På med buksen...

Læserbrev. #Mr. Muskel

142c80f06553ea93244ec0e7e94a87c0“Jeg havde gjort mig klar til byen med nogle veninder. Det var lang tid siden jeg havde været ude og danse. Jeg var gået igennem en hård periode, min kæreste var gået fra mig, efter 5 år. jeg var ked af det i mange måneder, men nu følte jeg mig klar, til at hygge, danse og drikke med mine veninder.
Byturen var sjov, og jeg blev hurtig rigtig fuld. Jeg dansede rundt, mellem fremmede, og var ligeglad med hvordan jeg så ud, jeg skulle bare have det sjovt, og det havde jeg.
Nu flere drinks jeg fik indebords, nu mere lyst havde jeg til, at være sammen med en fyr. En stor del af mig, ville gerne prøve at hive en fremmed mand med hjem fra byen, men samtidig følte jeg mig måske ikke klar til det, endnu. Mine veninder syntes at jeg skulle gøre det, bare have sex med en fremmed mand. Det virkede underligt, men alligevel stod jeg og snakkede med “Mr. Muskel”, og han var svimlende lækker. “Hvad vil han dog med mig” tænkte jeg. Jeg er en gennemsnitlig almindelig pige, med almindeligt hår, og almindelig krop. Jeg har aldrig tænkt over, om jeg egentlig er attraktiv. Han kyssede mig, og jeg lod ham gøre det. Det var rart, tænkte jeg. Vi kyssede meget den nat, og da skyggerne begyndte at blive lange, spurgte han, om jeg ville med hjem til ham. Min mave slog knuder, som den kun kan gøre, når man er i tvivl på den måde jeg var. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem til mig selv, og ligge i min seng, helt alene.
Vi tog en taxa hjem til ham, og jeg følte mig sikker, men ikke helt. Da vi kom ind i hans noget feminine hjem, kyssede han mig, og begyndte at åbne min kjole bagfra. En blanding af lyst og afsky boblede i min krop, hvad er der galt med mig?
Da vi lå halvnøgne i sengen, og skulle til at “lave magi”, mærkede jeg knuden inde i min mave igen. Der var ikke nogle tvivl denne her gang, jeg var ikke klar. Jeg skubbede ham af mig, og samlede mit tøj op fra gulvet, derefter løb jeg ud af lejligheden.
Grædende kom jeg hjem til min lejlighed. Jeg følte mig klam, beskidt, ussel og kujonagtig på samme tid.
Jeg fik en besked på Facebook dagen efter fra ham. Han skrev: “Jeg ved ikke lige hvad der skete igår, pludselig var du bare væk. Hvis du ikke havde lyst at knalde, var det i orden for mig, men hvor kunne jeg vide det fra? Du sagde jo ikke noget til mig, så gik jeg jo udfra at du var frisk, men undskyld, hvis jeg har gjort noget forkert.
Jeg følte mig lille og dum. Hvor skulle Mr. Muskel vide fra at jeg ikke var klar? Hvorfor skulle jeg overhoved tage med ham hjem? For at bevise overfor mig selv at jeg er ovre min eks kæreste? Han skal jo ikke gøres til skurken, det er ikke hans skyld.. Det er min skyld, fordi jeg ikke lyttede til mig selv, og mine behov”

– Anonym kvinde.

Grunden til at lige denne historie rørte mig, var fordi at jeg kunne kende mig selv, så mange steder i den. Det er pisse hårdt at blive single, og det tager lang tid at finde sig selv efter, et langt forhold. Syntes det er skide sejt at hun gik derfra, fordi hun kunne mærke at hun ikke var klar. Hvad der er sket mellem hende og Mr. Muskel ved jeg ikke, men tror hun har skrevet en form for undskyldning til ham.

Har du en historie som du gerne vil have som læserbrev på bloggen, så skriv til mig på mail: Caroline0201@live.dk. Det behøves ikke handle om break-ups og sex. Det kan handle om sundhed, træning, hverdags irritationer, regnbuer mm. Personlige ting, som andre helt sikkert kender, men måske ikke tør stå ved, eller er pinlige over.. Sammen kan vi måske hjælpe hinanden. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

2 kommentarer

  • Tekla Bach

    Jeg må ærligt indrømme at jeg synes hun var en røv og ikke det mindste sej når hun stak af på den måde.
    Hvis hun nu bare havde stoppet ham og sagt at hun ikke var klar, men i stedet foreslået, at hun blev og sov tæt på ham. For det var jo dét hun havde brug for og derfor hun gik med.

    Så havde hun været fair overfor den stakkels mand og tro mod sig selv, uden alle de følelser om klamhed og usselhed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Tekla.
      Enig i at hun helt sikkert kunne have taklet situationen bedre, end hun gjorde. Men nogle gange kan man ikke tænke klart, i sådan nogle situationer, også gør man nogle dumme ting. Jeg mente også at det var “sejt”, at hun mærkede at hun ikke var klar, men set i bagspejlet, skulle hun nok have fortalt den stakkels mand, hvordan hun havde det. Jeg ved dog ikke, om hun har skrevet en undskyldning til ham, men det tror jeg.

      Mange hilsner fra
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På med buksen...