Så vær' dog egostisk menneske..

1 år i Odense…

 photo odense _zpsdcyxbvor.png

På søndag har jeg boet i Odense i præcis ét år.
Det føles som længere tid, nogle dage føles det som om jeg ankom igår.

Odense har virkelig været hård, mod mig.. Jeg flyttede til Odense af kærlighed, og selvom den kærlighed kan være svær når man står i dumme situationer, så kunne jeg ikke drømme om at flytte retur til Kbh uden ham.
Jeg har valgt at se det som om, jeg er vokset og modnet i Odense. Jeg har virkelig lært hvad det vil sige at stå på egne ben, jeg er blevet voksen.. og det bryder jeg mig egentlig ikke så meget om. Har derfor besluttet mig for, at jeg aldrig vil blive voksen. Udenpå og aldersmæssigt måske, men ikke inden i, det dur jeg ikke til. Basta.

Jeg forelskede mig i Odense allerede første gang jeg var her. Det er en by der kan beskrives med ét ord: H Y G G E L I G ! !
Jeg er vild med byen, selvom den dog er lidt lille. Alt er småt, som om jeg står i en lille lego by. Det er som om gaderne er smallere end i Kbh, og derfor føler man sig mere tryg. På en eller anden underlig måde.
For et år siden ville jeg ikke have gættet på, at jeg skulle læse til pædagog i Odense.. Men det skal jeg, om 4 måneder. Selvom jeg ikke tror jeg skal være pædagog. Men jeg er typen der vil have det hele, alle uddannelser i én.. Jeg glæder mig til at begynde at læse, møde nye mennesker, opleve studiemiljøet igen.. Det savner jeg.

Jeg er en skide stolt kæreste, Theis er så sej over på TV2, han har fundet lige præcis dét han gerne vil!
Jeg har fået veninder. Søde, sjove, “lad os gå i byen og drikke os banke lamme” – veninder. Veninder der skriver “Er du ok?” .. Veninder der køber kage og snakker i timevis med mig. Dem er jeg meget taknemmelig for.

Jeg savner min familie og mine mennesker, hver dag. Jeg bliver misundelig hvis mine søskende laver noget med min far uden jeg er med, men jeg bor ligesom 168 km væk. Jeg vil tilbage til kbh. Vil ikke kunne starte en familie her, så langt væk fra min og vores familie. Jeg skal tilbage til Lorteøen ( Ønskeøen ) på et eller andet tidspunkt.
Folk der river deres rødder op, og flytter rundt i landet, er fandme modige. Ja det gælder også mig!
Det er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. Det gør ondt at være så langt væk fra dem du elsker. Thank god for mobiltelefonen.
Selvom Odense har været, og er skide svær. Så har jeg haft et dejligt år herovre. Jeg nyder når vores familier og venner kommer og overnatter. Jeg elsker vores lækre lejlighed, jeg er blevet så meget klogere på mig selv!

Odense er stedet hvor:
– Folk siger godmorgen til dig på cykelstigen.
– Stedet hvor der holder 8 cykler uden foran fitnessworld, og der max er 15 derinde.
– Et sted hvor en kø i Føtex max vare 2,5 min.
– Et sted hvor tøjmanden i butikken begynder at fortælle om sin drøm som landmand, og derfor har sagt op i tøjbutikken.
– Hvor tøjmanden siger andet en: “du må sige til hvis jeg kan hjælpe dig med noget ikke?
– Du er nødt til at kigge på en busplan.. Savner metroen, 5a, 2a og alle de andre A’er.. offentlig transport i Odense stinker.
– Du ser de 2 samme hjemløse mænd på gaden, næsten hver dag. Det får dig til at vil lære dem at kende.
– Du kan købe en øl i byen der IKKE koster 60 kr. Seriøst kbh?
– Du rent faktisk har en samtale med dine naboer der indeholder mere end “Hej, farvel, god dag
– Du er Facebook venner med dine naboer..
– De tror Christiania er et farligt sted at være. Og man faktisk godt kan gå derind UDEN at ryge sig skæv..
– De lige giver dig elevator blikket, fordi du er fra Amager, som om de forventer der springer ekstensions ud af mit hoved, røvgevir frem.. bamsestøvler, leggings og afbleget hår. Tal lige om at generelisere… Med mindre jeg er fra Nørrebro, så forventer de jeg har en kniv eller pistol i min taske.. sååååå…
– Folk generel bare er sødere.. Hvorfor? Aner det virkelig ikke..

 photo IMG_7127_zps5miym6kn.jpg photo foto 1-6_zps3ops3y0s.jpg photo foto 1-3_zpsqb1rjyrf.jpg photo DSC_6087_zpscaf79bd8.jpg

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

6 kommentarer

  • Skildpadden

    Jeg flyttede fra Noerrebro til Sydamerika for kaerligheden, saa kan virkelig godt saette mig ind i det, du skriver her. Om at savne, men alligevel falde til.

    Glaeder mig til at hoere meget mere om dig og Odense. Du skriver altsaa virkelig fint :142:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hold da op. Det er noget af et spring.
      Sejt du gjorde det.
      Er glad for du læser med. Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Din beskrivelse af Odense fik mig til at smile 🙂
    Nu savner jeg den endnu mere og jeg har kun været væk fra den i 14 dage….

    Jeg har jo gjort som dig og er flyttet fra mit elskede hjem og mine elskede mennesker for kærligheden.
    Jeg håber, at jeg kan komme til at elske Aalborg lige så meget, som jeg elsker Odense.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg har det præcis som dig! Er dog flyttet den anden vej – fra Odense til København.
    Jeg elsker København, at der altid er fuld af liv og vores skønne lejlighed. MEN jeg savner familien og vennerne i Odense!
    Det er dejligt at læse, at en københavner også kan synes om Odense 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så vær' dog egostisk menneske..