Mit alter ego - Caroline

3 kropsidealer, 1 krop.

 photo foto_zpse7250cec.jpg

1 pige, 3 forskellige syn på sundhed. Lad mig tage jer tilbage til Januar 2013, der tog jeg det første billede, jeg vejer 62 kilo. Det var der jeg for alvor startede min sunde livsstil, jeg kvittede smøgerne og løb hver dag. Jeg læste på nettet hvad der var sundt, og hvad der var bedst til fedtforbrændingen. Jeg levede længe af grape, kalkun, mandler, skyr og æg. Jeg tabte mig utrolig hurtigt. Jeg har aldrig sultet mig selv, men jeg har takket helt nej til sukker og kulhydrater. På intet tidspunkt tænkte jeg på hvordan jeg havde det med mig selv, jeg tænkte bare jeg skulle være tynd. Jeg købte tøj der var for småt, så jeg havde motivation til at tabe mig mere. Min veninder sagde jeg havde mørke rander under øjene, og mit hoved så udsultet ud. Jeg så ingenting, jeg trænede bare.
Juli 2013 møder vi så 2. pige. Jeg er på ferie med Theis, vi er på Santorini. Her vejer jeg 53 kilo. Jeg har altså tabt mig 9 kilo på 6 måneder. Min normalvægt hedder 61 kilo. jeg er 167 cm høj.

 photo foto-2_zps8cfadd9c.jpg

Jeg var selvfølgelig overhoved ikke undervægtig, jeg havde bare et forkert billede af hvad sundhed er. Jeg blev bombarderet med billeder fra medierne: ” WE LOVE THIGT GAP” LET ME SEE YOUR BONES” “DO YOU WANT HIPBONES OR PIZZA?” “COLLARBONES OR CAKE?” – så kan man kalde mig dum og naiv, men jeg vidste ikke bedre dengang. Selvfølgelig kan man koble det sammen med, at jeg måske har haft lavere selvværd end jeg har nu, og derfor har jeg haft brug for at være tynd. Jeg tænkte jo ikke over det, da jeg var der. Jeg syntes ikke jeg var tynd, jeg syntes jeg var helt normal. Jeg sultede ikke mig selv, jeg spiste bare aldrig usundt.
Jeg var en glad pige, men jeg havde et forkert billede af hvad sundhed er, jeg tænkte kun over hvordan mit ydre så ud, men ikke hvordan jeg havde det inden i. Jeg gik fra en i-skål til en f-skål på meget kort tid. Jeg har altid haft en stor barm, som jeg i mange år var ked af, idag er jeg glad for mine “små” bryster, og at de ikke hænger efter jeg har tabt mig.

3. pige, lige nu. ( August 2014 ) jeg vejer lige nu 57-58 kilo. Jeg knækkede halsen på træning, og det er min egen skyld. ( til dels )
i foråret mærkede jeg noget, som jeg ikke havde mærket længe. “Jeg gider ikke træne, jeg orker ikke lave sund mad, jeg vil ikke i skole, jeg vil ligge under dynen”. Jeg blev ramt af en mindre form for stress, jeg kalder det “virkeligheds opkald”, jeg havde det ikke godt. Jeg slæbte min krop op i træningscenteret, men jeg gik igen efter 15 minutter, jeg kunne ikke overskue det. Jeg startede til terapi, jeg græd.
Man kunne ikke se det på mig, kun mine nærmeste vidste jeg lige havde det lidt dårligt. Jeg fandt mig selv, liggende under dynen 3 dag i træk, og se “sex and the city”. Jeg følte mig ulækker fordi jeg ikke havde trænet i uger, jeg spiste relativ sundt, men chokolade og pizza forekom dog. Jeg følte det som om jeg havde fået en kæmpe mavepuster, og alt energi var blevet suget ud af mig.
Jeg havde for meget om ørene, ting jeg ikke selv var herre over,  og det gjorde at jeg ikke havde overskud til noget som helst.
Jeg trænede ikke længe, jeg var ligeglad, fordi jeg vidste jeg ikke havde lyst. Jeg er født med et højt stofskifte, så vidste også jeg ikke ville tage på. Følelsen af jeg ikke trænede kunne jeg ikke lide, følte mig ulækker og blød på kroppen. Så fik jeg endnu et “virkeligheds opkald”. En dag kiggede jeg mig selv i spejlet, længe. Jeg tvang mig selv til at kigge på min krop, indtil jeg kunne tænkte noget positivt. “Okay Caroline, du har ikke trænet i en måned, du føler dig lidt klam, du har taget minimalt lidt på, hvorfor har du det så ikke godt?”
Næste dag gjorde jeg det samme, stod foran spejlet, nøgen. Det gjorde jeg så hver dag, indtil jeg kunne kigge på mig selv, UDEN at rynke på næsen, tænke negativt, og føle mig forkert. Det tog lang tid. Jeg begyndte at skrive om “elsk dig selv” her på bloggen, og jeres søde beskeder og mails hjalp mig en hel del. ( TAK!)
En dag kiggede jeg mig i spejlet, jeg hoppede, nøgen. Jeg dansede, nøgen. Jeg grinte af mig selv. Jeg lærte at elske mig selv, ikke kun min krop, men også mit indre.

