#Detvildesingleliv…

 photo IMG_9765_zpst269ha75.jpg photo IMG_9787_zpsh8qinuo6.jpg photo IMG_9786_zps05pvt6cv.jpgHold da helt sommerfest, for en helt igennem fed weekend jeg har haft. Ikke nok med det, så har jeg lige en uges ferie at hygge mig med.

I de seneste par måneder har jeg indtaget en del flere drinks, end jeg har gjort førhen. Jeg har været ude i byen lige lidt flere gange end jeg plejer, og jeg har oven i købet drukket både fredag og lørdag. Det hænger jo nok sammen med, at jeg er tilbage i København, og at jeg er single.
Når de to ting falder sammen, så går der åbenbart druk i den. Jeg har haft et umætteligt behov for at se mine gamle venner, grine helt ned i maven, og bare have det ekstremt sjovt. Jeg har slet ikke kunne få nok af mine mennesker, har suget mit fast til dem som en sugemale eller en myg med et umætteligt blodbehov.
Jeg har haft aftaler med folk, jeg ikke har set i årevis, og det har bare været så fedt. Jeg har mærket efter: “hvad har jeg egentlig lyst til?”, også har jeg gjort det, uden at tænke længere over det.
Faktisk har Januar været fuld af geniale fester og mave-latte-krampende oplevelser, som jeg bestemt ikke ville være foruden.
Jeg elsker at feste, jeg elsker at være fuld, og jeg elsker at danse amok i byen. Det har jeg faktisk altid gjort. Jeg drikker mig umådelig sjældent helt i hegnet, hvor jeg ikke kan huske noget, den grænse har jeg lært at kontrollere med årene, men jeg nyder at være beruset og være høj på glæde. Jeg elsker mine gåture gennem Københavns byliv, man møder altid de sjoveste, fuldeste mennesker kl. 05.30 om morgenen, ude foran 7/11. 2

Igår var jeg ( som de fleste andre bloggere ) til Bloggers Delight’s 5 års fødselsdag. Det var så skide lækkert, og helt utrolig sjovt. Vi fik taget billeder, vi fik 3 retters menu, og vi blev forkælet helt ud til fingerspidserne. Der var masser af vin og øl, som jeg nødt i store mængder, selvom mine tømmermænd fra fredagens druk, stadig sad i mig. Reparationsbajer FTW.
Vi blev kørt i bus til Zen, hvor vi havde fri bar og høj musik. Det var så fedt at lære de her bloggere ordentligt at kende, det hjalp lidt at vi alle sejlede mere eller mindre rundt dog. Jeg fik danset med fitness tøserne, grint med modebloggerne, og røget smøger med boligbloggerne. Det var en skide fed aften, og det hele spillede fuldstændig. Det har Bloggers Delight sgu gjort flot.

Hvis nogle skulle være interesseret, så er min kjole fra Modström, fandt den til halv pris. Den har bar ryg, jeg har nemlig hørt at ryg er det nye babs, så det måtte jeg da også prøve. Skoene er købt på et loppemarket for tusinde år siden, tasken er fra Føtex og halskæden er fra Glitter. Ja, jeg kører low budget blogger stilen. Pizzaen er fra Rema 1000, og den var faktisk skide lækker.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

( mine ) Symptomer på stress.

 photo hihih_zpslpof56dd.pngJeg starter med at understege, jeg er ikke læge, eller andet fint, derfor er det her indlæg, lavet på baggrund af mine personlige erfaringer. Så fik vi lige det på det rene.

Efter jeg blev sygemeldt med stress, fik jeg en del henvendelser fra folk. De fortalte mig om deres “symptomer” og spurgte mig, og om de mugligevis også havde stress. Jeg fortalte alle sammen, at jeg syntes de skulle tage kontakt til egen læge, fordi det ville jeg da ikke være tryg ved at skulle diagnosticerer. Stress er individuelt, og det rammer folk meget forskelligt. Det rammer i større eller mindre grad, men uanset hvad, hvordan det rammer, så er det ikke spor fedt, eller sjovt. Jeg er “rask” igen, jeg har ikke stress mere. Men stress vil altid sidde i kroppen, og det er selvfølgelig vigtigt at du passer på dig selv.
De her ting ramte mig:

