Del dine London tips, med mig!

 photo london_zpsr5r4cpow.png

På det her tidspunkt i morgen, sidder jeg i en flyver, mod smukke London.
Mine søskende og jeg, har givet rejsen til min far, da han fylder 50 den 2. december.
Han blev så glad og overrasket.
Vi var i London for omkring 9 år siden om sommeren, men aldrig om vinteren.
Vi har faktisk ikke planlagt noget, vi tænkte det måske ville være lidt spændene.
Jeg vil meget gerne til Soho, aner ikke hvorfor, det lyder bare som et hyggeligt sted, mener også det er der Notting Hill, er filmet.

Men, hvis jeg nu havde en sød læser, som har været i London, og bare kender stedet, man SKAL besøge, så vil jeg da fortryde at jeg ikke spurgte.
Det må gerne være noget der ikke står i “Turen går til London“, noget lidt anderledes, en hyggelig gade, en dejlig restaurant, bedste genbrugsbutik, bedste kaffe, osv osv. Bare fyr løs, tak!

Jeg glæder mig sådan til at gå lange ture, tage smukke billeder, opleve julestemningen i en anden by, smage nye julesmage og bare nyde tiden med min familie. Det bliver en magisk jul, tror jeg.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Sæbebobler, regnvejr og en pose ris…

 photo hej _zpsszt233z8.png

Der findes helt små glæder, glæder der faktisk er gratis, eller også koster de meget lidt.
Små glæder som de fleste af os går lige forbi, og ikke ser, det er synd.
Hvis der er én ting, jeg altid har været god til, så er det at se de små glæder, og trække dem helt ind under huden, tygge på dem, nyde dem, og puste dem ud i luften igen.
Når jeg nu render rundt og er lidt depri Dorthe, så er de små glæder ekstra vigtige for mig, for det er dét der er så magisk ved de små glæder, uanset om jeg er glad eller trist, så rammer de lige dér hvor jeg bliver varm og glad.
De små glæder varierer fra person til person, jeg vil meget gerne høre dine små glæder, måske er det glæder jeg også har, men jeg bare ikke har lagt mærke til.

Her er mine små glæder:

1. Sæbebobler. Sæbebobler i alle afskyninger, har alle dage gjort mig glad. Ligesom alle børn bliver glade af sæbebobler, så er det en glæde jeg aldrig har sluppet. Når jeg står i badet, nøgen og glad, så laver jeg en kæmpe bobbel. Enten med fingrene, eller også hvor man tager hænderne ind i armhulen med masser af sæbe og laver en bobbel med kroppen. Gjorde i ikke altid det i svømmehallen som lille (og stadig) ?

2. Fodspor. Fodspor i sneen, fodspor fra vandpytter, fodspor fra mudder. Fodspor med bare tær, er det bedste, bare ikke i sneen.

3. Cykle forbi en flok træer, lige efter regnvejr. Duften af de helt friske blade, der drypper langsomt mod den kolde friske jord. Efterårs dufte er især bare bedre end andre dufte.

4. Min yndlings duft i verden, er duften af asfalt, LIGE før regnen falder. En sommerdag, på en lang landevej, skyerne trækker op til regn, også udskiller asfalten bare en helt fantastisk duft, regnen kommer få minutter efter. Perfekt.

5. Stikke hånden ned i en pose ris, nødder, kerner eller andet. Fornemmelsen i hånden, når risene lukker sig omkring dig, det føles underligt rart.

6. Sne, Regn, hagl, støvregn.. Alt der faktisk kommer fra oven, og falder ned på mig, har jeg en kæmpe kærlighed overfor. Hvis det stod til mig, skulle det sne i flere måneder, og den skulle blive liggende, så jeg kunne lave fodspor, engle og snemænd. Gåture i regnen, er noget af det bedste, især varm regn, så man kan gå uden overtøj og blive gennemblødt, hoppe i vandpytter og ligge hoved tilbage og få regnen lige i ansigtet.

