Pandekage, chokolade sushi

Spis efter årstiderne – Grønsags mos.

 photo DSC_7572kopi_zps2eb5868b.jpg photo DSC_7582kopi_zpsacb0b643.jpgNadja og jeg har givet hinanden en udfordring. Vi skal udfordre hinanden i årstidens grønt. Dvs. at vi giver hinanden en grønsag, fra den årstid vi er i, som vi skal arbejde med. Det er en god idé at spise efter årstiderne, og jeg gør det faktisk ikke ofte nok. Mange af de sjove og anderledes grønsager vi dyrker i årstiderne kan ikke fås i det lokale supermarked. Da jeg var medlem af Kbh Fødevare fællesskab, så fik jeg en spagetti-græskar, hvad er det, og hvordan bruger man den? Jeg skal også være medlem af Odense Fødevare Fællesskab, regner med at melde mig ind når Theis kommer permanet hjem fra skoleophold, så vi kan nå at få spist alle grønsagerne.
Tilbage til udfordringen.. Jeg gav Nadja jordskokker ( hæhæh… ) og hun gav mig persillerod ( den lede satan ), det tyder på vi ikke ønsker de bedste grønsager for hinanden. Jeg hader persillerod, lugten, smagen det hele, så jeg var meget skeptisk, syntes smagen er utrolig dominerende og anede virkelig ikke hvad jeg skulle lave med den.

Jeg valgte en ret hvor persilleroden ville give en god smag, men samtidig ikke være voldsom dominerende, derfor blev det til en grønsagsmos som varmer i kulden.

Du skal bruge:
ca 200 g persillerod.
ca 100-150 g sød kartoffel ( 1 stor )
ca 500-600 g butternut squash ( et hokkaido eller græskar kan sagtens bruges )
lækre krydderier.
2 spsk creme fraiche

Sådan:
skræld alle grønsagerne, brug evt en kniv til butternut squashen.
Skær dem alle sammen ud i mindre tern, kom dem i en gryde og fyld den med vand så alle grønsagerne er dækket.
Tænd for varmen og giv det ca 20-25 min. ( når grønsagerne giver slip på gaflen er det færdigt )
Tilsæt krydderier i vandet, salt, peber, spidskommen, chili mm.
Når grønsagerne er bløde så fjern vandet og mos grønsagerne med en stavblender eller andet.
Tilsæt creme fraiche og server som tilbehør til aftensmaden.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pandekage, chokolade sushi