Boligløs men gladere...

10 ting, odense lærte mig..

 photo IMG_5898_zpsqcguatt2.jpg

Man ( jeg ) skal passe på med at associere Odense med noget dårligt. Det kan være en nem ting at gøre, da jeg i bund og grund ikke var glad derover. De følelser jeg skrev ned i min dagbog, da vi kun havde boet der i nogle måneder, det er de samme følelser jeg har nu. Ikke destro mindre, så er Odense ikke nogle dum by, det er verdens hyggeligste by, med de sødeste mennesker, og lækreste butikker. Jeg blev klogere i Odense, klogere på mig selv.

[1]: Jeg har nemmere ved at lærer nye mennesker at kende. Jeg havde ingen venner, da jeg flyttede til Odense, det skulle jeg ud og finde, og hvordan gør man lige det? Nye jobs er nok den bedste mulighed, med mindre man var så heldig som jeg, at en gruppe piger kontaktede dig, og fik dig med i deres fantastiske madklub.
[2]: Rom SKAL ikke bygges på én dag. Folk i Odense, er roligere, og har ikke så travlt som os københavnere. Jeg oplevede aldrig nogle, råbe: “KAN VI IKKE LIGE FÅ ÅBNET EN KASSE MERE?!”, jeg blev ikke skubbet til, hvis en mand skulle forbi mig, det var egentlig en rar følelse. Jeg håber den rolighed Odense har givet mig, hænger fast.
[3]: Offentlig transport sutter *BIIIIB* i Odense. Det er jeg ked af at sige, men det gør den altså.
[4]: En cykel er et MUST i Odense. Når transporten er så elendig, så cyklede jeg rundt overalt. Heldigvis er det meste også inden for en rimelig afstand.
[5]: Jeg var allerede stemplet som PIGEN FRA AMAGER, inden jeg næsten åbnede munden. “Ej har du en Amagernummerplade?“, “kender du Linse?“, “Ryger du mange joints?“, “Kender du nogle kendte?“, “Har du knaldet en kendt?“, “Du ligner ellers ikke en Amager bimbo?” .. Bare nogle få bemærkninger jeg har fået i løbet af året.
[6]: Brunsviger er helligt. Jeg forstod det aldrig, men jeg spurgte heller ikke. De går meget op i den kage, og den skal bare have masser af det der brune stads. Jeg måtte give efter, og sige den faktisk smagte helt okay, men jeg er nok mere til en træstammme.
[7]: Odense øl, får Københavner øl til at ligne tis, eller, du ved. Da jeg kom retur til Kbh og fik en fadøl, sagde jeg “Ad, hvad er det?” .. “Caro, det er en Classic!” ..”Odense Classic?” .. “Nej, Tuborg?” .. Odense øl, smager helt vildt godt. Deres juleøl, er fantastisk, og det ærger mig jeg ikke nåede at få en i år. Kan man ikke få Odense classic i København?
[8]: Jeg lærte min krop at kendte. Jeg lærte hvad min krop kunne klare og hvad den ikke kunne klare. Jeg blev klogere på de signaler jeg mærker, og jeg lærte at lytte til dem. Jeg lærte mine grænser, hvad angår mennesker og arbejde. Jeg lærte at sige “nej det har jeg ikke lyst til”, uden at få dårlig samvittighed.
[9]: Jeg lærte at elske stilhed, på en helt ny måde. Når det er stille i København, mener man stilhed ( udover billarmen, og summen fra byen ). Når det er stille i Odense, mener man bumstille. Ikke en lyd. Det var en skræmmende ny ting for mig. Jeg har soveværelse ud til Amagerbro i København, men i Odense, havde jeg soveværelse ud til den rene stilhed. Stilhed er en luksus ting, og jeg lærte at elske den, nu skal jeg lære at finde den i København igen..
[10]: Vigtigst af alt, så lærte jeg, at der er kræfter som selv jeg ikke kan styre. Det er ting der sker, uden jeg har kontrol over dem. Jeg kan ikke styrer alt, jeg kan ikke have indflydelse på alt i mit liv. Jeg kan ikke gøre for, at jeg gik ned med stress i Odense. Jeg gjorde ellers så meget for at passe ind, det var ikke min skyld.. Det var vel ikke nogens skyld.


 photo IMG_5795_zpsdzwszixr.jpg

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boligløs men gladere...