5 ting jeg er sikker på, i mit liv..

hej1. Min bedsteveninde Anna, skal være gudmor til mine børn, og omvendt. Det var en noget skuffet søster jeg fik mig, da jeg fortalte hende det.. Anna og jeg har været veninder 20 år i år ( vi holder en kæmpe venne fest senere på året ), og da vi var helt små, besøgte vi altid hendes gudmors gård i Hillerød. Det var altid en oplevelse at være deroppe, og jeg husker det, som noget af det bedste i min barndom. Da Annas gudmor desværre døde alt for tidligt, blev vores aftalte låst endnu mere fast. Det betyder utrolig meget for os, og ligger naturligt for mig. Efter 20 år, som bedsteveninder, så ser jeg Anna, som en søster for mig.

2. Jeg skal arbejde med mennesker. Jeg arbejder lige nu, som støttepædagog på en autist dreng, og jeg har aldrig følt mig mere tilpas i mit arbejde, som nu. Jeg har søgt ind som pædagog, og lige nu, virker det også som det rigtige valgt for mig. Dog ved jeg, at jeg skal være special pædagog, da det er der mit hjerte banker. Om det er special børn, eller unge, eller voksne, det må tiden vise. Men jeg er meget sikker på, at jeg skal bruge mit liv på at sætte mig ind i deres verden, prøve at forstå dem og hjælpe så godt jeg kan. Sikkert kommer jeg også til at adopterer dem alle sammen, fordi jeg ikke kan lade være.

3. Jeg bliver aldrig færdig med at videreudvikle mig selv. Jeg har gået til psykolog i mange år, jeg har dyrket mine særlig sensitive sider til skamme, jeg har mediteret utrolig meget. Jeg lærer altid nye sider af mig selv, som jeg enten et stolt af, eller måske en lille smule flov over. Jeg tror på en ny chance, og hvis du har haft et dårligt år, så gør en indsats for at næste så bliver hammer lækkert. Det er aldrig for sent at lærer noget nyt. Jeg lærte at smile mere, efter mit stress forløb. Jeg troede aldrig jeg skulle have det så godt som nu, men jeg vidste at jeg fortjente det, og derfor gav jeg mig selv den mulighed for at få det godt igen.. Hvem ved hvad der sker næste år?

4. Jeg har ikke lyst til at begrænse mig. Jeg har prøvet begrænsninger i mit liv, nogle alt for store nogle, der næsten fik mig kvalt i det jeg lavede. Jeg vil alt, på én gang. Jeg ved godt det teknisk set, ikke er muligt, men jeg vil ikke begrænse mig for det. Jeg tillader mig selv, ikke at planlægge fremtiden, jeg ser det som en gave, og alt kan ske.. Hvis jeg har lyst til noget den ene dag, så gør jeg det, har jeg ikke lyst til det den anden dag, så lader jeg være. Jeg er sørme hovedrollen i mit eget liv, og det er min opgave at leve den rolle ud..

5. At jeg under ingen omstændigheder, kan undvære min familie. Har næsten dagligt kontakt med mine søskende, som jeg fortæller alt til. Vores familie er lille nok i forvejen, pga. for meget splid… Så jeg har lært at jeg skaber min egen familie, og de betyder mere for mig, end noget andet.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Bearbejd dit break-up..

7633b095fb34556fcfa0422e56a348bd

Jeg satte mig for at læse en bog for lidt siden, en god bog. Den fangede mig helt vildt, og slugte den råt på 2-3 dage. Hver gang jeg lagde den fra mig, så blev jeg ked af det, og jeg var fyldt med dårlig samvittighed. Jeg var ked af det, fordi bogen handlede en om kvinde, der forlader sin mand. Den mindede mig alt for meget om min tilstand, men alligevel fangede den mig. Det irriterede mig helt vildt, at jeg skulle blive så trist, af den åndssvage bog. Jeg manglede noget, jeg manglede én… Men den ene person er her ikke længere, i hvert fald ikke sammen med mig. Jeg har lært det, jeg har accepteret det, jeg er alene. Men der er stadig dage, hvor jeg uden grund, får et hul i maven, en lyst til at blive holdt om, ligge i ske dagen lang, se lorte film og æde pizza med en mand jeg elsker.
Sandheden er at jeg nyder at være alene. Jeg nyder den tid jeg har til mig selv, jeg nyder min lejlighed, jeg nyder mine venner og veninder.. Men hvornår er man færdig med at bearbejde et break-up? Jeg ved godt at der ikke er timer på sådan noget, men det kunne være meget rart at vide. “Du har nu 46 dage tilbage af din bearbejdelse fase.. “.
Det er nok ikke noget man kan skynde sig ud af, det er noget der sker helt automatisk. Man kan forsøge at gemme det væk omme bagerst i hovedet, men på et eller andet tidspunkt, er man nødt til at forholde sig til det.
Når det sker, når kroppen er klar til at bearbejde og forholde sig til det, så er det vigtigt at man tillader sig selv at være ked af det. Eller vred, eller skuffet. Jeg ligger ikke i fosterstilling og græder, det stadie er jeg over, men jeg ville være en løgner, hvis jeg sagde at jeg ikke savnede en der holde om mig, når jeg sover eller er trist. Det har jeg heldigvis søde venner og veninder til, så jeg klare mig nok.
Jeg tillader mig selv, at være trist.. Det har jeg alt ret til. Hvor langt jeg er i min bearbejdelses fase, det ved ingen, men når der går længere og længere imellem, at jeg æder hele mit chokoladeforråd, så er jeg nok på rette vej.
Fordi uanset hvad, så husk på: Du er aldrig helt alene.. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Dagens gode råd.

