Majspandekager

Hold dig stress fri..

 photo PicMonkey Collage_zpsnctnfxcw.png

Det er et stort løfte at love, hvis dette bette indlæg, skulle gøre sådan så du aldrig fik stress igen. Den tør jeg altså ikke have hængene på mig, men jeg vil gøre mit bedste, for at hjælpe.
Med mit første indlæg, symptomer på stress, og andet indlæg, “hvornår bliver du glad igen”, så er det tid til at slutte denne potpourri, om du nu vil, af.
Jeg er en ret åben sjæl, på bloggen. Det gør mig ikke noget at dele ud af private ting, så længe jeg mener der kan have en relevants til bloggen, og til jer læserer.

Jeg kunne så småt mærke at min krop ville grine. Min krop ville krammes, og min krop ville ud og mærke den kolde vind mod sine chokoladefyldte kinder.
Jeg læste meget, da mine øjne ikke kunne lide at glo ind i skærmen så mange timer af gangen. Platte kærligheds bøger, der var nemme at gå til, og alle bøger af Ilse Sand og Susanne Møberg er bare geniale.
Jeg skrev på et stort stykke papir “HVAD VIL DU CAROLINE?“, hang det op på spejlet, så jeg hele tiden blev mindet om, at det er mig, der er i centrum. Nogle dage, var jeg igang med noget, så fandt jeg ud af, at det gad jeg egentlig ikke alligevel. Som eller eller anden Simmer i Sims, lagde jeg det fra mig på gulvet, og gik videre.

Dette er ikke en måneds ego tid du har fået forærende. Dette er et krav om at du skal huske på dig selv, altid. Det er ikke nok at du passer på dig selv, mens du er sygemeldt, også hopper du ud i verden, med 200 km i timen igen, fordi så ender du i vejkanten og er nødt til at blive hentet af Falck.
Efter utallige gentagelser inde i mit hovedet “du er vigtigst, husk dig selv, pas på dig selv“, så følte jeg mig sikker nok, til at sige JA, til et job som Støttepædagog. Folk kiggede: Er du sikker på at du er klar? .. Med en dyb indånding, kunne jeg mærke at det var lige præcis dét jeg var. Jeg var klar, jeg kunne mærke det helt nede i mine små fødder.

Men jeg er mange ting, men dum er ikke én af dem. Jeg vidste at jeg var nødt til at finde noget der kunne holde mig til jorden. Et anker der kunne trække mig ned, når jeg fløj med fuglene. Jeg ringede rundt til diverse kurser om “fri for stress” “indre ro” “slap mere af i hverdagen” og jeg skal komme efter dig. Da jeg snakkede med Pernille, vidste jeg meget hurtigt, at det var hos hende jeg skulle hen, sjældent har en persons stemme, fået mig til at føle mig så tryg i telefonen. Et kursus i indre ro, fordelt over 5 uger, som jeg fik i julegave af min mor og bonus mor. Det skulle vise sig at dette kursus, er hovedgrunden til at jeg har det så godt som jeg har det nu, men det vidste jeg ikke dengang. Et kursus behøver ikke være dit anker, det kan være alt. Det kan være daglige gåture, samtaler med dine kære, chokolade, at skrive i en bog, at tegne, male.. Det der gør dig sikker, og det der får dig ned på jorden, og mærker trygheden.

Lad være med at skynde på tingene. Det hele skal nok komme din vej, når tiden er til det. Du kan ikke sætte en timer på, hvornår du er klar til at have en masse aftaler. Hvis der sker noget, som du ikke kan håndterer så vær modig nok til at sige det, det er der ingen der vil kigge skævt på.

Det vigtigste ( for mit vedkommende ), sæt grænser, og hold fast i dem, til du kan udvide dem. Det kan være den grænse du har trukket, kun bliver rykket med en cm om ugen, men det er også ok. Så længe du respektere dine valg og står ved dem. Informer de mennesker omkring dig, der måske skal vide det, ingen er tankelæser, selvom mange prøver. De aller fleste vil forstå og hjælpe så godt de kan, men du er selv nødt til at åbne munden og fortælle dem det.

Det er svært at lave et indlæg omkring det, kan jeg da godt mærke. Det er meget “mig mig mig” agtigt, men nu har jeg jo også kun mine egne erfaringer, så selvom det måske blev lidt for meget Caroline i fokus, så håber jeg, at det kan være en lille hjælp til jer derude, der kæmper.. I fortjener alt den kærlighed og kage jeg kan give.  

 photo jojojo_zpsnuwtlkdf.png

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Majspandekager