Fællesbadet skal blive!

“Du er tynd, du må være glad”

image

Mit største problem med at skrive om accept på egen krop, det er at jeg selv er en slank pige! Hvis jeg lægger et billedet op af mig selv og skriver “jeg kan ikke lide min krop”, så vil det få nogles pis i kog, fordi jeg er jo en slank pige, derfor burde jeg kunne lide min krop.

Det har været en utrolig udmattende diskussion at skrive og snakke om, igen og igen og igen! Tallet på vægten skal da ikke bestemme om jeg er tilfreds i min krop eller ej. Det kan da ikke være rigtigt at man skal være lettere buttet, for at kunne skrive om sådan noget! Igennem de 3 år bloggen har eksisteret så kommer der ofte kommentare fra folk der skriver: “det er også nemmere for dig, du er tynd” eller “hvorfor skulle du ikke elske din egen krop, du er jo slank” og den bedste “du gør det jo kun for at få opmærksomhed” .. Med mit tidligere indlæg om fællesbade, der fik jeg også en del mails fra piger der skrev, at det var nemt nok for mig at sige, fordi jeg er jo tynd! Og hvad så? Selvom jeg var tynd som barn, så har jeg da også oplevet mobning i omklædningsrummet. Jeg fik sent bryster, men hurtigt hår diverse steder på kroppen, jeg har oplevet at skamme mig over min krop, men derfor står jeg fast ved min holdning om fællesbadet!

Jeg bliver bare forundret. Jeg kan ikke forstå hvorfor man tænker: “hun er slank og normal, ergo – hun er helt sikkert glad i sin krop” ..

Jeg kan huske jeg engang skrev om at jeg havde det lidt svært med et eller andet på min krop, fik en kommentar der lød: “hvis DU har det svært, så tænkt da lige på hvor meget JEG skal tabe?” .. Min underlæbe ramte gulvet! Hvorfor fanden skal vægten være så dominerende? Hvorfor tror man at den skal styre hvor vidt man er glad eller ej.

Ja, jeg har ALTID været tynd og slank, men jeg har da haft svært ved at accepterer min krop, jeg har været i krig med den, jeg har gået igennem en lang proces, for at elske mig selv. Det handler ikke om tallet på vægten, det handler om at accepterer den man er! Hvis man aldrig accepterer at det her, det er DIN krop.. Jamen så løber man et kapløb mod vinden.

Jeg har lært at accepterer min krop, fordi jeg har lært at accepter MIG! Jeg behøver ikke være fejlfri, være to skridt foran altid! Jeg må godt lave fejl og råbe “lort” engang i mellem! Jeg er kun et menneske. Da jeg gav mig selv lov til bare at være “Caroline Thorsfelt”, så gav jeg også mig selv lov til at slappe af i den krop jeg lever i! din krop, dine regler! Min krop, mine regler.. Lyt til dem! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

14 kommentarer

  • Caroline, du er simpelthen så inspirerende!
    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg synes faktisk, det erclidt uhyggeligt, at du får den slags kommentarer – Kender folk ikke til anoreksi? Det er jo netop tit meget tynde piger, som er utrolig kede af deres kroppe og har det helt forfærdeligt! Ligesom nogle, der er overvægtige sagtens kan have det super godt med deres krop!
    Pointen er bare, at ens udseende eller vægt ikke kan sættes som lighedstegn med hvordan man har det med sin krop; man bliver jo netop aldrig glad for sin krop BARE fordi man taber de ekstra 5 kg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Er fuldstændig enig med dig, men det er desværre ikke alle der tænker sådan..

      Rigtig god dag til dig!
      Hilsner fra
      Caroline 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Sindsygt fedt indlæg!! Vil du ikke lave et indlæg om, hvordan du blev tilfreds i egen krop? og hvordan du lærte at elske dig selv?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    Du er sindssygt smuk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan godt forstå at sådanne kommentarer sårer dig, men tror du ikke bare det er dét der er folks første indskydelse?

    Uden at vi nødvendigvis ved det, er vi jo programmeret (gennem medier bl.a.) til at synes, at den slanke/tynde krop er den bedste. Så det første man tænker er nok bare: du er tynd – hvad er du ked af?!

    Det lyder lidt som om folk ikke får tænkt sig rigtigt om, og er lidt hurtige på aftrækkeren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg er så ked af, at ordet “tynd” bliver brugt på den måde af så mange piger. Tynd er i min verden = undervægtig, og det er efter min mening aldrig idealet at være usundt undervægtig. Slank derimod er for mig en mere præcis betegnelse, fordi det betyder, at man har en normalvægt.
    Mange piger roser deres veninder for, hvor “tynde” de ser ud. Det synes jeg er helt forkert, da man, synes jeg, hellere burde snakke om det som slank for ikke unødigt kun at helliggøre det tynde (fordi nogle decideret tynde mennesker i yderste konsekvens kan slås med anoreksi o.lign.)

    Men du har selvfølgelig helt ret i, at det er noget helt vildt mærkeligt noget, at der skal kommenteres på, at du burde være tilfreds, fordi du er slank – for du har lige så meget “ret” til at have dine udfordringer med alting som en overvægtig person har. 🙂 Og desuden er der bare for meget af alt det der med, at en masse mennesker føler, at de har ret til at kommentere negativt på andres kroppe. Det bliver aldrig nogensinde ok.:(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor kunne jeg ikke være mere enig! 🙂 Jeg er også slank af natur og kender det kun alt for godt …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liva

    Jeg er også slank af bygning, og jeg havde faktisk ikke noget problem med min krop, før mine veninder begyndte at kommentere på den – de roste den ja, men med så meget bitterhed i stemmen at jeg blev meget opmærksom på den. Nu tør jeg ikke have bikini eller badedragt (eller være nøgen for den sags skyld) på overfor mine veninder, for jeg får altid en kommentar med på vejen, som jeg virkelig synes er ubehagelig, selv om de nok mener det pænt…
    HVor fucked det måske end lyder…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Holm

    Hvorfor vægten skal have så stort et fokus? Jeg har også haft anoreksi – og var angst fordi alle ville have mig til at spise. Et biillede af en fed person på trods af alle ribbenene
    Alligevel glemmer jeg aldrig, hvor godt jeg havde det i forhold til resten af mit liv fra helt lille…..et helvede af rend fra den ene læge til den anden, slankekure, der ikke virkede, selvhad og foragt fra omverdenen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winnie

    Hej Caroline.

    For mig ser du nu meget normalvægtig (og smuk) ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fællesbadet skal blive!