overspringhandlinger jeg elsker..

Hvor sød er din tand?

 photo _DSC8608_zpsfgidzant.jpg

Hvor meget slik spiser du? hvor ofte mener du at det er ok at spise slik? Hvilke slik spiser du så? – ofte stillede spørgsmål til mig, og syntes det er et svært et at svare på.

Øhm, jeg er vokset op i en familie, hvor vi ikke rigtig fik slik. Eller det vil sige at vi fik slik når familien skulle se film og hygge en fredag/lørdag aften, måske lige lidt til disney show, men ellers ikke. Vi fik aldrig slik i hverdagen, Nutella og guldkron hørte ferien til. Jeg elskede at komme hjem til mine veninder der altid havde slik liggende fremme, amen når man er 10 år, så er det jo bomben.
Når jeg så endelig fik slik, jamen så var min stopknap for længst væk. Da jeg fik slik så “sjældent” så vidste jeg jo ikke hvornår jeg ville se det igen, derfor spiste jeg alt sammen, meget hurtigt, og gerne mere til.

Det har sat sine spor på mit voksne liv. Jeg kan ikke bare have slik liggende herhjemme, det skal spises, NU! Hvad nu hvis Theis spiser det? Jeg har virkelig mange gange spist min kærestes slik, og undskyldt med “den tid på måneden”, “dårlig dag”, “jeg er så alene i Odense..” … men i virkeligheden, har jeg jo bare en über sød tand.
Jeg kan ikke gå ned i netto og købe en pose M&M’s og vente til at åbne den, den skal åbnes NU! Lige uden foran Netto, også er det ellers i med poten.
Jeg deler ALDRIG popcorn i biffen, spørg alle, jeg kan ikke! Jeg skal have mine popcorn for mig selv, og der skal bare være mange af dem.

Jeg lyder som et slikmonster, det kan jeg godt se. Det er jeg også, hvis jeg ikke holder det “nede”, for ikke at lyde alt for afhængig. Jeg kan ikke styre det, hvis jeg har én dag om ugen eller hver 14 dag, hvor jeg må gå amok i slik, så får jeg ondt i maven. Jeg må til gengæld gerne have en plade mørk chokolade liggende, også spise et par stykker når jeg lige vil, HVIS jeg kan styre det. Jeg sørger jo mest bare for ikke at have mit hjem proppet med slik og godter, fordi så undgår jeg at spise dem. Jeg elsker mørk chokolade med mint og pistacie, jeg er vild med gryde popcorn, også elsker jeg det sunde slik man selv kan lave. Jeg sad med min kæreste og så film, også meldte den søde tand sig. Jeg kan som regel drikke en god kop te, også går den i sig selv, men nu skulle der bare smovses.
Jeg har altid bananer i fryseren, også tog jeg lige en, lavede den om til bananis ( i en minihakker med lidt mælk ), smeltede lidt mørk chokolade i et vandbad, også var der bananis med chokolade, bare sundere.

Jeg har aldrig været fan af “synde” dage, hvor man bare må spise hvad man vil, det syntes jeg er lidt tosset. Jeg vælger at leve mit liv varieret, og det gælder også for min mad. Jeg kan sagtens have spise slik en helt almindelig onsdag, og lade være med det fredag. I mit hoved er weekenden ikke lig med slik og usunde sager. Min trang til slik og usunde ting, er mindre når jeg ikke rør det ( åbentlyst ), men hvis jeg prøver at holde mig væk fra det, så har jeg automatisk ikke lyst til det, fordi det er jo en afhængighed.
Jeg kan godt spise lidt mørk chokolade til en god film, eller lidt popcorn under dynen med Theis, men det er faktisk sjældent at jeg køber en pose Haribo slik, til en fredag aften. Hvis Theis og jeg beslutter at i aften skal vi sørme hygge, så køber vi en Cola Zero, mørk chokolade med mint, orange eller pistacie, og måske en flaske rose vin. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst blandede “bland selv slik”, da jeg ikke er stor fan af vingummi, eller lakrids på den måde. Jeg har mine svagheder, men mørk chokolade holder 100, hver gang.
Ang. sodavand, så drikker jeg aldrig sodavand med sukker, det har jeg ikke gjort længe. Jeg elsker ELSKER Cola Zero, og kunne sagtens drikke det hver dag, men jeg køber det kun 1 gang om ugen.

Så min tand er ualmindelig sød, sådan virkelig sukker med sirup sød, men det er ikke så tit den kommer frem. Jeg syntes det er rart at jeg ikke hungre efter det, en lørdag aften, men af og til siger jeg fuck det hele og kører 3 Daim ned, uden at blinke.
Jeg har ingen regler, jeg kender mig selv og min krop.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

2 kommentarer

  • Kender det godt! Jeg ville leve af slik, hvis jeg kunne.
    Synes at det er flot at du kan holde dig til mørk chokolade. Thumbs up for det 😉

    Hvis jeg skal have slik, så skal det bare være lige præcis det som jeg har lyst til. Det er oftest bland selv slik eller lys chokolade. Har lyst til chokolade næsten hver dag. Det er jo som en afhængighed altså.Gid jeg havde lidt mere rygrad på den måde, men hvor der er vilje er der vel vej :p

    Knus Sara

    http://saraeline.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nataschachr

    Jeg lever på den helt anden ende. Bliver dårlig af ting med for meget sukker, så det holder jeg meget helst fra. Et enkelt stykke chokolade kan slå mig helt ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

overspringhandlinger jeg elsker..