Min stress, min historie..

Sæbebobler, regnvejr og en pose ris…

 photo hej _zpsszt233z8.png

Der findes helt små glæder, glæder der faktisk er gratis, eller også koster de meget lidt.
Små glæder som de fleste af os går lige forbi, og ikke ser, det er synd.
Hvis der er én ting, jeg altid har været god til, så er det at se de små glæder, og trække dem helt ind under huden, tygge på dem, nyde dem, og puste dem ud i luften igen.
Når jeg nu render rundt og er lidt depri Dorthe, så er de små glæder ekstra vigtige for mig, for det er dét der er så magisk ved de små glæder, uanset om jeg er glad eller trist, så rammer de lige dér hvor jeg bliver varm og glad.
De små glæder varierer fra person til person, jeg vil meget gerne høre dine små glæder, måske er det glæder jeg også har, men jeg bare ikke har lagt mærke til.

Her er mine små glæder:

1. Sæbebobler. Sæbebobler i alle afskyninger, har alle dage gjort mig glad. Ligesom alle børn bliver glade af sæbebobler, så er det en glæde jeg aldrig har sluppet. Når jeg står i badet, nøgen og glad, så laver jeg en kæmpe bobbel. Enten med fingrene, eller også hvor man tager hænderne ind i armhulen med masser af sæbe og laver en bobbel med kroppen. Gjorde i ikke altid det i svømmehallen som lille (og stadig) ?

2. Fodspor. Fodspor i sneen, fodspor fra vandpytter, fodspor fra mudder. Fodspor med bare tær, er det bedste, bare ikke i sneen.

3. Cykle forbi en flok træer, lige efter regnvejr. Duften af de helt friske blade, der drypper langsomt mod den kolde friske jord. Efterårs dufte er især bare bedre end andre dufte.

4. Min yndlings duft i verden, er duften af asfalt, LIGE før regnen falder. En sommerdag, på en lang landevej, skyerne trækker op til regn, også udskiller asfalten bare en helt fantastisk duft, regnen kommer få minutter efter. Perfekt.

5. Stikke hånden ned i en pose ris, nødder, kerner eller andet. Fornemmelsen i hånden, når risene lukker sig omkring dig, det føles underligt rart.

6. Sne, Regn, hagl, støvregn.. Alt der faktisk kommer fra oven, og falder ned på mig, har jeg en kæmpe kærlighed overfor. Hvis det stod til mig, skulle det sne i flere måneder, og den skulle blive liggende, så jeg kunne lave fodspor, engle og snemænd. Gåture i regnen, er noget af det bedste, især varm regn, så man kan gå uden overtøj og blive gennemblødt, hoppe i vandpytter og ligge hoved tilbage og få regnen lige i ansigtet.

7. Nyvasket sengetøj. En kold hovedpude og en varm dyne. Og så skal man lige svinge den nederste del af dynen ind under sig, så ens fødder er ekstra varme og beskyttet.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min stress, min historie..