Dét der laktose.. ?

Jeg er blevet sygemeldt..

 photo Unknown_zpsw5s1r8ly.png

Vi skal være søde overfor hinanden. Vi skal opføre os ordentligt, og gøre os umage i det vi laver. Vi skal passe på hinanden, men vi skal også passe på os selv.

Det har mildest talt, ikke været et medvinds år for mig. Kontanthjælp, ingen venner, ingen penge, intet job, langt fra familien, nedture, stress, angst, sygemelding.
Da jeg fik af vide af min læge for lidt over en måned siden, at jeg havde stress, kom det ikke bag på mig. Jeg var utrolig ustabil, og meget stresset. Jeg kæmpede mig op, sagde mit ene job op, og tænkte nu måtte jeg få det godt igen. Det gjorde jeg også i en lille periode, fik lige et skud energi skudt ind i ballen, men virkningen var ikke permanent. Jeg kan ikke forstå det, jeg har fandme gjort alt for at passe ind her! Jeg har en lækker lejlighed, der mangler ikke noget, den er dejlig. Jeg har søde søde veninder, der får mig til at grine. Jeg har et arbejde, som jeg faktisk rigtig godt kan lide. Jeg har en dejlig kæreste. Jeg har et studie der venter på mig til februar. Det er da mange grunde til at smile og elske sit liv, hvorfor gør jeg så ikke det? .. Hvorfor drømmer jeg at jeg bliver jagtet rundt i Bilka, og vågner op i en svedpøl. Hvorfor stikker det stadig i mit bryst. Hvorfor kan jeg ikke sove fordi mit hjerte hamre for hårdt. Hvorfor har jeg intet overskud til noget? Hvorfor kan jeg ikke styre mit humør, jeg græder jo hele tiden. Hvorfor er jeg ikke glad? 
Jeg føler jeg holder mig selv sammen med klisterbånd, små stykker der ikke kan klare meget. Hvis jeg rammer lidt modvind, knækker de, og jeg knækker med.

Min læge fortalte mig: “Det er så forkert at man tror at stress kun skyldes jobbet. Du kan blive stresset af mange forskellige ting, og i dit tilfælde Caroline, så er det Odense der stresser dig“.
Jeg har accepteret at jeg ikke er okay, det er helt okay. Hvor længe jeg ikke skal være okay, det ved ingen. Jeg er blevet sygemeldt fra mit arbejde. Min læge var slet ikke i tvivl, jeg skal tage hånd om det her, og det skal gøre ordentligt. Følte mig dog som verdens værste medarbejder da jeg sygemeldt mig, det får jeg dårlig samvittighed over, selvom jeg ikke skal.
Hendes råd var: “Pak en taske, tag toget hjem til københavn hurtigst muligt.
Jeg skal være omkring familie, omkring venner, omkring mit elskede Amager.

Tænk jeg er kommet derud hvor jeg er sygemeldt med stress, jeg er kun 23 år gammel. Tænkt det har knækket mig så hårdt at være her i Odense. Jeg føler mig somme tider så svag, så opgivende. Hvorfor kan jeg ikke bare være glad her, jeg kæmper heller ikke nok for det. Sikke en tarvelig kæreste jeg er.
Jeg er så forvirret, mit hoved snurre rundt, mine tanker står ikke stille, min krop er i uro og jeg har ondt i skallen af at græde så meget. Også har jeg lige mistet mine to katte, 15,5 år gamle. ( det er et sidespring, men hvis man har haft et husdyr, så ved man hvor hårdt det er )
Jeg har pakket en taske med tøj ( mest nattøj og hyggesokker ), så tager jeg hjem til Amager. hvor længe jeg bliver der, ved jeg ikke. Nu skal jeg gøre ting der faktisk gør mig glad, første skridt: ring til en psykolog. Andet skidt: Chokolade. Prompte. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

23 kommentarer

  • Simone

    Sikke en omgang! Jeg håber alt det bedste for dig – og hey, herfra kan det da næsten kun gå fremad, ik’? 🙂 God bedring og en masse god karma herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Simone.
      Ja det er virkelig ikke specielt fedt. Men du har ret, nu er jeg nede og skrabe bunden, der er kun én vej nu, og det er op..
      Tak for din kommentar.
      God aften

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Sender lige et kæmpe kram 🙂 Er ikke ude hvor du er men er også presset af stress, angst og føleser der bare ikke kan styres. Det er fandens svært fordi man føler sådan en afmagt, man tænker hvorfor kan jeg ikke bare lige fikse det? Men som sagt^^ omgiv dig med det der gør dig glad og tag en pause. Der er lys for enden af tuneringen og du er pisse sej så YOU GO GIRL <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Signe.
      TAK det tager jeg med glæde imod! Dejlig kommentar at få, den varmer meget!!
      Rigtig god aften til dig.

