I have …

kokokoI forlængelse med mit lille “jeg har aldrig” indlæg, kommer der nu ting jeg rent faktisk har gjort eller noget jeg er.

Jeg har ..

– Et kæmpe problem med mine overarme. Underligt nok er det dem, der volder mig størst problemer, når jeg kigger på mig selv nøgen. Bryder mig absolut ikke om at gå i top, men tager alligvel en på, når jeg tager ud og svinger træbenet, mest for at slå det ud af mit hovedet, at jeg ikke har store overarme.

– En kæmpe svaghed overfor rødhåret drenge. Eller drenge der på en eller anden måde er nørd indenfor et eller andet. Hvis han er fan af Marvel, Nintendo og Game of Thrones, så kan jeg snakke med ham i timer..

– Mørkeræd. Simpelthen. Jeg sover med lyskæde tændt, ellers så ser jeg mennesker i mørket. Jeg kan ekstremt hurtigt få mig selv rigtig bange, ved at begynde og snakke med de væsner jeg ser.. Nogle gange er det hyggeligt, andre gange .. Not so much.

– Oprettet og slettet min Tinder profil 3 gange.. Tror simpelthen ikke jeg dur til sådan noget. I hvert fald ikke lige nu.

– Skrevet kærlighedsbreve til Cole Sprouse, ham der fra “Zack og Codys søde hotelliv”.. Jeg var helt væk i ham. Nu når vi er inde på det, så skrev jeg også kærlighedsbreve til Jesse Mccartney. Da jeg var sammen med min ekskæreste så sagde jeg at jeg ville forlade ham for Orlando Bloom, han måtte jo forstå at jeg havde været i et “forhold” med Orlando i over 10 år, det kunne jeg jo ikke smide væk for hans skyld.

– Aboslut overhoved ikke forstand på politik. Hvis jeg ikke havde familie og venner, der guidede mig i en retning, så ville jeg aldrig stemme. Jeg er blevet vred helt ind i hjertet, når jeg har læst om flytningepolitikken, jeg har skammet mig over at være dansker.. Jeg har derfor ikke fulgt med i lang tid, det er unødvendig energi jeg bruger på at blive sur.. Hvis jeg kunne, havde jeg åbnet mit hjem for alle der havde behov for tag over hovedet.

– Brækket min hånd, da jeg spillede stikbold med børnene, da jeg var pædagogmedhjælper. Faldt bagover da jeg skulle gribe bolden, og kunne mærke min knogle hoppe ud af led. Som den sportspige jeg er, tog jeg bolden og vandt.. Løb derefter ud på toilettet og græd. Blev så kørt direkte på hospitalet af min kollega, hvor min far kom og holdt om mig, da jeg skulle ligge i kinastræk i en time..

– Fået en på hovedet, af en gammel “ven”.. Grunden er ligegyldig, forståeligt nok sluttede vores venskab dér, og vil stadig ikke snakke med ham. Jeg har selv slået én dreng i mit liv, og det var en gammel kæreste. Han fortalte mig han havde mig utro, syntes selv han fortjente den.

– Jeg ved ikke om jeg nogensinde skal have børn. Nu har jeg heller ikke lige nogle jeg kan få børn med.. Hvis jeg kunne få valget “Rejs verden rundt, eller få børn”, så ville jeg nok rejse verden rundt.. Men det ændre sig nok, når jeg finder ham/hende, jeg kunne tænke mig, at slå mig ned med.. Alting til sin tid..

– Aldrig forstået “reglerne” indenfor datinglivet.. Hvor mange dage skal man vente med at svare, er det manden der skal skrive, må jeg godt skrive 2 gange på én dag.. Hvorfor skulle jeg spille kostbar, er det noget drenge tænder på?
Jeg er typen der godt kan lide idéen om at være “svær at få fat på”, men hvis jeg kan lide dig, så sender jeg alligevel 28 snapchats, 5 beskeder og et prik på Facebook. Hvorfor kan man ikke bare være ærlige, og skrive hvis man vil. Det andet gider jeg ikke bruge tid på..

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

never have i..

 photo hehe_zpsthtwvcjj.png

Eller “jeg har aldrig“, på godt gammeldags dansk. Som regel er denne sætning sammensat i et drukspil, hvor pinligheder, sexhistorier og andet er hovedemnerne. Simpelt, hvis du har gjort det, drik. Hvis du ikke har gjort det, lad være med at drikke.

Det er altid sjovt, derfor tænkte jeg vi idag på bloggen kunne lege det. Udover at idag fortæller jeg om ting jeg faktisk aldrig har gjort, så kan næste indlæg være “Jeg har gjort/jeg har prøvet”.. Så slipper jeg for at sidde og drikke alene.