hej

Hvad er dit anker, hvad får dig til jorden, hvis du ikke kan finde fodfæste.
Hvad er det der gør dig glad i hverdagen, i weekenden, i ferien ..
Hvis du er stresset, træt, ked af det. Hvad forkæler du så dig selv med?

Ikke tænkt “hvad gør andre glade”, nej. Hvad gør DIG glad? .. Hvad får dig til at smile, til at grine, til at falde til jorden igen, hvis man lige har for meget om ørene.

Da jeg fik spørgsmålet på et kursus om indre ro, så vidste jeg dårligt nok hvad jeg skulle svare. I så lang tid havde jeg tænkt på andres behov, før mine egne, så jeg havde glemt, hvad der gjorde mig glad. Er det ikke langt ude?

Hvad har JEG lyst til? Gå en lang tur, læse en bog, snakke med min veninde i timevis, se en plat b-film, tegne, danse i mit undertøj, lave min livret?

Hvad gør dig glad?

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

“har du talt med din krop idag?”

e3777d127929929a56acfc0ebf6f09a5Det er ikke nyt, at jeg skriver om andre former for sundhed, end flertallet af sundhedsbloggere gør. Det skønne ved sundhed, det er at den er så bred. Hvad jeg syntes er sundt, kan være usundt for dig, og omvendt.
For 3-4 år siden, troede jeg at jeg skulle leve på grape og tun, fordi det havde jeg hørt var sundt. Jeg troede jeg skulle træne hver dag, og tabe mig, for at blive glad. Jeg blev klogere, og ved nu, at det ikke var sundt for mig, tværtimod.
Jeg fandt min balance, jeg trænede nogle gange om ugen, jeg spiste sundt og varieret, jeg var glad. Mange ting i mit liv var jeg glad for, men alligevel så var der noget inden i mig, som ikke føltes så sundt.. Nemlig stress.

Stressen var et helvedet og sendt fra Hades, samtidig med at den var sendt fra Zeus. Jeg er på mange måder taknemmelig, for at jeg blev ramt af stress. Jeg havde det af helvedes til i mange måneder, men det har gjort mig så meget stærkere, og så meget mere bevidst om mig selv, som menneske. Jeg har lært at tænke mere egoistisk, tænke mere på mine egne behov og lyster. Jeg har lært at sætte en grænse, og mærke hvornår noget er for meget for mig.

Da jeg gik ned med stress, forsvandt min lyst til at træne også. Det var naturligt, det sagde min læge i hvert fald. Jeg havde så stort et behov for at finde min egen krop igen. Jeg var så langt væk fra den, og slet ikke i kontakt med den, at jeg følte mig en smule skizofren til tider.

Jeg trænede ikke i 3 måneder, jeg tænkte ikke over det, og det gjorde mig ikke spor. Jeg kender min krop, og jeg ved at den nok skulle fortælle mig, når den igen var klar. Jeg fandt ikke på nogle undskyldninger, jeg løj ikke overfor nogle, jeg var ærlig.. Jeg havde ikke lyst og overskud til at træne.
I 3 måneder tænkte jeg på mit indre jeg. Jeg dyrkede meget meditation og yoga, jeg læste utrolig mange bøger og tegnede amok. Jeg tænkte på min indre sundhed. Den sundhed, som jeg havde været så langt væk fra, i alt for lang tid. Jeg fik genopladt mine batterier, jeg havde ikke fået strøm i næsten et år, så det tog tid, før jeg var fuld opladt, og der er jeg ikke kommet til endnu. Jeg fik energi, glæde og overskud tilbage i min hverdag, men jeg brugte intet af det på træning. Jeg brugte det på at falde på plads på mit nye job, i min nye lejlighed og på at se mine mennesker.