7. Nyvasket sengetøj. En kold hovedpude og en varm dyne. Og så skal man lige svinge den nederste del af dynen ind under sig, så ens fødder er ekstra varme og beskyttet.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Min stress, min historie..

 photo jjjjjj_zpsz65elrfb.png

Jeg vågnede en morgen, klokken var over 10, jeg plejer ellers ikke at sove så længe. Jeg gik ud i køkkenet, efter min morgenkaffe. Jeg havde ikke spist morgenmad i snart en uge, faktisk havde jeg slet ikke spist noget næsten, hvor langt kan man mon leve på kaffe. Håndværkerne på den anden side af vejen havde larmet hele morgenen, de var igang med at bygge en ny netto. Jeg gik fra rum til rum, i håb om der dukkede noget op jeg kunne lave, min hjerne var fuld af tanker allerede. Jeg havde været sygemeldt med stress i en uge, det føltes som om mine følelser rullede ud af mine fingre spidser, det føles som om min hjerne er en evigheds karrusel, samtidig med den er vinterlukket.Jeg tænker alt, mens jeg tænker intet.
Når folk griner omkring mig kan jeg ikke grine med, ikke ordentligt “Grin dog med Caroline, det er jo sjovt”, et anstrengt og alt for voldsomt grin, forlader min krop, det virkede både falsk og useriøst. Forleden havde jeg to aftaler på én aften, begge to noget jeg ville, og noget jeg egenligt kunne, da den første aftale ikke var så lang. Uden at tænke over det, mærkede jeg våde tåre løbe ned over mine kinder, helt uhæmmet. Jeg bed af min mor da hun spurgte om jeg var okay, jeg mærkede mit hjerte mod min striktrøje. En lille ting, vælter det hele, ustabile Caroline, det mindste vindpust og du er sat ud af kurs. Senere på aftenen kom jeg krybende ud af værelset, med hoved hængene, for at sige undskyld til min mor, det fik igen tårerne til at løbe som det vilde ocean.
Inden i, føltes det som om jeg er til låns i en krop, jeg ikke høre til i. Når jeg åbner munden og min stemme kommer ud, er jeg sikker på det ikke er min.
Jeg mødte en mand med sit barn i supermarked, jeg stod og stirrede ud i luften, da jeg havde glemt hvad jeg manglede. Manden gik forbi mig og sagde til sit barn “Se dét min skat, det er hvad man kalder for en sur kvinde“. I chok, forlod jeg butikken, jeg var blevet pinlig berørt, og flov. To ting jeg på ingen måde burde blive, hvad i alverden bilder han sig ind.
Mit hovede er et rod, mine aftaler er halve, mit indre er slet ikke i balance, og jeg er træt. Træt af jeg idag vil glæde mig til i morgens aftale, hvor i morgen jeg ikke orker den og er nødt til at aflyse.
Når timerne løber forbi mig, tænker jeg på hvornår jeg kan sove, hvornår det er ok at gå i seng. Jeg skal ikke lave noget i morgen, men så er jeg længere væk fra dagen idag. Min dårlige samvittighed overfor mit arbejde, bliver overskygget af min dårlige samvittighed overfor Theis. Jeg prøver at skubbe tingene væk, men er bange for jeg skubber de mennesker der elsker mig væk. Hvornår ved man om man har skubbet nok, og den rigtige vej?
Igår fik jeg en uhyggelig tanke: “Kan man egentlig dø af stress og mistrivsel?“, mine tanker er mørke, derfor prøver jeg på kun at se søde film, det hjælper, kort tid af gangen.
Tingene er vendt op og ned, men jeg ved jeg er på den rigtige sti, jeg skal bare lige samle mig selv op, finde en stige, eller et reb, klatre op af det dybe dybe hul, gå igennem den mørke skov, indtil jeg finder den sti jeg skal gå på. Lige nu ligger stadig ned.”

