Om at drømme..

Er min krop ok, i forhold til din?

 photo IMG_9631_zpslmacsupn.jpg

Jeg så overstående billedet, da jeg bladerede igennem nettet forleden. Det var sådan et billedet, jeg var nødt til at kigge på endnu en gang, og tænke dybere over, end jeg havde troet, jeg ville.
De små ord der står på billedet, har puslet i mit hovedet, de sidste par dage. Jeg har tænkt over hvad sammenhængen er, og om det overhoved kan lade sig gøre.
Hvornår har jeg kigget på en person, jeg syntes havde en smuk krop, uden at tænke dårligt om min egen? Eller tænke “den vil jeg da gerne have”?
Og sandheden er, at det kan jeg ikke huske om jeg nogensinde har gjort.

Jeg så forleden en kvinde, med en flot rund og forholdsvis stor bagdel, samt et par ultra lækre, trænede lår. Jeg tænkte med det samme: “Sikke en flot røv hun har, hvorfor er min numse egentlig ikke så stor og flot?” .. Tanken om at have så muskuløse ben som hende, ønskede jeg ikke for mig selv, men hendes krop, fik alligvel mit hovedet til at tænke over at jeg ikke var helt god nok.
Jeg huskede på billedet, og tog på min søde lille numse, gav den et lille smæk og brød ud i grin midt i træningscenteret.

Jeg tror faktisk at det kun er, når jeg ser meget tynde piger, så kan jeg syntes de måske bærer tøjet, bikinien, eller andet flot. At de måske har en meget stram og flot mave, eller dejlig lange tynde ben. Men uanset hvor mange flotte ting jeg kan sige om dem, så ønsker jeg ikke for mig selv, at være så tynd. Det tror jeg hænger sammen med, at jeg har været nede på 53 kilo, og det var dér jeg lærte, at tyndhed ikke er lig med glæde for mig.

Mennesket er nok lavet sådan, at vi vil have det vi ikke har. Når vi så får det, så vil vi have mere. Det handler i den grad også om vores krop, og vores syn på vores krop. Mere vil have mere, når man rækker os et stykke chokolade, så ønsker vi kun at æde hele pladen.
Jeg kunne førhen, nærmest blive irriteret på en stakkels person, fordi hun havde alt det, som jeg ikke havde, og det jeg ønskede for mig selv, og min krop. Det er da dumt. Da jeg så hende med den flotte mås, i centeret, tænkte jeg: Hun må da egentlig have de samme tanker som jeg, bare til en anden?
Og sådan kan vi vel egentlig kører i ring, og i ring.. Indtil måske en dag, hvor én stopper, med at tænke sådan, også ødelægger det ringen, så stopper endnu en, også en til.. Måske, måske ikke..

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

2 kommentarer

  • Kathrine S

    Søde Caroline. Selvom din hver dag er helt ny, rodet, og nok også svær nu – så er det som om bloggen kun er blevet endnu bedre. Man kan virkelig mærke dig i dine indlæg fortiden, og så er det altså en fornøjelse at læse med!
    Så heldigvis er der ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet <3 Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er første gang, jeg læser din blog, men jeg må sige, at indlægget virkelig gjorde et indtryk på mig. Jeg kan fuldstændig relatere til, hvad du skriver, og hvordan du føler. Det er dejligt at læse et så ærligt indlæg, hvor man også kan se sig selv i det. Jeg har selv brugt oceaner af tid på at sammenligne med med andre, og jeg gør det stadig, men heldigvis i meget mindre grad. Jeg arbejder med det hver eneste dag, så jeg forhåbentlig en dag stopper med at sammenligne med selv med andre kvinder, men blot ser deres skønhed, men samtidig ikke underkender min egen skønhed.
    Vi er jo alle smukke på hver vores måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at drømme..