Voldsom hjertebanken:
Jeg havde slemme hjertesmerter. Det trykkede så meget for mit bryst, at jeg ikke kunne trække vejret, når jeg var i en stresset situation. Da jeg skulle sove, hamrede mit hjerte så voldsomt, at jeg ikke kunne falde i søvn. Det var utrolig ubehageligt, og det var det første tegn på, at der var noget galt med mig. Jeg troede jeg havde en hjertefejl, og jeg muligvis ville dø af det ( da jeg var aller længst nede, håbede jeg som regel at jeg ville )

Manglede energi og humør: 
Da jeg blev sygemeldt, og lå hjemme i sengen, føltes det som om dagene flød sammen. Jeg vågnede og håbede på det var nat, så jeg kunne sove igen. Jeg lavede ikke andet i flere uger end at sove, og se serier. Jeg kan huske en episode, hvor jeg blev spurgt om jeg ville gå ned og hente en liter mælk, totalt uhæmmet brød jeg sammen, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue det. Det var som om jeg skulle løbe et marathon, det var i hvert fald sådan det føltes. Ting jeg førhen havde grint af, kunne jeg ikke se det sjove i mere, jeg var så bange for jeg havde mistet min latter, og jeg i al evighed skulle være gnavpot.
Jeg kunne tro mine arme eller ben var lammet, fordi jeg ikke havde kræfter til at løfte dem op, derfor var det forfærdeligt når Netflix spørger: “er du stadig igang med at se denne serie?“, selvfølgelig er jeg det! Lad være med at minde mig om at jeg har siddet i to uger og set en lorteserie, fordi jeg ikke har overskud til andet!!

Manglende følelser til andre mennesker: 
Den var svær. Jeg følte at min krop var blevet tappet for alle følelser. Jeg havde intet kærlighed at give af, jeg havde ingen forståelser, medfølelse eller bare tanker, til andre mennesker. Jeg tror at min krop valgte at fokuserer alt hvad jeg havde tilbage i mig, hen til mig selv. Jeg skulle virkelig sætte mig selv under en loop, og fokuserer på MIG, også måtte andre komme i anden række. Jeg var utrolig bange for at de følelser aldrig kom tilbage, at jeg aldrig ville være i stand til at elske, forstå og mærke glæde. Det var på alle måder utrolig ubehageligt.

Manglende appetit: 
Hvis man kender mig personligt, ved man også at jeg æder som en sulten bjørn. Jeg har som regel ingen stopklods, jeg kan bare blive ved. Under mit stress forløb, forsvandt min appetit, voldsomt. Det var især om morgenen jeg ikke kunne få en bid ned, somme tider kunne jeg holde den kørende helt hen til aftenen, hvor jeg spiste et stykke rugbrød, eller andet. Jeg spiste for at “holde mig i live”, ikke fordi jeg på nogen måde havde lyst.

Følelsen af at være placeret i en andens krop: 
Jeg kendte ikke mig selv, jeg forstod overhovedet ikke noget omkring mig selv. Jeg var en anden Caroline, end jeg plejer at være. Jeg følte at min krop konstant bar rundt på to tykke elefanter, som ikke lavede andet end at hoppe på mit bryst, så jeg faldt længere og længere ned mod jorden. Når jeg åbnede munden, kom der en stemme ud, jeg ikke kunne genkende. Mine tanker var ikke mine tanker, det var mørke tanker, som jeg ikke brød mig om at have inden i mig. Når jeg rørte ved ting, kunne jeg ikke få den samme følelse, som jeg plejede. Mine drømme var ikke fyldt med alfer og trolde som de plejede, oftest var de sorte og fyldt med mareridt.

Det er ikke sikkert alle rammes, af disse symptomer, det er meget forskelligt. Det var de ting, der var voldsomst for mig, det gjorde utrolig ondt, men det har styrket mig i sådan en grad, at jeg er sikker på, at jeg nok skal blive helt fin igen. 
I næste indlæg, skriver jeg om hvordan jeg bevægede mig ud af min stress. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

“hvad vil du med dit liv?”

 photo Unknown_zpslsrxvfla.png

Jeg googlede “Uddannelses test”, i håb om at jeg kunne få svar på, hvad jeg skal uddanne mig som. Findes der mennesker, som bare ved, at de skal have præcis dén her uddannelse, uden at være i tvivl? Jeg har sprunget fra fotograf, til mediegrafiker, til dyrelæge, til cafe ejer, til sundheds ekspert, til pædagog, til … til noget jeg ikke er sikker på endnu. Det eneste jeg er sikker på, det er at jeg aldrig bliver sikker på noget. Jeg bryder mig ikke om udelukke ting, fastlåse mig på nogle ting. Man er i princippet aldrig fastlåst på noget som helst, alt kan jo ske. Det er vel også i orden.

