Del din historie #2

et år siden.. min krop & mine tanker..

 photo IMG_7927_zpsbcvgmb8k.jpg

 

Billedet ovenfor er blevet delt på Facebook og Instagram, begge steder har det fået mange kommentare, og “likes”.. Teksten jeg skrev med lød:
“For et år siden betød min træning meget, ikke fordi det gjorde mig glad, men fordi det gjorde mig tynd! For et år siden betød vægten meget, ikke fordi den gjorde mig glad, slet ikke faktisk. Min krop betød alt, ikke fordi jeg elskede den, fordi jeg var besat af at ændre den! Jeg mindes ikke at have en bikini på sidste år, kun på min altan i hvert fald, aldrig ude i offentligheden og på stranden NEJ! Tanker om mad, fyldte, meget, alt for meget! Jeg udsatte min krop for selvhad, og jeg er ked af jeg kiggede så meget udenpå. Jeg tænkte ikke over at kigge inden i, jeg vidste ikke at mit problem og lave selvværd omkring min krop lå inden i, og ikke udenpå.. Jeg er blevet klogere, smukkere, stærkere og mere selvsikker! Jeg har givet min krop selvkærlighed og rost mig selv, fordi jeg er det værd! Livet er for kort til at hade den eneste krop du har!  jeg er ikke bange for at hoppe i en bikini, for at få sol på min mave, jeg er ikke flov over at se ud som jeg gør, jeg er stolt! “

Jeg har gået og tænkt, tænkt over min krop og tænkt over det syn jeg havde på den.
Det er skræmmende hvor meget der kan ske på et år.. Hvordan ser min krop ud næste år?
Fordi jeg hviler i mig selv mere nu, er det jo ikke et slutmål, jeg håber det, men alle har dårlige og gode perioder i deres krop.

Caroline for ét år siden, følte sig tyk, ikke så meget som jeg gjorde for 2 år siden, jeg havde det bedre med mig selv, men ikke som jeg har idag. Det har været en proces der har taget omkring 2 år. Men hvis man siger jeg har tænkt negativt om min krop i 4 år, så er 2 år måske ikke så lang tid at bruge på at finde sig selv.
Det har fyldt mere i min hverdag end jeg ville indrømme.

I så lang tid, har jeg udsat min krop og mig selv for SÅ meget selvhad! Så mange grimme tanker og forkerte ord. Jeg har hadet mig selv, eller min krop! I lang tid var jeg 2 personer, mig selv indre, og min krop udenpå, vi hang ikke sammen. Hvilket jo er fjollet, for selvfølgelig hænger vi da sammen, det er jo mig, uanset hvordan jeg ser ud, og uanset hvad jeg tænker om min krop.

Jeg gav min krop “skylden” , det er jo ikke den indre Carolines skyld, nej, det er den ydre krop.. Hvorfor kan den ikke bare være tynd?? Lorte krop.

Jeg udsætter ikke min krop for selvhad mere, jeg giver den masser af selvkærlighed. Min kæreste giver den kærlighed i form af søde ord og komplimenter, hvis man har det dårligt med sin krop, har man fortjent en Theis, han er den bedste til at give dig selvtillid og føle du er noget værd.

Livet ER simpelthen for kort, til at gå rundt og hade, den eneste krop du har! 

 photo 8e1c122ae7be8a8e7921ad3ae7783f26_zpsrgvni9en.jpg

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

2 kommentarer

  • Cecilie

    Du er møg sexet. Både som 54kg og som 62kg – men sjovt nok mest som 62kg. Ikke fordi du ikke er lækker på begge billeder, men fordi du hviler i dig selv, du er GLADERE. Og dét er da, om noget, sexet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Del din historie #2