Ligegyldig info, år 2015. #2

Et år ( klogere ) ældre…

 photo 1d31baa733efabda430298c3c40f465e_zpsfqbp8za2.jpg

 

24 år gammel.. jesus.
Da min mor var 24 havde hun 3 børn. Da min søster var 24 år gammel, var hun igang med sin uddannelse.
Jeg bor hos min mor, fordi jeg er flyttet fra kæresten, droppet mit studie, og tuller lidt rundt.
Jeg føler mig ikke som 24, fordi det ville betyde jeg skulle føle mig som en voksen kvinde, og det gør jeg bestemt ikke.
Vi skal stoppe med at sammenligne os med andre, det er der aldrig kommet noget godt ud af. Jeg plapre løs om at vi skal elske den krop vi har, og hver krop er forskellig. Men når det kommer til at sammenligne sig selv, med andres præsentationer, så er jeg en sikker vinder.
Den der følelse “jamen forhelvede, kunne det ikke bare have fungeret DENNE gang?“, har jeg tit. Jeg havde den da jeg var mindre, og jeg trøstede mig selv med, at den forsvandt når jeg blev voksen og moden. Jeg venter stadig spændt. Følelsen af, at du tror noget er rigtigt for dig, du er faktisk helt sikker på det er godt for dig, og pludselig, bliver tæppet hevet væk under dig, du slår hovede i gulvet, og skal kæmpe for at rejse dig op endnu engang.
Jeg beklager mig ikke, jeg kan faktisk godt lide mit liv, selvom det ofte er en smule kaotisk og rodet. Jeg er god til at mærke efter hvad jeg har lyst til, men problemet er at min lyst til tingene ofte ændre sig dagligt næsten. Det er også derfor jeg aldrig har været under uddannelse, fordi min lyst ændre sig. Så vil jeg det ene, så det andet, så det femogtyvende..

Alting sker for et årsag. Det vælger jeg at tro på. Den lille magiske alf, der så sidder på sin trone og styre mine ting, burde få et spark i røven engang i mellem.

Jeg er et positivt menneske, der rummer følelser og tanker nok for 8. Jeg har ikke travlt med at få mig en uddannelse, og et “voksent liv”. En lejlighed ville være at fortrække, men Rom blev ikke bygget på én dag, og København rummer ikke nok lejligheder, selvom man har været skrevet op til en i over 8 år.. Lort.

Men idag, vil jeg tillade mig at blive overøset med gaver og chokolade. Fordi det må jeg, fordi jeg har fødselsdag. Jeg vil gå i bio, eller spise en is, eller gå i tivoli, eller tage ud og spise, eller lave ingenting. Vigtigst af alt, vil jeg tilbringe dagen med min søster, som fylder 28 år, og resten af vores skøre familie..

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

2 kommentarer

  • Tillykke med fødselsdagen!! Håber du nyder den i fulde drag med din søster og andre du holder af 🙂
    Jeg tror en del af at blive voksen er at indse de fleste ikke ved hvad de laver, det er bare noget man lader som om 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Tillykke med fødselsdagen og de 24 år, Caroline!!! 🙂 Jeg synes du har oplevet og opnået sindssyg mange ting i dit liv allerede – i mange af de ting, du skriver om, lyder du jo mere livsklog, end selv de fleste bedsteforældre 🙂 Bare fordi dine livserfaringer ikke er ting, man kan måle og veje på, ligesom hus/børn/uddannelse/job, så er det, du har været igennem altså ligeså vigtigt, hvis ikke mere! Det tror jeg mange af os læsere er enige i.
    På mit studie er der nogen, som startede direkte efter gymnasiet, men også mange som først startede i slut 20’erne-30’erne efter at have arbejdet med lidt af hvert, og tilsidst fundet ud af, at det var det de ville. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ligegyldig info, år 2015. #2