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

5 ting der gør mig glad i kbh..

 photo jojojojo_zpsgejlbzqh.png

Jeg kom til København/Amager i onsdags. Først nu har jeg tid foran computeren, til at skrive lidt på bloggen, selvom jeg sidder i en varm stue med min mor, bror og svigerinde.  Jeg er simpelthen blevet krammet, kysset og hygget om i sådan en grad, at jeg føler mig rød i hovedet, fordi mit kærligheds barometer er fyldt helt op. Jeg har set mine veninder, min far, søster, svoger, mor, mors kæreste, mors kærestes børn, flere veninder, venindes nye hundehvalp. Jeg har drukket mig fuld i vin med savnede veninder, jeg har drukket og hygget med andre veninder. Jeg føler mig heldig.
Idag glæder jeg mig så til at lave absolut ingenting, med en bolle med ost og smør, en kop te og en god film.
Jeg har tænkt over hvad der gør mig glad i København, og hvad jeg virkelig har savnet at gøre. Har lavet en meget overskuelig liste, med 5 ting, jeg vil gøre mens jeg er sygemeldt. Måske når jeg dem alle på 2 dage, måske ikke. Men København er simpelthen fyldt med gratis eller semi gratis glæder, og når man kender den så godt, så ved man hvad der gør en glad.

1. Tage på billedeudstilling, enten på den Sorte Diamant, eller inde i Kødbyen. Da jeg var elev på en fotoskole, så så jeg udstillinger flere gange om ugen, og det savner jeg. Hvis du er studerene, så kan man komme ind til næsten ingen penge. på den Sorte Diamant, nede i kælderen, har de haft nogle af mine yndlings udstillinger. Så jeg skal bare have en tyk trøje på, min hue, og måske en banan med, så er jeg klar.

2. Tage ind på Københavns Hovedbiblotek, i Krystalgade. Det er et magisk og kæmpe biblotek, fyldt med alverdens smukke bøger. Jeg har altid elsket at gå på biblioteket, stemningen, stilheden og bøgerne. Så vil jeg nok lige knytte en kommentar, til min nr. 1, fordi jeg elsker at gå op på biblioteket, inde i den Sorte Diamant, og se på bøgerne, og lugte til dem.
Jeg vil nødvendigvis ikke låne nogle bøger, måske bare tage en og sætte mig i en stol og læse lidt i den, mens jeg tager hele stemingen ned under huden.

3. Gå tur omkring søerne. Jeg vil starte ved Planetariet, og forsætte indtil jeg kommer til Østerbro, så vil jeg gå op på den hyggelige cafe, der ligger lige omkring Sortedamsøen og nyde en kop varm kaffe. Jeg vil gå og se på de mange mennesker der løber, farer lige forbi hinanden, hver dag. Jeg vil nyde at se mødre med deres børn. Børn der prøver at klappe svanen, mens moderen holder godt fast, med en pose brødkrummer i hånden. Jeg vil elske at se kærestepar, mand og kone, kvinde og kvinde, mand og mand, gå hånd i hånd, i det kolde vintervejr, mens de uddeler kys og kolde næser.

4. Jeg vil på Glyptoteket, Nationalmusset og selvfølgelig Staten museum for Kunst, der er mit yndlings museum i København. Jeg har altid elsket stemningen på et museum. Jeg gider nok ikke læse omkring alle udstillingerne, stå og kigge på alle billeder, men det er ligegyldigt for mig. Jeg sætter mig som regel på en stol, kigger på mennesker, der kigger på kunst, og kigger på kunst der kigger tilbage på menneskerne. Jeg bliver som regel meget overvældet af indtryk, så kan kun klare 1 museum om dagen, min hjerne skal lige have tid til at reflekterer over det jeg lige har set.

5. Sidst, vil jeg selvfølgelig i Tivoli. Tivoli har alle dage været magisk. Selvom jeg har haft årskort til Tivoli næsten hele mit liv, og jeg kender alle forlystelserne, alle stederne. Så rummer Tivoli stadig så meget magi, og eventyr, som man bare kan fornemme hver gang man kommer derind. Julen er selvfølgelig min yndlings tid i Tivoli, selvom de har fjernet nisselandet, så findes der ikke noget så magisk som at gå igennem den gamle have. Jeg vil ind på en af de søde caféer, få æbleskiver og varm kakao, mens jeg sidder omsvøbet i et varmt tæppe, med en eller flere jeg elsker. Jeg vil ikke ind og prøve nogle forlystelser, jeg vil bare se alle lysene, nisserne og de varme tanke med ild i.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Jeg er blevet sygemeldt..

 photo Unknown_zpsw5s1r8ly.png

Vi skal være søde overfor hinanden. Vi skal opføre os ordentligt, og gøre os umage i det vi laver. Vi skal passe på hinanden, men vi skal også passe på os selv.

