knallert, vampire diaries, vild med dans og samtale med de døde...

Hvis du ikke har noget pænt at sige…

foto

Så lad være med at sige det.

opfør dig ordenligt og gør dig umage” – den sætning er mine søskende og jeg vokset op med, det sagde min far til os hver dag, inden vi gik i skole. Jeg tror der er nogle mennesker der har manglet sådan en far, for hvorfor skulle der ellers findes sådan et uhyggeligt ord som “voksenmobning”?

Voksne der opføre sig som børn..

Blogland er på mange måder fantastisk, du kan læse alt om næsten alt og alle, og det er gratis. Du kan slippe for at bruge penge på dine blade, alt er til at finde her. Jeg har lært de mest fantastiske mennesker at kende gennem denne verden, mennesker jeg absolut ikke vil være foruden. Jeg har været så heldig med mine læsere, med mine sponsore og med det hele, jeg er meget tilfreds.

Det var så det gode der er ved blogland, der er selvfølgelig altid en bagside. Jeg mener helt bestemt at blogland har udviklet sig til noget jeg ikke længere kan lide. Jeg læser ofte kommentarer til andre blogs, kommentarer der er så grove, så tarvelige, så modbydelige. kommentarer der udelukkende kun er skrevet for at gøre denne blogger ked af det, og det forstår jeg ikke.
Hvorfor tror man at man kan skrive så tarvlige ting, bare fordi man sidder bag en skærm, du ville jo aldrig stoppe en på strøget og lade ordene flyde ud af din mund der ( altså det håber jeg fandme ikke .. )

Og nu sidder du sikkert helt klar på at høre hvem, og skynde dig hen på den blog og læse det, for det er det samme med tarvelige kommentarer, som det er med trafikuheld, du kan ikke lide at kigge men du gør det alligevel. Det er altid fair at ytre sin mening, det skal der være plads til, men har man lige overvejet om den mening egentlig overhoved gør noget godt, eller vil du faktisk bare kaste lidt med mudder, så gå ned i børnehaven, og opfør dig som et barn dér!.

Det er ofte ved diskussioner hvor man rammer utrolig mange mennesker på én gang, det kan fx være ved politiske sager, samfundsmæssige ting, børn, træning, ny sundhedstrend mm. hvor der er så mange forskellige sider af samme sag, også giver det anledning til diskussion, og anledning til at folk lige bliver lidt mere grove på tasterne.

Hvis man ikke bryder sig om bloggeren, personen, mennesket bag skærmen hvad ved jeg, så lad være med at læse med. Endnu en pille vi fik i munden som børn “Hvis du ikke kan lide det, så kig den anden vej, find en anden at lege med”. Men det er jo sjovt, at læse om de mennesker vi faktisk ikke bryder sig om, for i virkeligheden så handler det om at vi elsker at hade dem.
hvis overskriften siger “I’M WALKING ON A SUNSHINE…”, så kommer de faste læsere lige og kigger, men hvis overskriften siger “Det er slut! jeg forlader ham!!”, så kommer der læsere fra nær og fjernt, fordi så lyder det jo som om der er sket noget slemt, ikke?! HVOR SLEMT? ER DER SKET NOGET? HAR HAN VÆRET UTRO? HAR DU?… og vi elsker det der, de dårlige nyheder for hovedpersonen er guf til øjene til os andre, skræmmende.

Jeg er klar over der findes voksenmobning på arbejdspladser, men lige nu handler det om “mobning” på nettet. Jeg har da også set random mennesker tager linket fra en blog ( stadig ikke min ), og sætter det på sin Facebook side og skriver noget alla “HOLD NU KÆFT, DU ER SÅ KLAM OG DUM AT HØRE PÅ?”..  hvad? hvaaaad? HVAD? hvorfor gør man det? hvorfor har man så stort et behov for at vise sin utilfredshed at man vil udstille andre personer sådan. Jeg føler mig som en gammel kone er slår med næven, i sin utilfredshed.
Jeg forstår det bare ikke, helt ærligt så er det det handler om, at jeg simpelthen ikke kan forstå det. Jeg har da bloggere jeg ikke elsker, bloggere som jeg ikke er enige i, derfor så læser jeg dem ikke, men jeg ligger da ikke inde med et behov for at skrive tarvelige kommentarer til dem, eller få dem til at føle sig usle, hvad får jeg ud af det. Smag og behag.

Denne digitale bobbel vi lever i er ikke sund, der forgår simpelthen for mange utilgivelige ting at jeg er ved at falde bagover, hver gang jeg logger ind på min facebook. Hvorfor HVORFOR skal jeg se seksuelle videoer af kvinder og mænd der gør de klammeste ting ved hinanden? Jeg anmeldte engang 8 videoer på under 1 uge på facebook, jeg gider da ikke glo på det. Jeg så engang en video af en mand der havde filmet han halshuggede en anden mand? jeg græd i over en time, hvad i al verden sker der..
Så dagens lektie må vel være “Bare fordi du kan, betyder det så du skal?” …

Hvad er din mening?