JEG HAR/ER ALDRIG:

– Planer om at tage i Zoologisk have, Cirkus, Den Blå Planet, Randers Regnskov eller andet sted hvor dyrene er i fangenskab. Det kan blive noget af en udfordring når jeg selv får børn, eller når jeg er uddannet pædagog, den har jeg studset lidt over. Det piner mig ind i hjertet at vi behandler dyr sådan. Der er intet man kan sige, eller gøre overfor mig, der får mig til at ændre min mening. Jeg vil meget gerne opgive mit minde om at have set en isbjørn i Zoo, hvis det betød at den kunne komme tilbage til sit land og leve frit.

– Planer om at flytte fra Amager igen. Jo, måske. Ikke Sjælland så.

– Blevet slået op af en fyr. Det er kun mig der har gjort det. Shit.. Måske er det mig der er noget galt med..

– Haft to ens kærester. Min smag er i nord, syd øst og vest. Mørkhåret, lyshåret, høje, lave, sjove, alvorlige. Jeg forelsker mig i personligheden, tror jeg. Jeg har aldrig gået op i om de havde en trænet krop, tatoveringer, bestemt tøj eller andet.. Så længe personen bag, har været interessant og sød, så er alt det andet ligegyldigt. Selvfølgelig et plus til tider, men ikke noget jeg går voldsomt op i.

– Planer om at blive voksen og alvorlig. En fyr fortalte mig for lidt siden at jeg var vildt underlig ( sagt med et smil dog ). Måske fordi jeg fortalte at mit drømmejob var at blive “trolde og alfe opdrætter, eller Pokemon træner”. Jeg har utrolig mange barnlige sider, som jeg i den grad dyrker, fordi de beskriver så godt hvem jeg er, den holder jeg fast i, selvom jeg er 24 år.

– I tankerne at flyve til USA. Jeg kunne mig bestemt godt tænke mig at se landet, men jeg tør simpelthen ikke flyve over så meget vand. Alt for mange muligheder for at blive ædt af en haj.

– Færdig med at viderudvikle mig selv. Kan nogle gange gå og kigge tilbage på mig selv, og tænke “godt jeg ikke er sådan længere, jeg er virkelig blevet klogere nu”, så går der måske ikke mere end nogle måneder, også tænker jeg det samme igen, og igen. Jeg vil altid være mig, men min måde at håndterer tingene på ændre sig, min humor ændre sig, mine grænser rykker sig.

– Været god til at holde fast i noget. Jeg skiftede sportsgren mange gange som barn. Når det blev seriøst, så var jeg den der var skredet. Jeg dykker som regel 130 procent ned i noget, interesserer mig for det i et stykke tid, også mister jeg min interesse, og går hen til noget nyt. Jeg er altid igang med at læse 5-6 forskellige bøger, jeg bliver ofte træt af at træne det samme, jeg rykker rundt i min lejlighed, jeg skifter tøjstil ofte, jeg skifter karrierevalg tit ..

– Fået taget et kørerkort.. Har tit tænkt på det, men har aldrig fået det gjort. Måske er der derfor jeg finder det utrolig charmerende, når en fyr kan kører bil, fordi jeg ikke selv kan.

– Forstået alt det med SKAT, og sådan nogle ting. Hvad der hedder renter, regninger, PPS, og sådan noget med tal, der står jeg af. Bruger gerne én dag på året, på at få styr på det, også tænker jeg ikke over det resten af tiden.. Jeg bliver faktisk utrolig utilpas, når jeg skal tage mig af det.. Det må de andre voksne gøre, min mor og far..

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

selverkendelse ..

 photo jojojojo_zpsylsbhiwk.png

Det er nu nogle uger siden jeg afsluttede mit forløb i Indre Ro hos Pernille. Sjældent har jeg deltaget i et kursus, som jeg efterfølgende ville savne så meget som dette. Om det er selve kurset jeg savner, eller påmindelsen om at holde fast i det rolige, det ved jeg ikke. Begge dele tror jeg.
5 uger med fokus på meditation, afspænding og indre ro, er jo ikke meget. 5 uger, er lang tid at være i så dyb kontakt med dig selv, men kunsten er, at holde det ved lige, når tiden er forbi.
Det var en afhængighed for mig, at komme der, tirsdag efter tirsdag. små 2 timer, hvor det var mig, der var i fokus. Det var skræmmende, langt væk fra virkeligheden, og virkelig vigtigt.

