om kaktusvenskaber..

Sundhed skal ikke være svært..

 photo hehehe_zpskxewlftc.jpg photo DSC_2249_zpsvx6bcalx.jpg

Sundhed fylder en hel del i mit liv, men det er sjældent noget jeg tænker over.
Jeg tænker virkelig aldrig over hvad jeg putter i min indkøbskurv i Føtex, om det nu er sundt, om jeg får nok proteiner, mineraler og ikke så mange e-numre, nej.
Sundhed er en vane, og ligesom alle andre vaner, så ved man hvad man skal gøre, og det er svært at slippe igen.

Jeg har mange omkring mig der ofte fyre den klassiske af: “Jeg skal også på kur igen snart..” og “Jeg skal virkelig snart begynde at træne igen” .. Jeg kan forstå man kan “go wild” med maden hvis man er på ferie, ikke har noget overskud, er til fødselsdag, men for mig handler det om balance.
Hvis du spiser sundt og varieret, så er der S E L V F Ø L G E L I G plads til kage og is sommetider.

Jeg var i Berlin med sød veninde for nogle år siden, jeg spiste sundt og varieret derhjemme også dér, hun ville tabe sig og levede af Nupo bare og ikke så meget andet. Da vi så var ude og rejse i nogle dage, måske 4, så åd vi bare amok i slik, kage, donut og andet med sukker og fedt. Jeg tog ikke på, måske et par hundrede gram, mens min veninde tog relativ mange kilo på, kan ikke huske hvor meget præcis men 5 kilo tror jeg, på 4 dage. Min krop var vant til varieret mad, og derfor betød det ikke så meget jeg lige gik amok i kage, mens hendes krop kun var vant til at leve i underskud på slankebare, derfor hev den jo alt næring til sig, også skulle hun starte forfra.

Jeg tror simpelthen ikke på alle de dér kure! Jeg tror på en balanceret madplan, og motion. Man siger 30% træning, 70% kost, hvilket jeg gerne vil ændre til, 25% søvn, 25% træning , 40% kost & 10% gør dét der gør dig glad. Søvnen spiller en vigtigere rolle i ens sundhed end mange tror og det gør selvterapi fandme også..

Jeg spiser sundt, jeg træner 3-4 gange om ugen, jeg tænker ikke over hvis jeg spiser noget chokolade og det ikke er lørdag. Hvis jeg ligger en onsdag aften og hygger med Theis, så kan jeg også finde på at købe pizza ( O M G ) … Jeg gider ikke leve et liv hvor jeg skal spise dét, der er færrest kulhydrater i, flest proteiner i. Hvor jeg indtager noget jeg hader, men fordi det er sundt, så æder jeg det alligevel, det gjorde jeg et halv år, og det var IKKE det værd.
Jeg spiser 3-5 gange om dagen, jeg æder skyr HVER dag til morgenmad med havregryn og banan. Jeg elsker rugbrød til frokost med masser af æg, tun og markrel. Aftensmaden er enkel, som regel. Kan leve af kyllingepølser, tun, skyr og røræg dagen lang. Hvis jeg er alene hjemme spiser jeg det der er i køleskabet, Theis og jeg laver alt slags mad. Jeg køber kun fuldkorns pasta, boller, brød.. Det er en vane. Jeg rør ikke ikke-øko æg, eller mælk. Jeg kan godt lidt pizza og burger, men så skal det også være noget ordentligt, ikke fra en pap-burgerbar, en frysepizza eller sådan noget, så skal det altså være lækker stenovns pizza og lækker bøf i min burger, burger.
Du vil med garenti altid finde: æg, skummemælk, rugbrød, kyllingpølser, gulerødder, tun, makrel, mandler, pesto, fignestænger, bananer, havregryn og chokolade i mit køkken.

Jeg har ikke nogen “plan” med min træning, jeg skal ikke ligne nogle, eller have nogle bestemte mål. Jeg træner fordi det er så lækkert at bruge min krop, og den energi det giver mig er jeg afhængig af tror jeg. Jeg er vild med at presse min krop, løfte tungere og se hvor meget mine ben/røv kan klare. Jeg H A D E R konditionstræning overdrevet meget, men jeg gør det, fordi det er sundt, fordi det er godt for min krop! Selvom jeg bander det til Alaska!

