Hvad er dit anker, hvad får dig til jorden, hvis du ikke kan finde fodfæste.
Hvad er det der gø
Se næste indlæg >
Bearbejd dit break-up..
Jeg satte mig for at læse en bog for lidt siden, en god bog. Den fangede mig helt vildt, og slugte den råt på 2-3 dage. Hver gang jeg lagde den fra mig, så blev jeg ked af det, og jeg var fyldt med dårlig samvittighed. Jeg var ked af det, fordi bogen handlede en om kvinde, der forlader sin mand. Den mindede mig alt for meget om min tilstand, men alligevel fangede den mig. Det irriterede mig helt vildt, at jeg skulle blive så trist, af den åndssvage bog. Jeg manglede noget, jeg manglede én… Men den ene person er her ikke længere, i hvert fald ikke sammen med mig. Jeg har lært det, jeg har accepteret det, jeg er alene. Men der er stadig dage, hvor jeg uden grund, får et hul i maven, en lyst til at blive holdt om, ligge i ske dagen lang, se lorte film og æde pizza med en mand jeg elsker.
Sandheden er at jeg nyder at være alene. Jeg nyder den tid jeg har til mig selv, jeg nyder min lejlighed, jeg nyder mine venner og veninder.. Men hvornår er man færdig med at bearbejde et break-up? Jeg ved godt at der ikke er timer på sådan noget, men det kunne være meget rart at vide. “Du har nu 46 dage tilbage af din bearbejdelse fase.. “.
Det er nok ikke noget man kan skynde sig ud af, det er noget der sker helt automatisk. Man kan forsøge at gemme det væk omme bagerst i hovedet, men på et eller andet tidspunkt, er man nødt til at forholde sig til det.
Når det sker, når kroppen er klar til at bearbejde og forholde sig til det, så er det vigtigt at man tillader sig selv at være ked af det. Eller vred, eller skuffet. Jeg ligger ikke i fosterstilling og græder, det stadie er jeg over, men jeg ville være en løgner, hvis jeg sagde at jeg ikke savnede en der holde om mig, når jeg sover eller er trist. Det har jeg heldigvis søde venner og veninder til, så jeg klare mig nok.
Jeg tillader mig selv, at være trist.. Det har jeg alt ret til. Hvor langt jeg er i min bearbejdelses fase, det ved ingen, men når der går længere og længere imellem, at jeg æder hele mit chokoladeforråd, så er jeg nok på rette vej.
Fordi uanset hvad, så husk på: Du er aldrig helt alene..
Jeg er vild med ærligheden i dit indlæg! Jeg har selv været der og kan nikke genkendende til SÅ mange af de ting du skriver! Jeg synes det er fedt du er så ærlig – både overfor dig selv og for andre. Keep the good work, med din selvindsigt skal du nok komme langt! 😀