Jeg vælger omvejen til slottet...

Hvad er mit stempel??

 photo 7439f23fee77ac42b26f8598b70eaaa1_zpso51y8lks.jpgVi læser bøger for at blive klogere på os selv. Vi betaler dyre domme hos psykologer, for at lappe os selv sammen og blive gladere. Vi stræber efter at finde ro, selvom vi oftest skaber vores egen uro. Vi vil være mennesker der hviler komplet i os selv, vi vil leve i nuet. Vi vil være super mennesker, super mødre, trænings narkomaner, fritids yoga elskere. Mens vi mener der skal være plads til chokolade, spas og afslapning.

Jeg har aldrig mødt et menneske der hviler i sig selv hunderede procent. Måske findes der ikke sådan en slags mennesker, det er måske et salgstrick forfattere/psykologer laver, for at få os til at købe deres 399 kr dyre “bliv glad igen” bøger. Der findes ikke mennekser der aldrig ikke har bekymringer og uro i kroppen.

Vi bekymre os om ting der ikke er sket, vi analyserer episoder som ikke kan ændres. Hvad tænkte de mon om mig? Var jeg lige lidt for voldsom? Nu tænker de sikkert jeg er opmærksomheds krævende? .. Vi maler fanden på væggen, før skaden er sket. Ingen ved om skaden vil ske, ingen ved hvad der vil ske, men alligevel, bruger vi kræfter på det.. Alt for mange kræfter.

Ting jeg har lyst til at sige, men aldrig vil kunne. Tøj jeg har lyst til at hoppe i, men aldrig vil gøre. Hår jeg har lyst til at klippe af, men aldrig vil have mod nok til at gøre. Hvorfor? Fordi jeg bekymre mig for hvad andre tænker om mig. Hvad mit stempel i deres stempelmaskine er.
Vi har alle en stempelmaskine. Mennsker vi kender, har et hemmeligt stempel, som vi har givet dem. Et eller få ord der kort og præcis fortæller, hvad vi egentlig syntes om dem. “Festbombe”, “Sjov, men i små mænger”, “Aflyser altid vores aftale”, “Dominerende i et rum”, “Kærlig og fantastisk”.

Jeg ved at jeg ikke kan gøre alle glade. Jeg ved jeg ikke har tid til at tænke over hvad folk tænker om mig. Jeg kan ikke lade være med at bekymre mig til tider, men det er måske også okay. Jeg vil nok ikke vide hvad mit stempel er, men jeg kan leve med jeg har flere forskellige. Jeg har givet mig selv forskellige stempler: Overanalyserende, barnlig, arrig, festglad, tosset, genert, kærlig. Måske skal man bare lære at det er ens egne stempler, der betyder noget, og dem bestemmer man heldigvis helt selv.

 photo 200a44c94c18e68b4e2cc85cca50aa20_zpskcd5hrej.jpg photo _CAT3945_zpsnaldvr8b.jpg

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

2 kommentarer

  • Spændende indlæg. Husk du har mange stempler og det er faktisk sundt. Debbie Ford kalder dem skyggesider og dem har vi mange af. Jo mere vi accepterer dem, jo lettere bliver det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det kan du have ret i. Det har jeg aldrig tænkt over 😀 .. Tak for det.

      Rigtig god dag til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vælger omvejen til slottet...