Sundere appetizer, med nutella..

Caroline, hvad gjorde du dog ved dig selv..

 photo IMG_8804_zpss9cztrfc.jpg

Jeg kiggede min kæreste telefon igennem, og det er ikke fordi jeg er en mega mistillid kæreste agtigt person.. Jeg kiggede på vores gamle feriebilleder, og de ligger på hans telefon, billeder jeg ikke har kigget på i et år tror jeg. Det er 2 år siden vi var på Santorini, i 15 dage, den mest fantastiske ferie nogensinde.
Det er 2 et halvt år siden, jeg begyndte at tabe mig og være sund. Læs evt mere HER.
Jeg vejede 52-53 kilo på denne tur, nu ligger min vægt på 62 kilo.
Jeg var en glad pige, jeg var en positiv pige, og jeg havde det rigtig godt. Jeg vidste bare ikke at fordi jeg behandlede min krop som jeg gjorde, så gav det bagslag længere frem.
Jeg har aldrig sultet mig selv, men jeg spiste lige præcis det jeg måtte og ikke over. Jeg har aldrig sat begrænsninger for mig selv, jeg rørte bare ikke noget der hed kulhydrater eller sukker.
Jeg var besat af at kigge på mig selv, men ikke som nu hvor jeg kigger og elsker, men jeg kiggede og så hvor der kunne være forbedringer. Jeg tog konstant billeder af mig selv, målte mig selv, vejede mig selv. Jeg så ikke mig selv som tynd, jeg ville gerne være tyndere, så mine lår ikke rørte hinanden når jeg stod med samlede ben, min mave skulle være flad når jeg sad ned. Hvorfor? .. Fordi jeg troede jeg først blev lykkelig når jeg blev tynd. Tynd nok til at alt tøj ville sidde flot, tynd nok til at mine veninder ville blive misundelige, tynd nok til jeg var god nok. Det nederste billede i indlægget, ville jeg ikke have Theis lagde på Facebook, fordi jeg syntes jeg så tyk, TYK ud.. Jeg var aldrig god nok for mig selv, fordi jeg aldrig lignede de piger på Instagram..
Det er sørgeligt, og jeg begynder faktisk helt at græde af at skrive det, fordi det gør ondt. Det er sandheden, men det er ikke en sandhed jeg er stolt af.

Jeg vil ikke kigge på de her billeder og tænke:” Ej.. stakkels pige.. puha.. øv, godt jeg har fået det bedre nu!” .. Fordi jeg havde det godt, det var en dejlig ferie med manden jeg elsker. I det øjeblik jeg levede det, dér var jeg glad. Det er først efterfølgende jeg fandt ud af at jeg løb om kap med vinden.. Jeg kunne aldrig vinde.
Jeg troede det var alt eller intet, enten trænede jeg hele tiden og spiste sundt konstant, eller også så gjorde jeg ikke, og jeg var inde i det for at vinde det, derfor satsede jeg mine penge på hest nr. 1.
Jeg led ikke af nogle spiseforstyrrelse, eller den der trænings afhængigheds halløj.. Men hvis jeg ikke havde ramt den mur, som jeg kalder for virkeligheden, og faldt om, så jeg var nødt til at ligge ned i længere tid.. Så havde jeg muligvis nået derud, hvor jeg skulle have hjælp.

Det er skræmmende, du kan ikke selv se det når du selv lever i det. Jeg kunne ikke se jeg havde tabt mig så meget. Jeg kunne kun se frem, se hvor meget jeg endnu ville tabe mig. Når mennesker omkring dig siger du har mørke render under øjnene, du ser træt ud, du ser udmattet og udsultet ud, så er der måske noget om snakken. Selvom jeg godt kunne lide de kommentarer, det betød jo at folk kunne se jeg havde tabt mig, og det var jeg stolt af, dengang.

Jeg var ikke en dum pige, jeg var nok bare naiv. Jeg vidste ikke bedre. Det gør jeg nu. Accept handler ikke om vægt, om BMI, om mål på dine lår, om du har numse eller ej.  Accept handler om at du er tilfreds i din krop, at du kan lide at leve i den, også er det egentlig ligegyldigt hvordan den ser ud, så længe DU er glad.
Det var en hård og lang vej at komme fra hvor jeg var der, til hvor jeg er nu.. Men jeg er stolt af mig selv.

 photo IMG_8805_zpsdtjuduuy.jpg

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

1 kommentar

  • Heidi

    Caroline, du er bare så sej! Jeg læser ofte din blog, men får sjældent kommenteret. Men jeg synes, du skal vide, at jeg er dybt imponeret over dig! Ville ønske jeg havde bare en lille del af den selverkendelse, som du har!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Sundere appetizer, med nutella..