Du skal nok nå det, du er jo ikke så gammel” det er den klassiske kommentar jeg får, når jeg fortæller at jeg ikke ved, hvad jeg vil uddanne mig som. Spørgsmålet “Hvad vil du med dit liv?” har jeg også fået et par gange, og det er nemt nok at svare på:
– Jeg vil være glad!! Jeg vil ud og rejse, jeg vil dyrke meget mere yoga, jeg vil møde fremmede mennesker, jeg vil spise 7 retters menuer, jeg vil danse i byen til mine vabler får vabler, jeg vil på date, jeg vil have romantik, og jeg vil bo på landet. Jeg vil smage mad i alle lande, jeg vil elskes, jeg vil elske, jeg vil prøve fondue, og jeg vil skrive en bog, jeg vil til Island og fotograferer naturen, jeg vil prøve at kører gennem isen på Grønland på hundeslæde. Jeg vil sove under stjernerne, jeg vil dykke i det dybeste hav, jeg vil flyve over stjernerne, jeg vil drikke Tequila i Mexico, jeg vil overvære et dyr føde, jeg vil have en kat, jeg vil grine til mine kæber går i krampe, jeg vil ligge i ske med Anna og nyde jeg har været veninder med hende i 20 år. Jeg vil eje min egen lejlighed, jeg vil prøve at male en væg helt gul, jeg vil starte til salsa, jeg vil bage verdens lækreste kage, jeg vil lære at sy mit eget tøj. Jeg vil begå fejl og blive stærkere af dem, jeg vil opleve succes, jeg vil anerkendes for de ting jeg er god til, jeg vil blive klogere på mine dårlige sider, jeg vil accepterer mit skøre sind, jeg vil befri alle dyr i fangeskab, og jeg vil rede pandaen, jeg vil være rødhåret. Jeg vil klippe mig korthåret, jeg vil bade på en nudist strand, jeg vil rede liv, jeg vil holde en edderkop, jeg vil rede verdenshavene fra skrald og plastisk. Jeg vil leve mit liv, på godt og ondt. Jeg vil accepterer at jeg ikke har et svar på alt, men at jeg har svar på de vigtigste ting.
Jeg er igang med at leve mit liv, det har jeg været i 24 år. Selvom jeg ikke ved hvad min uddannelse skal være, og hvad jeg skal om et halvt år, så lever jeg mit liv. Jeg vælger mine dage, og jeg omfavner imorgen.. Så dét er det jeg vil med mit liv. Hvad vil du?

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Dåseangst & andre skøre ting..

 photo Unknown_zpszhbaq4p1.png

Jeg er skide bange for at åbne dåser. Jeg skulle engang åbne en dåse tomatpuré, og skar mig så dybt i pegefingeren, at jeg skulle på hospitalet. Det gyser i hele min krop, når jeg åbner en dåse tun.

Jeg er super god til at kaste en million bolde i luften. Jeg går altid igang med 5 bøger på én gang, og færdiggøre dem sjældent. Det er ikke unormalt at jeg ringer til mine veninder, med en god idé, som jeg skal have hjælp med. Idéen når som regel kun lige at falde ind i mine tanker, også er min hjerne klar. Jeg vil alting, men når dårlig nok det halve.

Jeg kommer aldrig for sent. Det kan jeg simpelthen ikke finde ud af. Jeg vil hellere stå i kulden i 10 minutter, så jeg ved jeg er i god tid, end at komme for sent. Og det er ligemeget hvilken aftale jeg har. Jeg prøvede engang at sove over mig, da jeg skulle til en fest. Jeg blev vækket af min veninde, som spurgte hvor jeg blev af. Af ren og skær pinlighed, brød jeg sammen i gråd, jeg tror jeg undskyldte 20 gange overfor min veninde.

