gode grunde til ikke at træne??

én af de dage..

 photo Unknown_zpszseermn4.png

En af de dage hvor chokolade gør underværker..
En af de dage hvor min røv er klistret fast til sengen..
En af de dage hvor tårekanalen er lidt mere følsom en den plejer.
En af de dage hvor underskudet vender retur med 180 km i timen.
En af de dage hvor intet andre siger, er godt nok.
En af de dage hvor tiden føles som om den går i slowmotion, og du gerne vil frem.
En af de dage hvor du faktisk overvejer om du kan det her..

Det var utrolig depri dorte agtigt måde at starte et indlæg på. Det er lang tid siden jeg har startet et indlæg rigtig depri dorte agtigt. Jeg føler mig ikke depri dorte, lidt måske.

Igår startede uddannelserne rundt omkring i landet, igår startede pædagoguddannelsen, en uddannelse jeg har ventet over 6 måneder på at starte på, en uddannelse der har været lyset jeg har pejlet imod her i Odense. Jeg kom ind, til februar, hvilket jeg ikke var så glad for. Jeg havde virkelig inderlidt håbet at min grund for at starte nu, var nok til at lade mig starte, åbenbart ikke.
Alting sker for en årsag siger jeg, jeg holder fast i mine ord, mens jeg prøver at finde min årsag.

Kender du den fornemmelse man får som siger “Hvad laver jeg egentlig her? har jeg overhoved lyst til det her?” .. Jeg har snart været i Odense i et år, og det eneste det har givet mig er store øknomiske problemer, savn, fristration, jobmangel og personlig krise. Tanken om jeg lige skal leve 6 måneder sådan, er ikke så lækker. Jeg er lidt skøbelig, fordi på dage hvor jeg har det bedre, så ved jeg jo godt det ikke er sandt, jeg er ikke idiot, jeg har bare hjemve.

Det er sjovt med de dage, de dage hvor solen skal fucke af helveds til, og regnen skal komme og banke mod min ensomme rude. Jeg kan mærke de dage, min krop sitre, og jeg kan mærke mit humør bliver påvirket, og jeg falder to skidt tilbage, og det føles koldt og mørkt. Jeg ved det tager mig 1-3 dage at komme ovenpå igen. Som regel kommer de dage når jeg ikke har passet ordentlig på min krop, mig selv.

Vi kan ikke forudse alt, vi kan ikke få dét vi vil have altid. Tingene er ikke altid i vores magt. Nogle gange skal man have tillid til at tingene sker, ikke altid som man vil have det, men de sker. Slip foden fra speederen, træk vejret ned i maven, spis gerne mere chokolade, sæt et til afsnit af “Greys Hvide Verden” på, og accepter, du ikke har magt over alt.

Virkelig én af de dage.. Glad for regn, ja tak!

 photo hfhf_zpszzxamrre.png

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

6 kommentarer

  • Lærke

    Kære Caroline

    Du er ikke alene! Jeg vågnede op med ondt i maven. Jeg kan ikke definere præcist hvorfor, men jeg er bare trist og jeg gider ikke. Jeg kan pludselig ikke finde mening med livet – det føles jo som en konstant jagt! Jagten efter at opnå forskellige egenskaber, som vil gøre livet bedre.

    Jeg er grundlæggende usikker på, om beg er okay, som jeg er. Det skyldes blandt andet, at diskursen er, at man altid kan og skal blive bedre. Flere veninder, mere sex, bedre karakterer, flere penge og pænere krop.

    Jeg gider ikke løbe efter noget, som bare vil blive erstattet af et nyt mål. I hvert fald ikke i dag, så målet i dag bliver enkelt: læs lidt, hyg lidt og spis en avokado.

    Tak for en ærlig blog!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Lærke ( det hedder min søster, møder næsten aldrig nogle der hedder det, det er et smukt navn 🙂 )
      Jeg kender dine tanker, har dem selv, og jeg hader dem. Ville ønske man kunne slukke for dem og bare sige “JEG ER LIGEGLAD” og faktisk bare være ligeglad, med andre, andres mening, og bare fokuserer på sig selv.