Det har mildest talt, ikke været et medvinds år for mig. Kontanthjælp, ingen venner, ingen penge, intet job, langt fra familien, nedture, stress, angst, sygemelding.
Da jeg fik af vide af min læge for lidt over en måned siden, at jeg havde stress, kom det ikke bag på mig. Jeg var utrolig ustabil, og meget stresset. Jeg kæmpede mig op, sagde mit ene job op, og tænkte nu måtte jeg få det godt igen. Det gjorde jeg også i en lille periode, fik lige et skud energi skudt ind i ballen, men virkningen var ikke permanent. Jeg kan ikke forstå det, jeg har fandme gjort alt for at passe ind her! Jeg har en lækker lejlighed, der mangler ikke noget, den er dejlig. Jeg har søde søde veninder, der får mig til at grine. Jeg har et arbejde, som jeg faktisk rigtig godt kan lide. Jeg har en dejlig kæreste. Jeg har et studie der venter på mig til februar. Det er da mange grunde til at smile og elske sit liv, hvorfor gør jeg så ikke det? .. Hvorfor drømmer jeg at jeg bliver jagtet rundt i Bilka, og vågner op i en svedpøl. Hvorfor stikker det stadig i mit bryst. Hvorfor kan jeg ikke sove fordi mit hjerte hamre for hårdt. Hvorfor har jeg intet overskud til noget? Hvorfor kan jeg ikke styre mit humør, jeg græder jo hele tiden. Hvorfor er jeg ikke glad? 
Jeg føler jeg holder mig selv sammen med klisterbånd, små stykker der ikke kan klare meget. Hvis jeg rammer lidt modvind, knækker de, og jeg knækker med.

Min læge fortalte mig: “Det er så forkert at man tror at stress kun skyldes jobbet. Du kan blive stresset af mange forskellige ting, og i dit tilfælde Caroline, så er det Odense der stresser dig“.
Jeg har accepteret at jeg ikke er okay, det er helt okay. Hvor længe jeg ikke skal være okay, det ved ingen. Jeg er blevet sygemeldt fra mit arbejde. Min læge var slet ikke i tvivl, jeg skal tage hånd om det her, og det skal gøre ordentligt. Følte mig dog som verdens værste medarbejder da jeg sygemeldt mig, det får jeg dårlig samvittighed over, selvom jeg ikke skal.
Hendes råd var: “Pak en taske, tag toget hjem til københavn hurtigst muligt.
Jeg skal være omkring familie, omkring venner, omkring mit elskede Amager.

Tænk jeg er kommet derud hvor jeg er sygemeldt med stress, jeg er kun 23 år gammel. Tænkt det har knækket mig så hårdt at være her i Odense. Jeg føler mig somme tider så svag, så opgivende. Hvorfor kan jeg ikke bare være glad her, jeg kæmper heller ikke nok for det. Sikke en tarvelig kæreste jeg er.
Jeg er så forvirret, mit hoved snurre rundt, mine tanker står ikke stille, min krop er i uro og jeg har ondt i skallen af at græde så meget. Også har jeg lige mistet mine to katte, 15,5 år gamle. ( det er et sidespring, men hvis man har haft et husdyr, så ved man hvor hårdt det er )
Jeg har pakket en taske med tøj ( mest nattøj og hyggesokker ), så tager jeg hjem til Amager. hvor længe jeg bliver der, ved jeg ikke. Nu skal jeg gøre ting der faktisk gør mig glad, første skridt: ring til en psykolog. Andet skidt: Chokolade. Prompte. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
Older posts