Weekend mad på 36 minutter.

Ting jeg burde være bedre til.. 

Vi kan vel alle forbedre os, vi har alle ting vi burde være meget bedre til.

– Rydde op efter mig selv i mit køkken.. Jeg stabler gryder, skåle, glas.. Jeg har mel på tøjet, chokolade på gulvet. Bruger lige så lang tid på at rydde op efter mig selv, som jeg gør på at lave maden.

– Jeg skal male noget mere. Jeg skal faktisk bare være mere kreativ. Terapi for mig er at tegne, male, klippe, lime og bare sidde i min egen boble med lim på fingerne og glimmer på næsen.

– Lade være med at tænke på bloggen så mange timer om dagen. Jeg skal være bedre til at ligge den fra mig. Også skal jeg også være bedre til at slukke computeren, Ipaden, telefonen og lade være med at have det hele klistret til min hånd.

– Jeg skal være bedre til at lave et budget, og bruge mine penge mere fornuftigt. På det punkt er jeg ikke speciel voksen.. Jeg stinker til regnskaber, SKAT og alt sådan noget. Har sat mig mere ind i det som blogger, men ellers er det frygteligt pinligt så lidt jeg ved.

– Jeg skal måske være bedre til at tro, at mit liv ikke er en musical, og jeg ikke er hovedrollen. Jeg kan tit udbryde i sang og dans, ofte er det Disney sange, eller børnesange.. Da jeg var lille lavede jeg mine egne sange der passede til min situation.. På den anden side, så er det sgu også noget jeg er utrolig glad for ved mig selv.

– Lytte mere til P3 og specielle sange. Theis har den fedeste musiksmag, og han kender alle de fede anderledes sange fra et band jeg aldrig har hørt om.

– Få lavet min telefon. Har en iPhone 5, gennem 2 år, og min skærm er gået i stykker. Overvejer at indvisterer i den nyeste iPhone.. Rimelig irriterende, når jeg ikke altid slæber mit store kamera med mig omkring.

– Jeg skal være bedre til at læse bøger. Jeg vil gerne læse én bog om måneden, alt afhængig af størrelsen selvfølgelig. Jeg elsker at læse, men gør det simpelthen for sjældent.

– Jeg skal være bedre til at planlægge min blogger uge: blogindlæg, aftaler med firmaer, snak med folk, have billederne klar. Generelt have mere styr på mine aftaler omkring bloggen.. også trænger min mail også til en oprydning..  For lidt tiiiiiid…

– Jeg skal lærer at holde planter. Efter jeg er flyttet sammen med Theis, så har jeg købt en masse planter, men halvdelen af dem er døde. Jeg prøver at give dem lys, kys og vand, men har overhoved ikke grønne fingre, måske skal jeg bare købe en kaktus..

– Jeg skal være bedre til at slippe styringen, og tro at menneskerne omkring mig har styr på det. Jeg vil meget gerne have overblikket, og det kan være utrolig svært for mig hvis jeg ikke ved hvad der forgår omkring mig. Kan godt finde på at sige til Theis han skal huske at hakke løg, til kødsovsen, hvor han kigger på mig og siger “Det kan måske komme bag på dig, men jeg har altså lavet pasta med kødsovs før…” ..

 

 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend mad på 36 minutter.