      Tak fordi du læser med.
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne Emilie

    Åh hvor jeg kender de dage! Mit problem er dog lige omvendt…jeg er tilbage på skolebænken efter et semesters praktik og sommerferie, og åh.hvor.jeg.er.træt.af.det! Jeg i går havde jeg en dag som det lyder som om du har i dag. Alt føles som om det koksede med mine valgfag og der var ingen hjælp at hente på univesitetet. Endte med at finde mig selv stå og tude ude på toilettet på arbejdet, ikke en særlig fed dag. Endte med at køre tildligt fra arbejde, cykle hjem i et skybrud så slemt at selv mine trusser var gennemblødte (hvilket kun var til at grine af) og hoppede under i dynen i fred for verden. Og i dag virker alt lidt bedre allerede.

    Jeg kender så godt de følelser du beskriver, men jeg ved også at de heldigvis, for det meste, ikke bliver så længe 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Johanne.
      Tak for din kommentar, nogle gange skal der ikke mere end en lille ting, for at vælte ens humør, også virker alt bare super uoverskueligt.

      Du tog den rette beslutning om at cykle hjem under dynen.

      De bedste tanker din vej.
      – Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Åh jeg kender følelsen, selvom jeg ikke står i samme situation.
    Jeg blev færdiguddannet psykolog sidst i juni og har gået arbejdsløs henover sommeren, hvilket som sådan har været fint. Jeg har holdt ferie med kæresten i vores nye kolonihave.
    Men jeg kan mærke at min frygt som jeg også havde sidst i specialet kommer tilbage; får jeg nogensinde et job, hvorfor bliver jeg ikke kaldt til samtale, kan jeg overhovedet finde ud af at være psykolog, ender jeg med at blive langtidsledig.
    Jeg kan psyke mig selv så meget at jeg kan få åndenød af ren og skær skræk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane Kirstine

    Hej Caroline 🙂
    Jeg kender dig ikke, men har fulgt din blog og instagram i nogle måneder nu – og det har jeg tænkt mig at blive ved med, for jeg synes, du er enormt inspirerende og din oprigtighed og begge-ben-på-jorden-hed er så skøn 🙂
    Jeg så lige dit indlæg om sådan en rigtig lortedag – øvøv. Derfor fik jeg lyst til at kontakte dig og give dig et virtuelt skulderklap – både fordi jeg alt for godt selv kender følelsen, og fordi jeg for to år siden var nøjagtigt i din situation! Jeg var SÅ klar til at starte på pædagoguddannelsen efter at have startet på et andet studie – droppet ud, efter at have arbejdet meget længe og efter at have set alle mine veninder starte på et studie og have det for fedt. Men jeg blev også tildelt en vinterstarts-plads 🙁 jeg var så mega indebrændt og ked af det, og havde det mest af alt som om, at så kunne alt bare være lige meget. Men efter at have haft en-to uge(er) til at sunde mig og grave mig ned hos mine forældre, mens alle andre startede på studie, så begyndte jeg at se muligheder i det. Jeg fik tjent nogle penge op til studiestart, mødte nye mennesker på mit arbejde og endte med til sidste at nyde at have en vished om, at det kun var midlertidigt – og at jeg vidste, hvad jeg var på vej imod. Da jeg startede i februar 2014 kom jeg i den bedste klasse og har fået nogle veninder for livet! Jeg er egentlig ikke typen, der tror på skæbnen eller noget, men lige med det her, tror jeg måske, der var en mening med det – jeg er i hvert fald glad for, at det endte som det gjorde, og jeg har mødt de mennesker, jeg har på min vej og i sidste ende på studiet 🙂
    Det var bare det. Måske kan du bruge det til noget, måske ikke, men nogen gange, synes jeg, det hjælper at høre om nogen, der har oplevet præcis det samme 🙂
    Håber dagen i morgen bliver bedre!
    Virtuelt knus fra Ane

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

gode grunde til ikke at træne??