Jeg tilmeldte mig, fordi jeg var langt nede med stress. jeg overvejede psykolog, det har jeg gået til før, i mange år, men det virkede ikke rigtigt. Jeg vidste alt hvad der forgik inden i mig, jeg kendte til alle mine tanker og følelser, jeg havde bare ikke noget jeg kunne trække dem ned med. Mine tanker fik mig til at flyve, og ikke på den gode måde altid. De fik mig til at svæve langt ud i fremtiden, bekymringer om dagen i morgen, og hvor jeg skal hen i livet. Jeg havde behov for noget tungt, der kunne give mig fodfæste og styrke, til at kunne håndterer mine tanker; arbejde med dem, og vide det er ok, at de er der.
Jeg lærte meget om mig selv, lærte meget fra Pernille og fra menneskerne på kurset. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk havde utrolig nemt ved at mediterer, ved at begive mig hen i mit indre. Det svære for mig, var at give mig selv den tid om dagen, til at gøre det. Er det egentlig ikke utroligt? Jeg leder efter 10 minutter, hvor jeg har tid til at sætte mig ned, med mig selv og slappe af. Hvis jeg ikke engang kan finde 10 minutter til mig selv, så har jeg brug for en time.
Meditation, afspænding og indre ro er vaner. Ligesom jeg gjorde det til en vane, for mange år siden, at spise sundt og varieret, så kan man også gøre meditation til en vane. Du behøver ikke sidde i skrædder stilling og sige buddhistiske fraser, der er heldigvis mange måder at mediterer på, en til os alle sammen.

Det sværeste for mig, var mine tanker. Få dem ud af mit hovedet, prøve at stoppe dem, før de kom ind i mit hoved, blokerer dem ude. Det kunne jeg ikke, de var der. Jeg kunne med tiden få dem til at blive mindre, lavere, og roligere, men jeg kunne ikke stoppe dem. Hvilket irriterede mig, fordi så følte jeg ikke at jeg gjorde det ordentligt. Pernille sagde:
” Tanker opstår, om man vil det eller ej. Tænk på det ligesom at trække vejret. Du undre dig jo aldrig over hvorfor du trækker luft ned i lungererne, det sker helt automatisk. Det samme gælder for dine tanker, de farer ind og ud af dit hovedet helt automatisk, uden du har kontrol over det. Lad dem være, der hvor de er”

Vi kan ikke styre alting, selvom vi prøver mange af os. Nogle ting sker, om vi vil det eller ej. Vi har så travlt, vi vil så gerne nå alting, på den halve tid. Flere og flere af os bliver syge, langtidssyge.. Fordi kroppen simpelthen ikke kan mere.
Jeg fandt mit anker, min tunge genstand, der kan få mig ned, når mine tanker får mig derud, hvor jeg kun bliver ked af det. Jeg fandt noget af min indre ro, det er en start, men det er en vej, som jeg selv er nødt til at fortsætte ned af, for at komme til mål.

Jeg vil bare håbe at i husker på hinanden, på jer selv. Hvornår har du sidst taget 5 dybe vejrtræninger, givet dig selv 15 minutters ro og afslapning? …

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Influenza og ny lejlighed..

 photo home_zpsogb9yhfn.pngSå gik der tid med det. Helle dusse da en omgang snot jeg har været ude i. Har ligget på langs i en uge, med feber, snot, hoste, hovedpine aka. døden nær. Jeg har ikke haft overskud til at spise, tænke, snakke, lytte, eller leve. Det har været den der grumme influenza der figurerer rundt omkring os, som lige har bidt mig i røven.
Jeg havde lige flyttet alle mine ting ind i min nye lejlighed, da jeg dejsede om, og måtte kaste det hvide håndklæde i ringen. Jeg har fundet ud af, at jeg hader at være syg, det er sgu kedeligt.
Jeg er aldrig syg, har aldrig rigtig været det, og har ingen planer om ar blive det oftere i fremtiden. Det er over 6 år siden, jeg sidst har haft feber. Forventer bestemt at der går 6 år, før den viser sig igen. Tror måske det er meget almindeligt, når man lige starter på nyt arbejde, med børn, så flyver der en masse bakterier rundt, som min krop ikke lige er vant til.
Nu ligger jeg forhåbentlig på sidste dagen med sygdom i kroppen. Appetitten er begyndt at komme langsomt tilbage, jeg har haft overskud til at tygge i rugbrød, hvilket nærmest gav mig sved på panden for nogle dage siden. Har hængt min bakterie befængte dyne langt ud af vinduet, rullet mig sammen som en madpandekage med et tæppe, med en kop te i min nye stue.
Den har jeg ikke fået lov til at nyde ordentligt, jeg har set på den i rigtig mange timer, gennem mine små trætte øjne. Men jeg har ikke rigtig fået lov til at kigge på den, mærke ved den, finpudse den, og være glad for den.
Veninde Lui og jeg brugte tirsdag og onsdag i sidste uge, på at flytte. I hendes søde lille bil, kørte vi fra A til B 5 gange, for at hente mine ting. Vi kom i Ikea, hvor jeg fik fingrene i en lækker rød bogreol. Vi fik hentet en seng ( med hjælp fra Mini-Trans manden ), vi fik hængt billeder op, støvsuget, vasket gulv og luftet ud. Og 1-2-3, så stod alle mine ting, i mit nye hjem, på Amagerbrogade. Da Lui gik, efter 2 hårde dage, faldt jeg om på sengen, og græd, af glæde. Jeg har en forstilling om hvordan jeg skal bo, og jeg er ikke færdig endnu, men jeg er tilfreds og glad. Theis fik en del ting, i flytningen, det gjorde jeg også, men jeg manglede meget. Det må komme lidt hen af vejen, Rom blev ikke bygget på én dag, og jeg kan bestemt godt leve uden en osteskære lidt endnu.
Der kører en dejlig rød tråd gennem hele lejligheden, retro, hygge, farver, og lige Caroline agtigt. Det er et hjem som jeg allerede føler mig hjemme i.. Mere om det snart.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

