1 år i Odense...

åben undskyldning til dig, jeg dømte..

hehehe

Du gik forbi mig, du kiggede ikke min vej.
Du var overvægtig, meget overvægtig.
Alle mine tanker der førhen var i mit hoved, var væk. Nu tænkte jeg på dig.
Jeg kender dig ikke, men jeg dømte dig.
Du gik med en Cola og en hotdog. Mine tanker var om dig, dig og din vægt, dig din vægt og din mad…
Jeg dømte dig, din størrelse, din mad. Jeg kender dig ikke.
Jeg tænkte og tænkte over hvorfor du dog ikke spiste sundere, jeg kender ikke din historie.
Jeg afbrød mine tanker og kiggede op, folk kiggede på dig, dømte dig.

Jeg kender dig ikke. Men jeg dømte din vægt og dine madvaner.
Jeg ved ikke om du er igang med at tabe dig, og du måske allerede havde tabt 20 kilo.
Jeg ved ikke om du lige er blevet fyret.
Jeg ved ikke om du havde haft et skænderi med din kæreste.
Jeg ved ikke om du var ked af din vægt.
Jeg ved ikke om du var skide ligeglad.

Da du passerede forbi mig, mærkede jeg et niv i maven.
Jeg havde dårlig samvittighed over mig selv, mine tanker, om dig. Jeg kender dig ikke.
Jeg har ikke ret til at tænke sådan om dig, jeg kender ikke din historie.

Alle mine følelser fortalte mig jeg skulle løbe efter dig og sige undskyld.
Undskyld for at jeg, en fremmed for dig, havde dømt dig, på din vægt. Fordi du er tyk, og fordi du spiste usundt.
Det har jeg ingen ret til.

Jeg dømte dig, din vægt, dine madvaner. Jeg tænkte sikkert alt det du ikke brød dig om, om dig selv. Det du måske var vant til folk tænkte om dig. Det du havde lukket ude.

Jeg dømte et fremmed menneske, fordi hun var tyk.
Jeg dømte DIG, og for det, vil jeg meget gerne sige undskyld… 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

7 kommentarer

  • Sissel

    Jeg kan ikke sige så meget andet, end at det er så smukt og rigtigt skrevet. Vi skal stoppe med at dømme andre, også uden at kende deres historie. For hvorfor er det egentlig så slemt at andre mennesker er tykke?

    Ha’ en dejlig mandag <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er nemlig slet ikke slemt, det er vores tanker og fordomme der er tossede.
      Tak fordi du læser med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget rørende indlæg. I den tid vi lever i, måler og vejer vi alt vi ser og høre, oftes uden at huske at det kunne være os. Jeg kan mærke det også prikkede lidt til min egen dårlige samvittighed og bestemt også til den side af mig, jeg forsøger at slippe for, nemlig den der er bange for at blive dømt ud af min vægt, mit udseende og ikke for hvem jeg er som helhed.
    Tak for et godt indlæg, jeg er sikker på det gør indtryk på mange af dem der læser med. Kh Lise Emilia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Selvtak Lise Emilia.
      Tusind tak fordi du læste med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for påmindelsen. Vi har allesammen brug for at huske på ikke at dømme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] går skrev Caroline Thorsfelt et meget ærligt og åbent blogindlæg om, at have dømt et ukendt menneske på dets udseende og ageren. Hun beskriver at have tænkt en […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 år i Odense...