Sundhed skal ikke være svært, min sundhed er nem, fordi jeg selv har tilpasset den til mig. Selvom de “kloge hoveder” siger dit og dat er sundt, så luk ørene, de kan jo ikke vide hvad der er sundt i DIN krop, kun du kan det. Din krop er klogere end alle de såkaldte eksperter til sammen, du skal bare lære at lytte til den.

 photo cooltights_zpstwmkhw5i.jpg photo DSC_2198_zpsqvcgmf1z.jpg photo DSC_1651_zpssury20nn.jpg photo IMG_7635_zpso1egssqi.jpg photo IMG_7441_zpsgz0japcw.jpg

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

8 kommentarer

  • Jeg arbejder på at få det samme forhold til sundhed som du har. Der hvor man ikke tænker, man gør bare

    Dog vil jeg lige høre dig om mælk. Fordi jeg høre mange der forbander mælk langt væk, når det kommer til sundhed?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er så enig. Hader kurer og forstår virkeligt ikke hvorfor folk hopper fra den ene kur til den anden, fordi de tror det gør dem sunde og slanke. Sundhed er, som du siger, en livsstil og en vane. Jeg har selv skrevet et indlæg om, hvorfor man IKKE skal gå på kur. Læs gerne med hvis du har lyst 🙂

    http://malenechristine.dk/hvorfor-man-ikke-skal-gaa-paa-kur-2/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan rigtigt godt lide din fordeling, sundhed er så meget mere end kost og motion. Studier viser også at man automatisk rører sig mere og spiser sundere uden at tænke over det hvis man har den mentale sundhed med også.

    Jeg skal igang med træning, men det er genoptræning efter operation i begge knæ, så det der fysisk aktivitet har stået stille i næsten et år nu, pga. de der djævleknæ jeg har. Og ved gud jeg savner det. Hold op hvor jeg glæder mig til at kunne gå en tur, uden at det koster en dag på sofaen med smerter. Min røv er træt af at sidde ned 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    AMEN! Til det her indlæg
    Er vild med din holdning til træning, mad og sundhed i psykisk og fysisk tilstand. Langt det meste af tiden har jeg det på præcis på samme måde som du beskriver i dine indlæg, (derfor elsker jeg at læse din blog) men den senest tid har jeg været ramt af så mange tanker omkring kurer, mere og hårdere træning og det liiiiige at skulle tabe et par kilo ekstra for at være glad. Men ærlig talt, så er jeg SÅ uendelig træt af alle dem der prøver at sælge deres “rigtige” livsstil til os. For hvad har der nogensinde været i vejen med at man “bare” handler sundt ind størstedelen af tiden også tager sig en skål is, et par brikker chokolade eller ekstra sovs ovenpå sin aftenmad hvis man har lyst til det? INTET. Så længe man har en sund indstilling og interesse for at leve sundt i sin hverdag, så går det nok at få lidt raffineret sukker en gang imellem. For hovedpine af alle de livsstils kurer med kringlede opskrifter, lav fedt vs meget fedt, ingen kulhydrater vs masser af kulhydrater, forbudte fødevarer osv… Fyld indkøbskurven med alt det sunde fra supermarkedet også et par bonus ting i form af chokolade, is eller hva man nu kan lide. Livet skal være lækkert at leve og nydes i alle des smagsnuancer
    Tak for den bedste og mest ærlige blog og fordi du lige gav mig et spark tilbage til min egen sunde holdning, som er fuldstændig i orden at have

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Bare man var lige som dig…
    du er jo misundelsesværdig og en person man virkelig ser op til

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • johanne

    Jeg skriver normalt aldrig kommentarer til indlæg, men jeg ELSKER dette. Jeg er pjattet med din ændring af 30% kost 70% træning!
    Ti tusinde hjerter herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

om kaktusvenskaber..