hår i røven?

9db4e932cede68c70747a0d4ad447377

Okay, vi kommer tæt på hinanden i dette indlæg, så er i advaret. Eller i kommer tæt på mig og mine meninger – i er velkommen til at dele jeres.

Jeg har en veninde som spurgte: “Caro, barberer du dig i røven egentlig?” .. Så er det lige med at finde en grimasse der passede, uden at knække sammen af grin – men det gjorde jeg selvfølgelig. Tror jeg svarede noget a la: “Hvordan er det overhoved muligt at bøje sig i sådan en stilling, så man kan nå med skraberen?” Man skal alligevel være ret tætte veninder, hvis man lige slynger sådan en bemærkning ud, midt i fredagsfilmen.. Samtalen gik frem og tilbage, og vi kom til at snakke om “hår”, masser af hår og hvor man helst ikke skal have hår.
Jeg har et ret afslappet forhold til mit kropshår – tænk, den sætning troede jeg aldrig jeg skulle skrive. Ikke destro mindre, er det sandt. Jeg er ovre perioden hvor alt hår skal fjernes, hvor tanken om et kønshår giver en kvalme – både hos kvinden og hos manden. Jeg har også et meget afslappet forhold til min partners kropshår, den kam eller den trimmer styrer han helt selv. Så længe jeg ikke kan flette hans hår på ryggen, så er jeg glad..

Det eneste sted jeg barberer mig næsten dagligt er under mine arme. Jeg kan huske en dag da jeg stod og barberede mine ben i badet, så faldt mit ørneblik på mine fødder – jeg har fandme hår på storetåen.. Har alle kvinder det? I et kort sekund vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre med det. Og jeg blev også forundret over at jeg ikke havde set det før, det var faktisk utrolig langt og sort.. Jeg fandt frem til den beslutning at det skulle væk, sandalsæsonen var over os. Men er jeg så blevet kvinden der altid skal barbere sin ene tå? Fordi det kommer jo igen på et tidspunkt vel. Kan jeg klare at være “kvinden der barbere sin storetå”? – hvad nu hvis der kommer hår på de andre tær..

Jeg var sammen med en mand engang, som havde en pudsig vane. Han kunne nemlig godt lide at pille mig fra hinanden og ødelægge mit selvværd – ja, har vi ikke alle været der? Han kiggede på mig en dag og sagde: “Du skal fjerne dit hår på overlæben, det er ret usexet!“. Der åbnede sig en helt ny verden for mig – skulle kvinder nu også barbere sig på overlæben? Det måtte jeg jo så gøre, men hvad jeg ikke vidste var – at jeg nu er bundet i al evighed. Pga. den mand, får jeg nu fjernet mit hår på overlæben, fordi de der lorte hår kommer jo til de barberedes hår begravelse, fandens til loyalitet. Det er okay, herre gud, det har jeg lært at leve med – der må simpelthen være andre piger der også gør det? Please?

Hår på benene og hår på min wooha ( you know ), fjerner jeg sådan rimelig tit. Jeg gror ikke en fuld busk forneden, ikke fordi jeg på nogenmåde ville kigge skævt til en der gjorde, men det er ikke lige noget for mig. Jeg har utrolig lidt hår på benene, så det er virkelig sjældent jeg gider barbere mig. Datede en fyr som purung pige engang, som droppede mig, fordi jeg ikke havde glatbarberet min wooha.. Shit, jeg har datet nogle uheldige mænd egentlig.. Jeg var kun 15 år og vidste ingenting, idiot.

Hår i næsen? Ja, det klare jeg også med en speciel trimmer. Jeg har en sjov næse, mine næsebor går nemlig op i siderne, derfor kan man se mine næsehår, hvis jeg ikke barbere dem. Syntes ikke det er så lækkert at ligge tæt på en, der kan se mine næsehår, det virker ikke skide feminint, så de ryger altså ud engang i mellem.
Gad vide hvor meget hår en kvinde skylder ud i afløbet om året? Klam statestik at lave egentlig.. Det må blive et af de spørgsmål jeg aldrig får svar på..

Hår på kroppen er en naturlig ting, det kan vi ikke løbe fra, syntes det er underligt at nogle finder det klamt, det er jo en del af os. Tror også det er noget man med alderen får et mere afslappet forhold til, det har jeg da fået. Skal man ikke tænke at man selv bestemmer hvor og hvor meget hår man vil have, det er jo trolds alt din egen krop. Forhør dig lige med din partner inden du går helt i Rødstrømpe humør nu, så får jeg en masse vrede mænd på nakken.. Din krop, dine regler!

