Mørke skyer..

Fra slankepille til accept #2

jojojoLæs mit tidligere indlæg HER.

Jeg var inde på en svensk hjemmeside, som jeg ærligt ikke kan huske hvad hedder. Jeg klikkede rundt og fandt nogle piller, som ikke lød som slankepiller – men det var det. Jeg tænkte at hvis jeg sagde det inde i mit hovedet, så var det ikke slankepiller..
Ifølge beskrivelsen, så skulle jeg tage de her piller om aftenen, også ville de forøge min forbrænding næste dag, mener de på en eller anden måde “fjernede” noget af det fedt jeg havde inde i kroppen. Derudover skulle de give mig mere energi, så jeg kunne træne hårdere, og derfor tabe mig hurtigere. Uanset hvad, så lyder det jo ikke ligefrem sundt, det kan vi godt blive enige om. Jeg vidste godt at det var forkert, jeg vidste godt at hvis jeg klikkede dem hjem, så var jeg jo ikke helt ok oven i hovedet. Jeg lukkede øjnene og trykkede BEKRÆFT.
Jeg modtog dem nogle dage efter, og jeg forstod intet af, hvad der stod på pakken, jeg åd bare de piller inden jeg skulle sove, med en meget ubehagelse fornemmelse i maven. Næste morgen hoppede jeg op i træningscenteret, og jeg mærkede ikke rigtig nogle forskel, “Der skal nok mere end 1 pille til“, tænkte jeg. De næste par aftener, spiste jeg en pille inden sengetid og så skete der ellers noget. Jeg svedte mere end jeg plejede til træning, det dryppede af mig, jeg kunne yde mere og det føltes som om at jeg kunne løbe på væggene, så meget energi havde jeg. Jeg fortsatte min daglige gang i træningscenteret, jeg spiste sundt og jeg åd slankepiller hver aften. Det stod på i nogle måneder vil jeg tro.
Jeg begyndte at se resultater i spejlet, på målebåndet og på vægten – det gik den “rigtige” vej. Jeg skal være ærlig at indrømme, at alt det jeg skriver ned nu, er fundet i min dagbog, fordi jeg ikke kan huske den tid. Jeg var så langt “væk” fra min krop og sjæl, jeg var så målrettet på at blive tynd og glad, at jeg glemte at leve mit liv. Alt i mit liv var træning, jeg kan ikke huske de ting Theis og jeg gjorde. Mange af de øjeblikke vi har sammen fra vores ferier, har jeg glemt.. Der var ingen hjemme på øverste etage i en rigtig lang periode.
Jeg begyndte at blive svimmel i dagligdagen, jeg fik kvalme i løbet af dagen og jeg led af en voldsom hovedpine ofte. Jeg måtte stoppe op flere gange i løbet af dagen, fordi jeg var rundtosset og dårlig. Jeg kastede op til træning, jeg rystede om natten – jeg havde det virkelig skidt, men ikke skidt nok til at give pillerne skylden.
Jeg følte mig som en zombie der gik rundt mellem de levende, fordi jeg selv var på autopilot inden i. Jeg havde det så skidt, og det eneste der holdte mig oppe, det var tanken om “den perfekte krop“, som jeg jo var sikker på, at jeg var på vej efter. Folk kommenterede tit min slanke krop “hold da op, du har godt nok tabt dig” “jesus Caroline, du er jo snart væk” .. Det gjorde mig glad, selvom deres måde at sige det på, var med en bekymret tone i stemmen. Min veninde sagde til mig “Caroline, du har mørke render under øjnene, du ser helt udsultet ud, er du okay?” .. Min søster sagde bekymrende til mig: “Caroline, det er heller ikke sundt at være så “sund”..” Jeg forstod ikke hvad hun mente, jeg levede jo præcis som jeg havde læst på de billeder, jeg måtte være den sundeste person i verden.
Uanset hvor mange piller jeg proppede i mig, og hvor “sundt” jeg end spiste, så ændrede mine tanker sig ikke. Jeg så ikke den pige andre så, jeg så ikke det Theis så.. Jeg så en forkert og grim krop. Jeg ramte 52 kilo, jeg havde tabt mig ca 10 kilo på 6-8 måneder. Jeg syntes 50 kilo lød pænere, det passede sikkert også bedre til mig, så det var mit næste mål. Jeg målte mig stadig dagligt, og jeg blev så inderligt ked af det, hvis tallet var ens – eller endnu værre, hvis det var højere. Jeg lukkede ørene fra omverdenen, mens jeg var igang med at løbe et kapløb mod vinden.

En dag til træning, stod jeg på løbebåndet – pludselig stoppede jeg op, verden blev mørk omkring mig, loftet faldt ned i hoved på mig, væggene kom tættere – jeg knækkede sammen, bogstavlig talt.

Næste indlæg kommer snarest.  

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

1 kommentar

  • Amanda

    Virkelig spændende skrivestil du har og god historie. Ser frem til at læse mere…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mørke skyer..