#1 - Jeg er fed og klam..

#2 – Jeg vil altid være en større procentdel barn, end voksen.

 photo cc5dd697a96b92a528037adf6bdfa612_zpsvjtcqsqn.jpg

Dette er andet indlæg i “En uge med lort“, læs første indlæg HER.

Hvis jeg kunne, ville jeg uden tøven, flytte ned i min mors lomme, og bo der i al evighed. Jeg dur ikke til at være voksen, jeg dur ikke til at være ansvarlig. Jeg har absolut ikke styr på min økonomi, jeg begynder at græde, hvis Theis spørger ind til min økonomi. Jeg er ualmindelig utålmodig, jeg vil have det hele NU, jeg vil have hele vores lejlighed skal være færdig og flot NU! Theis kigger på mig, med halvt opgivende øjne: “Det har vi ikke penge til skat!”.. HVORFOR? vi kan da låne penge, vi kan da godt gøre det.. LAD OS MALE HELE VORES LEJLIGHED RØD!
Huslejen skal betales, vand, varme, el, internet, afbetaling på telefon, linser, p-piller.. penge, penge, penge, penge.. Penge jeg ikke har, penge jeg ikke kan bruge..
Jeg flygter fra mine problemer, jeg snakker uden om, jeg går ud af døren, jeg begynder at synge. Jeg er ualmindelig barnlig, jeg kan ikke håndterer jeg er voksen, jeg kan ikke forstå jeg skal betale min husleje.. “Det er da tarveligt han skal have alle vores penge, hvem tror han egentlig han er?!” “øhm, vores udlejer skat…?” … “… JA, men alligevel..” …
Jeg er arbejdsløs, jeg er jobsøgende, jeg hader mit liv. Jeg er inde i en dårlig periode, den værste jeg har været i, jeg aner ikke hvad jeg skal i morgen, jeg ved ikke hvor jeg står om et år, jeg ved ikke hvad jeg skal om en time.. Jeg ved ingenting, jeg skal ingenting, jeg står op til ingenting.. Jeg sætter et smil på, så dagen føles mere overskuelig, jeg har mest af alt lyst til at ligge mig i foster stilling og græde til dagen er forbi.. Jeg slår mig selv oven i hoved, fordi jeg syntes jeg ikke kæmper nok for at falde på plads i Odense, jeg slår mig selv, fordi jeg slog mig selv oven i hoved, fordi jeg syntes det er okay, at det er svært for mig.
Jeg bliver ved med at sige til mig selv: “Du gør ikke nok, du gør ikke nok for at få job, for at få en hverdag, for at få et liv i Odense!”, selvom jeg udemærket godt ved, at jeg er ude med ansøgninger, jeg står op hver dag kl 07.30 ( cirkus, det kommer an på hvor mange afsnit serie jeg lige fik set, inden sengetid.. ) , jeg holder mig igang, jeg har aftaler, men alligvel, føler jeg mig som en fiasko i Odense.

Jeg har brug for en hånd, en hånd der kommer mod mig, samler mig op, og fortæller mig hvor jeg skal hen. Tanken om at skulle beslutte hvilken film jeg skal se, det kan gøre mig stresset, hvorfor skal jeg altid vælge, please tag mine valg for mig.
De dårlige dage kommer og går ( HELDIGVIS DA!!), men de dårlige dage, kan man mærke i kroppen længe efter. Den ellers glade del af mig, er mørk, min ellers glimrende sorte humor er på vej væk. Jeg ser Phineas og Ferb så tit jeg kan, for at holde humøret oppe.
Jeg har ikke orden i mit liv, jeg har ikke orden i mit hoved, eller i min lejlighed. Jeg mangler kasser, kasser til lort, kasser til regninger, bokse til bras. Jeg glemmer aftaler, jeg får ikke svaret mails, jeg er pisse egoistisk og jeg er ligeglad.
Mørke dage og mørke skyer er en del af livet, det har det alle dage været. Jeg har altid været en pige der levede i et land, hvor enhjørning og alfer findes. Tænk lige en gigant overraskelse jeg fik, da jeg blev hentet ud af den verden, og så at jeg ikke kunne leve i den verden mere. Når man finder ud af man pludselig skal være voksen, man skal stemme, man skal afbetale på den nye Iphone.. Det dur jeg ikke til tror jeg..
Jeg vil sgu nok altid være pigen der lever, med lidt for mange fantasivenner og skøre tanker, det er bare hvem jeg er, jeg vil altid være en større procentdel barn, end voksen
Det er utroligt hvor masiv en mavepuster du kan få, når man føler man ikke kan noget, når man ikke passer ind. Alt energi til det man elskede, er lagt på hylden, og man føler man har løbet et marathon, hvis man orkede at vaske noget tøj. Dårlige dage kommer og går.

“Everyone wants happiness, nobody wants pain, but you can’t have a rainbow, without a little rain!”

 photo 743da7201b10b69084ab76c68b4d9975_zpsh2rlqxux.jpg

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

2 kommentarer

  • Katrine

    Hej Caroline
    Jeg kommenterer normaltvist aldrig blogs osv, men er selv tilflytter til Odense og blevet kæmpe fan. Så vil blot give et forslag videre, som måske kan hjælpe Odense-gejsten 🙂

    Hvad med at blive frivillig i enten bar nedenunder (uni’s fredagsbar), studenterhuset eller kulturmaskinen? Det kan give et netværk, noget at stå op til.. og som bonus gode plusser til cv’et? Jeg tror de har det drønhyggeligt og gør selv tippet efter når tiden en gang er til det 🙂

    Kan derudover anbefale at aflevere uopfordrede ansøgninger til diverse cafeer. Det havde jeg selv meget stor succes med 🙂

    Håber snart de gode dage overstråler de dårlige igen! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille

    hej caroline.
    årh hvor kan jeg nikke genkendene til alt det du skriver. jeg tog til kbh for 2,5 år siden med min kæreste fordi han gerne ville studere, jeg var nyforelsket og tænkte at hvis jeg nogeninde ville få muligheden for at se andet end bornholm(for alene skulle jeg i hvertfald ikke tage afsted! :scream: ), så var det nu jeg skulle gribe chancen. men arg hvor har det dog været en laaaaang og meget hård start for mig, jeg tror jeg grad det første halve år hverdag.. var ulykkelig over at være så langt væk fra min familie, mine venner, og alt det jeg kendte til. skulle starte helt fra bunden med arbejde og det sociale, ellers havde jeg kun min kæreste, som heldigvis har været rigtig god til at trøste mig og lære mig hvordan jeg skulle begå mig her i KÆMPE STORE STYGGE KØBENHAVN! :tired_face: :kissing_smiling_eyes: jeg har mange gange sagt at nu vil jeg hjem, tusind gange.. og vi skal også hjem igen til det jeg kender, for jeg er et tryghedsmennekse, familiemennekse, og har det præcis på samme måde som dig, hvis jeg kunne ville jeg blive boende hos min mor for altid! 😉
    men op med humøret smukke, det skal nok gå det hele. alt kræver tilvænning og tid :blush:
    btw mega fed blog, elsker du er så nede på jorden og ærlig, for hvis jeg skal sige det så var jeg faktisk overbevist om at det var mig der var helt galt på den med alt det tuderi, magtløshed mm som du så fint har beskrevet. dejligt at se jeg ikke er alene om de tænker.
    håber du får en dejlig store bededag :blush:

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#1 - Jeg er fed og klam..