Job med børn & bloggen...

Positivitet ( forklædt som vrede )

916f7f4a6e5c56cf52ab8311a9f3b28c

Positivitet, positivitet, positivitet.. Fuck..

Jeg skal mediterer alle morgener i en uge, det har jeg fået af vide på mit Indre Ro kursus, som jeg er igang med at tage. Den første morgen gik det fint, det gjorde det også den næste. Den tredje morgen, havde jeg haft mareridt hele natten. Jeg havde drømt at jeg skulle dø, at folk spyttede på mig, at jeg blev fyret, at mine veninder hadede mig, og at jeg kun kunne lukke løgne ud af min mund. Det hænger uden tvivl sammen med, at jeg skal til Odense i morgen, for at hente mine ting. Det har fyldt for meget i mit hovedet, og jeg har været totalt ude af balance og indre ro, og alt det der shit.
Så da jeg sad kl 06.15, på min bløde pude, med mit tæppe over mig, for at mediterer i 10 minutter i morges, så boblede mit vand over, grusomt. Jeg råbte “FUCK DET”, kastede høretelefonerne ud af ørene, og hamrede hånden lige ind i den lorte pude, så den fløj gennem stuen. Jeg skal være ærlig at indrømme; det føltes sgu bedre end 10 minutters ro.

Nøj, hvor har jeg prøvet skide meget, at være positiv gennem alt det her.. Holde hovedet højt og have min “Intet kan ramme mig” hat på. Det fungere, jeg er positiv, men jeg er sgu også et menneske, der har en voldsom vrede og sorg inden i mig. Jeg kan ikke finde så meget positivt over Theis og jeg ikke er sammen længere. Jeg kommer ikke til at se hans familie igen, en familie jeg elsker! Det ramte mig da også, med tåre og sorg ( forklædt som vrede ) .

Jeg har ret til at have mine følelser ude på tøjet. Jeg har ret til at råbe “lort” engang i mellem. Selvom beslutningen er taget, og den er rigtig, så er det da svært… Selvfølgelig er det dét! 

Jeg havde en dårlig dag idag, fuldstændig tåbelig. Jeg smed min taske da jeg kom hjem, og cyklede ud i den bidende kulde, for at tømme mit hovedet, det hjalp. Min mor havde købt mazarintærte til mig, det hjalp endnu mere. Jeg satte mig ned for at tegne med mine nye tuscher jeg havde købt på min cykeltur, det hjalp. Jeg blev langsomt mig selv igen, men accepterede at det er dumt, hårdt og svært. Og det må det godt være… 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Job med børn & bloggen...