BEKRÆFTELSE .. Tinder?

 photo hohoh_zpsrh432xrk.png

Jeg er realtiv “ny-single”, det er ikke mere end et par måneder siden jeg fik den titel. Hvert et break-up er forskelligt, hver person takler det forskelligt. Jeg har været så heldig, at Theis og jeg, har kunne snakke om det hele, meget fint og roligt. Der har ikke været scener, hvor jeg har smidt en vase efter ham, eller en af os har sagt noget vi fortrød senere. Det var et fin afslutning, og vi har god kontakt stadig.

Jeg ved og vidste at der skal gå tid, før jeg er klar til noget med nogen dude. Jeg kender mine grænser, og jeg står som regel meget godt fast på dem, med korslagte arme. Men én ting, er “at lave noget med nogle”, noget andet er at få lidt bekræftelse på at man er en sød pige. Den må jeg ærligt indrømme at jeg har haft brug for. Jeg ved ikke hvorfor, måske fordi når man ikke har en mand der fortæller en det dagligt, så har man behov for at få den kommentar andre steder fra. Behov for at vide at jeg ikke har lagt mig ud, i de sidste år. Tåbeligt? For tidligt? Barnligt? … Måske.. 

Forleden dag i byen, var der en mand der vente sig mod mig og spurgte: “Hey, er det her din øl?” .. Hvorefter han retter blikket mod mit hovedet og nærmest råber: “Haha, nej. Det er du sguda for grim til” .. Stiv i kroppen gik jeg rundt om baren for at hente verdens største drink. Hørte en dreng hev fat i ham og sagde noget ala: “hey, tal lige ordentligt” . Hvorefter den fulde man pegede på mig gennem baren og sagde igen: “Ej men helt ærligt, se lige hvor grim hun er!
SLAM! Ja, man skal jo høre sandheden fra børn og fulde mennesker, ikke.

Nå, jamen jeg prøvede noget jeg ellers ikke havde troet jeg skulle. Jeg oprettede en Tinder profil. Jeg havde købt 2 billetter til Deadpool på valentinsdag, men jeg manglede én at se den sammen med. Tænkte det måske kunne være sjovt at mødes med en, jeg ikke kendte og forhåbentlig få en lidt sjov aften. Set i bagspejlet, skulle jeg måske ikke have skrevet, at jeg havde 2 bio-billetter i min profiltekst, men det gjorde jeg, måske fordi jeg var trist, jeg ved det ikke.
Jeg skal love jer for, at mænd gerne vil ind og se den film. Jeg fik i hvert fald en masse “superlikes“, som jeg ikke helt forstod hvad var. Kom i kontakt med forskellige fyre, der meget gerne ville med mig. Allerede dér startede mit hjerte at hamre, på den forkerte måde. Jeg brød mig ikke om det, det var for meget for mig. Da en fyr skrev hvor jeg så mig selv om 10 år svarede jeg: “Som fisker i Thyborøn med min duk duk.” den svarede han så ikke på, forståligt.
En anden skrev: “Ej, du er da hende pigen, der danser rundt i undertøj på Facebook“, ja.. Den kunne jeg sgu ikke sno mig ud af.
Da jeg kunne mærke min krop ikke var klar til noget af det her, fandt jeg sjovt nok min gode ven på Tinder. Jeg gav ham et superlike. Jeg skrev en SMS til ham, sagde han skulle gå ind og skrive til mig på Tinder, det gjorde han. Så skrev jeg: “Peter, will you be my valentine?” .. “Yes, a million times yes“, fik jeg retur. Jeg slettede appen, fik mit hjerte på plads, og tilbragte valentins aftenen med min gode ven.. En ven som kender mig, og ikke får mig til at virke utryg.

Jeg er ikke klar til at date. Jeg er stadig igang med at date mig selv, hvis man kan sige det sådan. Jeg er 100% egoistisk, og jeg elsker det. Jeg mærker efter hvad min krop fortæller mig, fordi i mit sygdomsforløb lærte jeg: Min krop er klogere end jeg tror.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
Older posts