Om at være alene i mængden..

HVORFOR HAR JEG SÅ TRALVT?

Jeg går med en kop kaffe i hånden og min telefon i den anden. Jeg er på vej ind i stuen, jeg har mine sorte bukser under armen, der er gået hul i skridtet, så skal lige sy det inden min onkels 50 års i aften. Jeg vil, mens jeg syr mine bukser, se et afsnit Pyrus. Jeg tager telefonen under armen, hvor bukserne allerede befinder sig, jeg holder stadig fast om min kaffe. Jeg skal have min computer der ligger under mit kamera på hylden, jeg bruger min ringeringer og lillefinger fra kaffen til at skubbe kamera og evt. ledninger væk fra min computer, klar med den anden hånd med buks og telefon vil jeg så tage min computer. I et sekund har jeg min computer i hånden med mobil og buks, men så kan jeg ikke få ordentlig fat og i min hurtighed hiver jeg hårdere i computeren, hvor den rammer en potteplante der falder til jorden og går i stykker, og jeg spilder kaffen udover mine bare ben, da jeg lige har taget mine bukser af for at sy dem.
Denne handling sker på omkring 30 sek. den kunne sagtens være undgået hvis jeg havde sat kaffe, telefon og buks på spisebordet, der var 1 meter væk fra mig ( jeg har målt ), men som den superwoman jeg tror jeg er, så ender det med jeg står med varm kaffe på benene og jord + plante udover mit gulv.
Jeg smider bukser, tom kaffekop og telefon på bordet og udbryder “OKAY CAROLINE, slap af, hvad er det du skal nå?”
Med den sætning satte jeg mine tanker på rundtur; “hvorfor stressede jeg så meget for at komme hen til bussen?” “Hvorfor stressede jeg over den dame var så langsom på rulletrappen?” “Du ved udemærket godt der er mange mennesker på Strøget, hvorfor gider du bliver irriteret over det?” “Hvorfor havde du så travlt med at komme hjem?” “Hvorfor havde du så travlt med at smide dine vare ind i køleskabet?” “Hvorfor fanden stillede du ikke bare den bæ kop på bordet?” – HVORFOR ? – fordi jeg simpelhen har for travlt. Jeg tror ofte, tit, at jeg kan klare 100 ting på 1 gang, hvorefter jeg ved at det ender med jeg skal ligge og samle jord op fra gulvet og sidde under den kolde hane på mine ben, fordi jeg glemmer at trække vejret. Det er jo en kædereaktion, når jeg stresser mig selv i starten af dagen, så kommer det til at ramme mig i løbet af aftenen, hvis jeg ikke stopper op og bare slapper lidt af. HVORFOR HAR JEG SÅ TRALVT?

Når jeg skal frem og tilbage mellem Odense og Kbh, så tager jeg linje 888, nemt og billigt. Jeg kommer altid 30 minutter før bussen kommer, bare lige for en sikkerhedsskyld. Jeg sidder og venter på den bus og nu flere mennesker der kommer, nu mere stresset bliver jeg, hvad nu hvis jeg ikke kan komme med? hvad nu hvis jeg ikke kan få en vindues plads? jeg var her først, det burde være mig der kom først op i bussen.
Også kan jeg så bruge 30 minutter på at stresse mig selv, for noget så åndsvagt som en plads i bussen. Jeg sagde endda til mig selv forleden “Okay, måske skal dette være dagen? dagen hvor jeg ikke prøver at komme først ind i bussen, dagen hvor jeg bare kommer ind når jeg gør, jeg ved der er en plads tl mig, så hvorfor stresse over det?” .. Det kunne jeg så ikke overholde det løfte. Jeg er så forfærdelig når det handler om transport, jeg vil meget  gerne være den FØRSTE der kommer ind, så jeg får en god plads, og jeg vil det åbenbart så gerne at jeg vil stresse mig selv helt vildt for det. Caroline – slap af..

   

3 kommentarer

  • Ida

    Spot on!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh. Følelsen af at have travlt kender jeg alt for godt. For nogle måneder siden brød jeg fuldstændig sammen efter en lang periode med alt for meget arbejde, og alt for lidt tid til mig selv. Nu har jeg det heldigvis godt igen, men det tog lang tid at komme oven på. Det var hårdt, og jeg kan stadigvæk mærke at nogle dage er hårdere end andre. Det er så svært at skrue det hele et niveau ned, men det er SÅ meget bedre; jeg føler mig mere fri end jeg gjorde for 2 måneder siden.
    Hav en dejlig dag og godt nytår til dig!
    Knus fra Matilde
    Ps. Er vild med din header!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være alene i mængden..