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

8 kommentarer

  • Forstår virkelig heller ikke det der behov folk har for lige at fortælle hvor meget de synes bloggeren, youtuberen osv. hvor nederen de er og hvor dårlige de ting de lægger ud er.
    For det første er det ikke særlig svært at blive væk. Derudover kan jeg godt se trangen til at sige højt hvor trælse man synes nogen er, men der er ingen grund til at skrive det som en kommentar. Der er altså steder på nettet, hvor man kan samle sig med alle de andre, som heller ikke bryder sig om vedkommende.

    Jeg synes virkelig det er forfærdeligt den mentalitet der er kommet, at man godt bare kan lukke lort ud om en person, i deres kommentarfelt. Bare fordi de lægger sig selv ud på nettet. Så må man gerne, de er jo deres egen skyld…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Helt enige Thea.
      Det er simpelthen så skræmmende. Det er nemlig utroligt at folk bare ikke har sådan et filter, de hælder bare tarvelige ord og meninger ud, uden måske at tænke over hvordan personen i den anden ende har det, det er jo ikke bare en skærm, men et menneske med følelser. Utroligt.. God aften 🙂
      – Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har så evigt ret, og det er jo faktisk ret rammende for tendensen, at du føler dig som en gammel dame, der banker i bordet, når du italesætter barnlig opførsel på nettet.
    Som om kun gamle mennesker opfører sig ordentligt og holder høflighed og respekt i hævd. Heldigvis er det ikke tilfældet og der er mange søde mennesker også på nettet 😀

    Noget jeg har bemærket er, at de mennesker der opfører sig sådan, ikke kan tage noget som helst kritik selv, uanset hvor pænt og afdæmpet det er præsenteret. Samt at de forsvinder af sig selv hvis man ikke værdiger dem et eneste bogstav.

    Jeg forstår det heller ikke selv, men min mor forsøgte at lære mig; at jeg i stedet for at blive vred eller ked af det, skulle jeg i stedet have lidt ondt af dem. De havde jo netop ikke lært hvordan man opførte sig pænt, og det var synd for dem. Der var døre der for altid ville være lukkede for dem, men som jeg kunne åbne. For jeg havde lært det grundlæggende færdigheder for at kunne begå mig i livet.

    Og jeg tror det er rigtigt, gode manerer og en høflig fremtoning er nøgle elementer til succes i livet. Dermed ikke sagt at man ikke godt kan nyde at se folk gøre sig til grin, og det mener jeg jo i bund og grund, de fjolser, der sviner folk til på nettet gør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er en utrolig god lektie, den du har fra din mor, er vild med det du skriver med døre, det har du virkelig ret i, desværre.. 🙁 ..
      Kan kun give dig ret i det hele, det er virkelig skræmmende.
      Ønsker dig en dejlig aften.
      – Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg fatter simpelthen ikke folk det skriver lede og modbydelige ting til andre på nettet. Syntes det er skønt at du bringer emnet på banen og tager afstand fra det. Man kunne håbe at det virker, selvom jeg tvivler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Line.
      Det er virkelig skræmmende, og jeg vil aldrig kunne forstå det.
      Tror altid der vil være mennesker det ikke tænker på andre mennesker.. Der vil desværre altid være mennesker der ikke har noget imod at gøre andre mennesker kede af det.
      Øv øv ..
      Dejlig aften til dig.
      – Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor har du ret! Det er en utrolig kedelig tendens, og jeg oplever det også hele tiden. Dog langt oftere på FB end på blog, hvilket egentlig er mærkeligt, fordi folk på FB kommenterer med eget navn og billede. Jeg går ofte tilbage til vedkommende og enten spørger ind til, hvad han/hun mener, eller beder vedkommende direkte om at tale pænt. Det gør ofte vedkommende forbavset at få en reaktion, og jeg har både oplevet, at der er blevet sagt undskyld, eller at vedkommende selv har slettet sin kommentar.
    Resten af tiden prøver jeg at minde mig selv om, at det ikke handler om mig. Det handler om, at jeg har ramt noget i vedkommende, som vedkommende ikke bryder sig om i sig selv. Den tanke gør mit liv lidt nemmere, hvis du forstår, hvad jeg mener…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej søde Jane.
      Det har du ret i, det er ofte på Facebook, det har jeg også oplevet. Som om de mennesker er helt ligeglade med at de faktisk gør andre kede af det, eller også tænker de ikke så langt.
      Tror faktisk ikke at mange af menneskerne tænker over at deres kommentar gør en anden ked af det, de skriver bare lige deres menig. Har også oplevet folk sletter kommentaren fordi den enten har været for hård eller også så vil man bare lige markerer sig også sletter man den igen når man har fået sit budskab igennem.
      Uanset hvad er det en meget skræmmende og dum tildens.
      God aften til dig.
      – Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

knallert, vampire diaries, vild med dans og samtale med de døde...