Jeg syntes rødhåret drenge er utrolig charmerende.

Jeg fik engang af vide: “Hvis et lys blafre med ilden, så betyder det at der er en ånd i rummet.” Jeg troede på det som lille, og vil gerne lade være med at tro på det, men det kan min hjerne ikke finde ud af. Derfor sender jeg altid en tanke til de kære, jeg har mistet.

Jeg græder over alt. Ånsvage reklamer, tvserier, en smuk sang, en god film.. Ja, jeg græder også når jeg ser “fra skrot til slot”.. Jeg kan fremprovokerer tåre, ved at tænke på en episode hvor jeg græd.

Jeg er skide bange for at kører over broer. Simpelthen fordi jeg er bange for at styrte i vandet, og blive spist af en haj. Ligeså er jeg bange for at flyve over vand, fordi jeg er bange for at blive spist af en haj. Jeg vil hellere styrte ned over land, og dø, end at lande på vandet.. Når vi nu er ved det, så er jeg heller ikke tryg ved at bade i en svømmehal, fordi jeg er bange for de lukker en haj ud af de der rundt lys..

Torsdag er min yndlings dag. Det er den smukkeste dag på ugen, jeg ved ikke hvorfor. Den er fin, og rolig. Søndag og tirsdag er også nogle pæne dage, men ikke så flot som torsdag.

Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg ikke er sikker på noget som helst. Jeg aner faktisk slet ikke, hvad jeg skal.. Og det giver mig en kæmpe ro. En ro, jeg har manglet længe, og som jeg virkelig omfavner og passer på. Skal jeg læse til pædagog? Måske? Jeg vil rigtig gerne læse til havbiolog, eller psykolog, eller forfatter, eller måske ingenting..

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Positivitet ( forklædt som vrede )

916f7f4a6e5c56cf52ab8311a9f3b28c

Positivitet, positivitet, positivitet.. Fuck..

Jeg skal mediterer alle morgener i en uge, det har jeg fået af vide på mit Indre Ro kursus, som jeg er igang med at tage. Den første morgen gik det fint, det gjorde det også den næste. Den tredje morgen, havde jeg haft mareridt hele natten. Jeg havde drømt at jeg skulle dø, at folk spyttede på mig, at jeg blev fyret, at mine veninder hadede mig, og at jeg kun kunne lukke løgne ud af min mund. Det hænger uden tvivl sammen med, at jeg skal til Odense i morgen, for at hente mine ting. Det har fyldt for meget i mit hovedet, og jeg har været totalt ude af balance og indre ro, og alt det der shit.
Så da jeg sad kl 06.15, på min bløde pude, med mit tæppe over mig, for at mediterer i 10 minutter i morges, så boblede mit vand over, grusomt. Jeg råbte “FUCK DET”, kastede høretelefonerne ud af ørene, og hamrede hånden lige ind i den lorte pude, så den fløj gennem stuen. Jeg skal være ærlig at indrømme; det føltes sgu bedre end 10 minutters ro.

Nøj, hvor har jeg prøvet skide meget, at være positiv gennem alt det her.. Holde hovedet højt og have min “Intet kan ramme mig” hat på. Det fungere, jeg er positiv, men jeg er sgu også et menneske, der har en voldsom vrede og sorg inden i mig. Jeg kan ikke finde så meget positivt over Theis og jeg ikke er sammen længere. Jeg kommer ikke til at se hans familie igen, en familie jeg elsker! Det ramte mig da også, med tåre og sorg ( forklædt som vrede ) .

Jeg har ret til at have mine følelser ude på tøjet. Jeg har ret til at råbe “lort” engang i mellem. Selvom beslutningen er taget, og den er rigtig, så er det da svært… Selvfølgelig er det dét! 

Jeg havde en dårlig dag idag, fuldstændig tåbelig. Jeg smed min taske da jeg kom hjem, og cyklede ud i den bidende kulde, for at tømme mit hovedet, det hjalp. Min mor havde købt mazarintærte til mig, det hjalp endnu mere. Jeg satte mig ned for at tegne med mine nye tuscher jeg havde købt på min cykeltur, det hjalp. Jeg blev langsomt mig selv igen, men accepterede at det er dumt, hårdt og svært. Og det må det godt være… 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
Older posts