      De bedste hilsner fra
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ønsker dig alverdens held og lykke med det hele! Har selv været på kontanthjælp med psykisk sygdom det meste af mit voksne liv, jeg ved hvor svært det er! Men kæmp videre, for du er sej ! Så sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Luna.
      Tusind tak skal du have. Det lyder heller ikke rart med dig, det er noget tosset noget!! God bedring.
      Du er også sej!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan kun anbefale dig, at se at få noget hjælp. Og ja, chokolade selvfølgelig 🙂

    Jeg er også sygemeldt, og kender alt hvad du skriver. Noget af det værste (synes jeg) er at være fraværende fra mit arbejde. Ikke fordi jeg som sådan savner det, men fordi jeg har dårlig samvittighed. Så dårlig samvittighed, at det faktisk gør mig endnu mere syg. Og det er jo skide dumt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Den sociale.
      Præcis, jeg har ekstremt dårlig samvittighed. Det giver mig en kæmpe knude i maven, hvilket er tosset. Jeg har da ret til at være syg, og det er bestemt ikke noget jeg har planlagt, for at være en dårlig medarbejder. iiiiih. Det må jeg lige arbejde på.
      Tak for din kommentar, god bedring til dig også!
      Hilsner fra
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • God bedring. Håber Amager er god for dig!

    Jeg kender godt til det med at være flyttet til en ny by. Det kræver enormt meget energi at finde sig til rette, lære nye mennesker at kende, som man føler sig tryg ved, og som man kan være fortrolig med, mens man samtidig beholder de gamle venskaber.

    Du klarer det! Træk stikket lidt nu og gør det, der gør dig glad. Du har ikke travlt med noget. 23 er ingen alder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Dia.
      Tusind tak skal du have. Det er virkelig utroligt at en ny by, kan få en så meget ud af balance, det er virkelig kommet bag på mig.
      Hvor er du sød, det hjalp meget, den sidste sætning.
      Dejlig dag til dig.

      – Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Du er slet ikke alene. Jeg har været igennem det samme. Ny by, sygemeldt med stress og ikke at kunne finde en mening med hvad man skal med sit liv. Alt er kaos og man føler man står stille imens andre bevæger sig. Jeg har også mistet min støtte og kæreste fordi jeg i så lang tid har haft svært ved at være i mig selv. Jeg vil så gerne give det tid og ro men folks kommentarer om manglede job og gode råd sluger en del energi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Lene.
      Ja det er så ubehageligt, utoligt det påvirker os så meget, at være væk fra hjem.
      Jeg skal også bare lytte til MIG, og ikke andres råd, selvom det er sødt, og man ved de mener det godt, så kan det også bare stresse endnu mere, desværre.!
      Tusind tak for din kommentar.
      – Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gabi

    Hej Caroline – jeg ved ikke om en psykolog nødvendigvis vil hjælpe dig med din stress, da du nok mere har brug for at få stressen ud af kroppen end at sidde og snakke om ting der gør dig ked af det ( kan selvfølelse være det er den rigtige løsning for dig)- jeg gik selv ned med stress sidste efterår og en stresscoach hjalp mig utrolig meget fordi de fokuserer mere på at give dig redskaber du kan bruge for at komme derhen hvor du gerne vil være ( og forhindre du ender med stress igen). Derudover vil jeg anbefale dig ( og jeg håber virkelig du prøver det) at hente appen mindfulness brug den gerne 20min tre gange dagligt i starten ( tag en guidet meditation) det hjælper dig med at komme af med stress hormonerne og blot at være tilstede og mærke dig selv. Er sikker på du vil kunne mærke en forbedring inden for at et par dage. God bedring ! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Gabi.
      Jeg har fundet en psykolog der hjælper personer med stress og angst, tror det vil være rigtig godt for mig 🙂 ..
      Jeg elsker mindfulness, har “dyrket” det i en del år, det er fantastisk!
      Tusind tak for dine gode råd.
      Hilsner fra
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smukke skønne Caroline, så fint og så ærligt et indlæg. Hvis ingen har fortalt dig det i dag; you can do this!!! ❤️ Virtuelt kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej søde Anne-Mette.
      Tusind tak, du er så rar!!
      Krammer retur 100 gange! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Kære Caroline.
    Jeg har fulgt dig i noget tid, og nu var det tidspunktet at række ud.
    Jeg selv er 23 og har også været syg med stress af flere omgange. Så syg at jeg måtte droppe mit drømmestudie gennem mange år: arkitektskolen.
    Det er nemt for mig at sidde på den anden side og sige, at alt bliver bedre, ting bliver lysere, man får mere overskud og alt bliver godt igen.
    Men mine råd kan ikke bruges til en skid for dig lige nu, fordi du er dig, og fordi tingene ikke bliver bedre af, at jeg siger det.
    Jeg lagde mit liv om, og fik et klart syn på, hvad der er aller vigtigst for mig!
    Jeg håber, du finder din vej i det her – og ja, vejen er højest sandsynligt belagt med chokolade og masser af kram fra dem, du har kær!
    Knus fra Aarshus. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Emma.
      Dine råd er fantastiske, tusind tak skal du have!! 🙂 Det er sødt af dig at kommenterer.