Hej. Jeg er 22 år, jeg er tilfreds med min krop. Jeg er begyndt at træne igen, men fordi jeg savner træning og ikke fordi jeg føler det som en pligt. Jeg følger ikke noget træningsprogram, jeg træner bare lige det jeg føler for. Jeg spiser sundt, det har jeg alle dage gjort, men jeg spiser mere varieret nu, end jeg har gjort før. Jeg lever for første gang i en krop hvor jeg ikke tænker på at tabe mig, eller blive mere markeret, eller ændre noget. Jeg lever i en ganske almindelig kvindekrop, jeg elsker den. Jeg holder af min fyldige barm, jeg kan lide min lille numse. jeg HADER mine knyster på fødderne, men overordnet, så har jeg fundet ud af hvad sundhed er for lige netop mig.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

8 kommentarer

  • Emilie

    Synes da du har en flot krop på alle billederne, og du har super flotte bryster – dem er der ingen grund til at være ked af. En krop er bare smukkest, når indehaveren føler sig tilpas i den – det skinner virkelig igennem! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Emilie.
      Tusind tak skal du have, jeg er heller ikke ked af mine bryster mere, jeg syntes bare de var for store til min krop før i tiden 🙂
      Jeg er fuldstændig enig med dig, den smukkeste kvinde i verden, er en selvsikker kvinde 🙂

      Mvh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Elsker det her! Godt skrevet (og rigtigt) man skal lære at elske sig selv lige som man er!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Lene.
      Tusind tak skal du have.
      Ha en dejlig dag 🙂
      Mvh
      Carolien

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej. Jeg er 37 og ikke helt tilfreds med min krop.
    MEN SIKKE DA ET DEJLIGT INDLÆG! 🙂

    Du er så sød, ligefrem og ærlig. Og jeg kan lide det! Du er hermed kommet med på min blogroll – og jeg glæder mig til at følge dig i fremtiden 🙂

    Hilsen Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget modigt og ærligt indlæg. Hatten af for det.
    Og vil give Emilie ret.. du ser godt ud på alle billederne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Wow. Så taknemmelig over at have fundet din blog og dig. Jeg har en spiseforstyrrelse og jeg går alt, alt, alt for meget op i, hvordan jeg ser ud. Nok fordi mit selvværd er lavt, men også fordi jeg har et forkert fokus og fordi jeg har et forskruet indtryk af hvad “idealkroppen” er. Håber at jeg en dag kan nå dertil hvor du er. Tak for at være så inspirerende. Glæder mig til at følge dig fremover!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Katrine.
      Er ked af at høre om din spiseforstyrrelse, det må ikke være rart overhoved. Jeg er rigtig glad fordi du læser med, du er altid velkommen. Ønkser dig de bedste tanker, og håber du får det bedre snart.
      Mvh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit alter ego - Caroline