Der findes ikke en timer på, hvornår du er på toppen igen, efter en hård periode. Jeg føler mig stadig ikke 100% opladt endnu, og det er også i orden. For en uges tid siden, kom jeg op og træne. Ikke fordi jeg havde planlagt det, men fordi jeg vågnede, og jeg havde lyst til det. Jeg ved ikke hvor længe jeg var deroppe, og det er også ligegyldigt, jeg nød det bare.

Jeg har lært en vigtig lektie, som jeg ikke vil være foruden. Min krop er klogere end jeg tror, og det er mit job at lytte til den. “Har du talt med din krop idag?”

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Læserbrev. #Mr. Muskel

142c80f06553ea93244ec0e7e94a87c0“Jeg havde gjort mig klar til byen med nogle veninder. Det var lang tid siden jeg havde været ude og danse. Jeg var gået igennem en hård periode, min kæreste var gået fra mig, efter 5 år. jeg var ked af det i mange måneder, men nu følte jeg mig klar, til at hygge, danse og drikke med mine veninder.
Byturen var sjov, og jeg blev hurtig rigtig fuld. Jeg dansede rundt, mellem fremmede, og var ligeglad med hvordan jeg så ud, jeg skulle bare have det sjovt, og det havde jeg.
Nu flere drinks jeg fik indebords, nu mere lyst havde jeg til, at være sammen med en fyr. En stor del af mig, ville gerne prøve at hive en fremmed mand med hjem fra byen, men samtidig følte jeg mig måske ikke klar til det, endnu. Mine veninder syntes at jeg skulle gøre det, bare have sex med en fremmed mand. Det virkede underligt, men alligevel stod jeg og snakkede med “Mr. Muskel”, og han var svimlende lækker. “Hvad vil han dog med mig” tænkte jeg. Jeg er en gennemsnitlig almindelig pige, med almindeligt hår, og almindelig krop. Jeg har aldrig tænkt over, om jeg egentlig er attraktiv. Han kyssede mig, og jeg lod ham gøre det. Det var rart, tænkte jeg. Vi kyssede meget den nat, og da skyggerne begyndte at blive lange, spurgte han, om jeg ville med hjem til ham. Min mave slog knuder, som den kun kan gøre, når man er i tvivl på den måde jeg var. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem til mig selv, og ligge i min seng, helt alene.
Vi tog en taxa hjem til ham, og jeg følte mig sikker, men ikke helt. Da vi kom ind i hans noget feminine hjem, kyssede han mig, og begyndte at åbne min kjole bagfra. En blanding af lyst og afsky boblede i min krop, hvad er der galt med mig?
Da vi lå halvnøgne i sengen, og skulle til at “lave magi”, mærkede jeg knuden inde i min mave igen. Der var ikke nogle tvivl denne her gang, jeg var ikke klar. Jeg skubbede ham af mig, og samlede mit tøj op fra gulvet, derefter løb jeg ud af lejligheden.
Grædende kom jeg hjem til min lejlighed. Jeg følte mig klam, beskidt, ussel og kujonagtig på samme tid.
Jeg fik en besked på Facebook dagen efter fra ham. Han skrev: “Jeg ved ikke lige hvad der skete igår, pludselig var du bare væk. Hvis du ikke havde lyst at knalde, var det i orden for mig, men hvor kunne jeg vide det fra? Du sagde jo ikke noget til mig, så gik jeg jo udfra at du var frisk, men undskyld, hvis jeg har gjort noget forkert.
Jeg følte mig lille og dum. Hvor skulle Mr. Muskel vide fra at jeg ikke var klar? Hvorfor skulle jeg overhoved tage med ham hjem? For at bevise overfor mig selv at jeg er ovre min eks kæreste? Han skal jo ikke gøres til skurken, det er ikke hans skyld.. Det er min skyld, fordi jeg ikke lyttede til mig selv, og mine behov”

– Anonym kvinde.

Grunden til at lige denne historie rørte mig, var fordi at jeg kunne kende mig selv, så mange steder i den. Det er pisse hårdt at blive single, og det tager lang tid at finde sig selv efter, et langt forhold. Syntes det er skide sejt at hun gik derfra, fordi hun kunne mærke at hun ikke var klar. Hvad der er sket mellem hende og Mr. Muskel ved jeg ikke, men tror hun har skrevet en form for undskyldning til ham.

Har du en historie som du gerne vil have som læserbrev på bloggen, så skriv til mig på mail: Caroline0201@live.dk. Det behøves ikke handle om break-ups og sex. Det kan handle om sundhed, træning, hverdags irritationer, regnbuer mm. Personlige ting, som andre helt sikkert kender, men måske ikke tør stå ved, eller er pinlige over.. Sammen kan vi måske hjælpe hinanden. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
Older posts