, tak for den!
      Ønsker dig en skøn aften.
      Mvh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Søde Caroline, hvor er det super skrevet. Uanset hvor trænet man er, vil der altid være noget man ville ønske var anderledes – hvis det er det man fokuserer på!
    Så dit indlæg er et super indspark i debatten – elsk nu dig selv, det er dig der skal leve med dig!
    En vigtig pointe er jo også, at man ofte selv er den værste kritiker – der findes jo tusindvis af piger der ser på din (eller min, eller en andens) og tænker at den er “to die for” – så hvorfor ikke selv tænke det?
    Du inspirerer mig med din åbenhed i forhold til dine tanker, din sårbarhed osv. og jeg er sikker på at mange andre har det på samme måde.
    Jeg er sikker på at du har fat i den lange ende og mange kunne lære af dig.
    Når alt det er sagt, ser du skide dejlig ud 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Emilie.
      Tusind tak for din fine kommentar, den er jeg glad for.
      Er helt enig med dig, du har nogle virkelig fine pointer! Hvis man ikke elsker dig selv, hvordan kan man så forvente andre gør det? 🙂 .. Det er selvfølgelig svært at elske alt ved en selv, men det hele handler om accept. Hvis man accepterer at sådan ser man nu engang ud, så går det hele meget nemmere!

      Er rigtig glad for jeg kan inspirere dig, tusind tak 🙂
      Ha en fantastisk aften.
      Mvh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    SKØNT indlæg..<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Sidse.
      Tusind tak skal du have, er glad for du kan lide det 🙂
      Hilsen
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine M K

    Fantastisk indlæg! Du er så smuk og inspirerende Caroline. Elsker at følge med 😀 bliv ved i samme dur

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Trine.
      Tusind tak skal du have 🙂 er rigtig glad for du vil følge mig!
      Ha en dejlig aften.
      Mvh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Hold nu kæft hvor er du bare helt igennem fantastisk – både at se og høre på! Dette var præcis hvad jeg havde behov for at høre. Tiltrængt og ret dejligt. Præcis denne tilgang ønsker jeg også at efterleve. OG du ser intet mindre end hamrende, forbandet lækker ud. Misundelse eren grim ting;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Kære Caroline.

    Jeg synes simpelthen du er så skøn. Hvor du dog bare forstår at nyde livet og de små goder og hvor er jeg misundelig på jeg ikke bare kan give slip på den måde nogle gange. Tak fordi du virkelig husker mig på at elske sig selv og være glad for livet når det engang imellem går lidt for meget amok i fitness centeret og tankerne kører lidt for meget på hvor mange flere centimeter jeg har om livet end veninderne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Caroline.
      Tak for din fine beaked, den fik mig virkelig til at smile 🙂
      er super glad for du kan lide mit indlæg, og er glad for jeg kan få dig til at tænke gode tanker!
      Jeg håber du vil holde fast i de tanker, og de kan hjælpe dig!
      Ønsker dig en dejlig aften.
      Mvh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Fantastisk :)!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig dejligt indlæg og du ser skøn ud! Sund og glad 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokolade cookies af sesam-mel