Sunde romkugler.

Vind to måneders gratis træning..

IMG_1425-2_FotorDette indlæg er sponsoreret af CrossFit Copenhagen.

Jeg stod op, tog på job og var glad og tilfreds, jeg vidste dog at senere på dagen, skulle jeg have testet nogle fordomme, som lå langt inde under huden på mig. Jeg kender søde piger der går til crossfit, jeg kender store stærke mænd der dyrker crossfit, jeg har en bror der elsker det. Når jeg tænker Crossfit, så forstiller jeg mig en to meter høj og to meter bred mand, med talkum over hele kroppen og med en vægtstang der svare til Amin Jensens vægt. I hånden har han en shaker der indeholder blodet fra 8 jomfruer, som er blevet ofret ved seneste fuldmåne.. Derfor må i forstå, at jeg var skide nervøs – jeg var på fremmed territorie her, og jeg vidste sgu ikke hvad de store brød kunne finde på at gøre overfor lille mig.

Jeg træner jævnligt, og jeg styrketræner også tit – dog vil jeg så indrømme, at jeg ikke var helt tryg ved at overgive mig til en ond omgang WOD ( workout of the day ). Til gengæld så jeg at Crossfit CPH også tilbyder mobility hold, hvor man arbejder med styrke og smidighed – dét er meget mere mig tænkte jeg, så det tilmeldte jeg mig til!

Jeg blev mødt af høje: “JEG SMÆKKER LIGE MIN STANG HÅRDT I JORDEN” lyde da jeg kom ind i Boxen på Amager, hvilket fik mig til at spjætte som en epileptisk spraldemand. Jeg blev dog overrasket over at det ikke var menneskeædende monstre, der stod ved de store stænger – det var sgu helt almindelige piger og drenge. Jeg kiggede meget interreseret ind på de forskellige hold, hvor stemningen var høj, og menneskerne var meget anderledes end hvad jeg troede: Jeg så et hold med mødre, et hold hvor der var piger på min størrelse, et hold hvor mændene ikke var 2 meter brede.. Meget mystisk tænkte jeg, mens jeg bevægede mig videre på min opdagelsesrejse.

IMG_1440

Jeg fik mast mig ind på min yogamåtte, på mit lille mobilityhold – hvor jeg blev mødt af en sød pige ( der forøvrigt heller ikke lignede en der spiste mennesker til frokost ) .. Dørene var lydtætte, så på 1 sekund var lyden af larmende stænger og højt musik blevet erstattet af afslappende yogamusik, som fik min puls ned hvor den skulle være.

Instruktøren bød os velkommen, og spurgte om der var et område på kroppen vi gerne ville arbejde på – hvis man for eksempel var øm eller stiv. Timen var rolig, blød og mindede mig meget om yoga – der var både store mænd med og helt almindelige piger, det var en god blanding. Jeg havde lige trænet ryg dagen før, så det var helt fantastisk at komme ud i nogle gode stræk, så jeg blev blødt op igen.
Jeg syntes det er en genial idé, at have mobilityhold med i et crossfit center. Styrketræning gør dig simpelthen så stiv i kroppen, hvilket skader dig. Jeg læste at der var en fodboldspiller ( Ryan Giggs ? ), som dyrkede yoga ved siden af træningen – han kunne simpelthen spille til han blev 40 år. Jeg vil æde min gamle hat på at det til dels skyldes yoga, så hans krop holdte sig ung længere tid.

For at passe på min krop, og vide hvordan jeg træner ordentligt, har jeg tilmeldt mig et opstarthold, som breder sig over 4 træninger. Her bliver man instrueret i de forskellige øvelser, og får af vide hvordan man laver øvelser ordentligt, så det ikke skader din krop.

Da jeg forlod min opdagelsesrejse grinte jeg sådan af mig selv – dels fordi jeg havde følt mig som min morfar til en One Direction koncert, men også fordi at jeg simplethen havde haft så lårtykke fordomme om crossfit i så mange år, også passer de slet ikke..

Det var en skide god oplevelse, og en lille reminder til mig selv om at jeg skal pakke mine fordomme væk, engang i mellem. Ikke nok med denne skønne lille anekdote, så har du også muligheden for at vinde 2 måneders gratis træning i CrossFit Copenhagen, som har 16 centre i hele landet – så lad dig ikke snyde af “Copenhagen” delen!
Der skal i alt findes 50 vindere, så du har ret gode odds, hvis jeg selv skal sige det.
Det eneste du skal gøre, det er at tilmelde dig CrossFit Copenhagens nyhedsbrev HER, også kryds fingre for at du bliver kontaktet – jeg skal nok krydse med for dig.
IMG_1430_Fotor


Indlægget er sponsoreret af CrossFit Copenhagen. Men husk at mine meninger og holdninger aldrig kan købes. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde romkugler.