      Mvh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Wauw Caroline – den historie og situation passer perfekt på mig. Jeg kunne ikke sige det mere præcist end du gør det – og det er pisse hårdt at være fanget i den situation, når man føler, at alle rammerne (studie, familie, venner, kæreste, etc.) er som de skal være. Hvorfor har man alligevel lyst til at løbe skrigende bort? Man sidder nærmest med en følelse af, at man ikke kan være sig selv bekendt. Det første (og største) skridt er at erkende, at man ikke kan håndtere sig selv og omverdenen. Derfor synes jeg virkelig, at det er stærkt, at du holder en pause fra studie, m.m. for at få ro på og lære dig selv og dine signaler bedre at kende. Det bliver nok også snarest aktuelt for mig, men det er svært at springe ud i det. Det er faktisk “befriende” (forstå mig ret) at læse, at jeg ikke er den eneste der føler sådan og du skal selvfølgelig vide, at du ikke er alene. Nu er det vigtigste at bruge tid på de ting der gør dig glad og giver dig energi, således, at du får overskud og en tro på, at alt nok skal gå. Det er pisse hårdt, men man kommer stærkere ud på den anden side. Kram til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Camilla.
      Sikke en fantastisk kommentar!!
      Jeg kender godt det, når man læser noget, også kunne det være taget ud af ens egen hjerne, det er både sjovt og lidt skræmmende! Jeg er glad for at du får noget ud af mit indlæg, det kan også hjælpe hvis man føler sig lidt “alene” i sådan en situation. Det hjælper i hvert mig, at få sådan nogle kommentare, som din, så føler jeg mig ikke alene.
      Håber du passer på dig selv, og sætter dig selv i fokus, før det er alt for sent.
      Sender dig de sødeste og varmeste tanker <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej søde Caroline ❤️ Lige en lille opmuntring: Jeg har selv stået i samme situation som dig, for et halvt år siden, hvor jeg droppede ud af mit studie (da det ikke var mig og jeg var meget ensom) og begyndte at arbejde deltid. Jeg var enormt stresset, angst og meget trist hele tiden. Jeg kunne sidde derhjemme en hel dag og opnå absolut ingenting, fordi ALT virkede uoverskueligt. Nu, et halvt år efter, er jeg endt på mit drømmestudie, jeg arbejder stadig deltid og jeg har fået en ordentlig hverdag igen med smil og glæde. Det at få en rutine er bare altafgørende og jeg er SÅ sikker på, at du får det bedre, når du starter i skole til februar og dit liv får mening og et rigtigt formål igen. Uddannelsen fører en vej for dig og det er en dejlig følelse at have. Krydser fingre for dig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hej Caroline

    Jeg tror, det er rigtig godt for dig, hvis du får taget hånd om, hvordan du har det psykisk. Har fulgt med længe, og det berører mig, at du går og har det skidt. Jeg håber meget, at du kan finde håbet om at få det bedre, det skal det nok blive. Jeg har været indlagt ad flere omgange med depressioner, så jeg kender alt for godt til, når man er presset og har det svært 🙁

    Jeg ønsker dig det bedste og håber, at du snart oplever noget fremgang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Hej Caroline – først og fremmest er jeg utrolig ked af at høre, at du har det så skidt, det er der ingen der fortjener. Jeg blev selv student i sommers efter et ekstra år på gymnasiet grundet stress. Jeg kender derfor alt for godt til de følelser du beskriver. Det har taget lang tid at komme ovenpå, og det har krævet blod, sved og tårer at nå målet om at blive student, men det lykkedes! Og jeg er sikker på, at du nok også skal komme ovenpå igen ❤ Det bedste råd jeg kan give dig er, at forsøge at acceptere din situation og lade de følelser der trænger sig på komme ud – ligeså højt du har været oppe på stress, ligeså langt ned skal du for at komme ovenpå igen . Nyd de små ting i hverdagen. Omgiv dig med venner og familie, der kan give dig den støtte og kærlighed du har brug for. Personligt fik jeg meget ud af at gå til psykoterapi – her er det ikke kun snak, men du får nogle redskaber til at håndtere den situation du står i – og brug af mindfulness. Derudover gik jeg til kranio sakral terapi, der hjalp med at skabe ro og balance i kroppen – det lyder mærkeligt, hvis man læser om det, men det kan anbefales!
    Jeg ønsker dig alt muligt held fremover ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dét der laktose.. ?