5032302ebc1979bfb1db5f57be1fdfba

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Glemt nem-id og uddannelse..

hejmeddig

Så kom dagen.. Jeg har faktisk været ret rolig i maven, ikke fordi jeg har været 100% sikker på at jeg kom ind på mit studie. Men jeg har faktisk følelsen “Hvis jeg kommer ind, så er det meningen, og hvis ikke.. så tager vi den der fra“. Jeg var i sommerhus med min familie, og vi var alle sammen spændt til bristepunktet over mit kommende svar. Jeg havde en rastløs fornemmelse i kroppen, jeg kunne ikke sove i nat og mine tanker ville ikke falde til ro. Da klokken var 00.00 hoppede mit hjerte et slag over, men der var ingen mail. Da jeg vågnede kl 03.00 var der stadig intet svar, og jeg begyndte at blive nervøs. Jeg tjekkede panisk min mail for at finde min “du har søgt uddannelsen” mail – den var der, jeg havde søgt.. Jeg vågnede kl 06.00 og så mailen – SHIT! Jeg havde slået min ferie-hjerne til, og havde slet ikke tænkt på at tage noget med – heller ikke mit  nemID.. Flot Caroline. Jeg har lejet min lejlighed ud, mens jeg var afsted, så hvordan kunne jeg lige få fat i min pung.
Jeg fik kontaktet de søde mennesker der er i mit hjem, og de fulgte mine instrukser og fandt min prikkede pung. Den blev lagt i min postkasse, så jeg kunne få mit svar. Med mennesker jeg elsker omkring mig rystede jeg på hænderne og fik tjekket mit svar. JEG KOM IND.. Jeg hoppede i armene på mine søskende som kysset mig og sagde tillykke. Jeg skal simpelthen læse til pædagog, med start til september og jeg kan slet ikke være i min egen krop af glæde.
Jeg kan simpelthen ikke forstå at jeg kan være så heldig. Jeg er så glad, hele tiden. Jeg er simpelthen proppet med kærlighed i hele min krop, kærlighed til alverdens mennesker og det er næsten for godt til at være sandt.
Tak for alle jeres søde beskeder på Snappen ( miss_dickface ), jeg håber også at du er kommet ind på din uddannelse, hvis du har søgt.
Nu vil jeg lige flyve på min lykkerus, og bare have det helt fantastisk.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Mine skønheds “tips”..

IMG_2307

Jeg vil ikke ligefrem tænke skønhedstips pigen, når jeg tænker på mig selv. Men jeg er jo alligvel en pige, som godt kan lide at se godt ud – og jeg har mine måder der dur til min hud og krop.
Jeg begyndte at gå med makeup da jeg var 15-16 år gammel, det var måske senere end gennemsnittet, men det var virkelig ikke noget jeg gad at bruge tid på. Jeg lærte hurtigt at puder og alt det andet man putter på huden, ikke var noget for mig. Min hud kunne ikke ånde, og jeg er heldigvis født med pæn hud – så det var unødvendigt at komme det på..

Jeg har nok ikke nogle “tips”, jeg kan dele med jer, men flere af jer har spurgt ind til mit hår og min hud, så jeg kan da godt dele ud af min kæmpe livserfaring.

HÅR: 
Jeg elsker mine krøller, nu større nu bedre. Jeg lærte af min frisør veninde, at det er bedst kun at rede sit hår når det er vådt, så jeg reder kun mit hår i badet – hver anden dag. Det har styrket mit hår utrolig meget, og har givet mig tykkere og stærkere hår.
Jeg bruger Head and Shoulders shampoo ( aldrig balsam ), og massere det godt ind i hovedbunden og lader det sidde i 5 minutter. En gang om måneden putter jeg lidt kokosolie i mine spidser, så sover jeg med det og vasker det ud dagen efter med shampoo – det er en naturlig hårkur der styrker.
Jeg undgår at bruge glattejern, da det slider på håret – det samme gælder hårprodukter. Hvis jeg skal til fest, kan jeg godt putte denne her i håret, for at få større krøller.

HUD: 
Jeg bruger kun sensitiv creme på min hud, fordi ellers slår jeg ud. Jeg bruger kun meget lidt mascara til hverdag, og det er som regel den fra L’oreal, den har jeg brugt siden jeg var 16 år.
Jeg kan meget godt lide at lave min egen ansigstmaske, så ved jeg ligesom hvad der er i den. Det bliver oftest noget avocado, lidt citronsaft, honning og noget olie – nemt og lækkert som snack efter.

KROP: 
Med årene har jeg lært at det er en god idé at investerer gode penge i en barberskraber. De der billige nogle fra Netto holder ikke, og det kradser og giver røde ubehagelige knopper steder, hvor man ikke har lyst til at have røde knopper..
Jeg masserer gerne min krop ind i en skrub nogle gange om måneden, så føles der som om man får et helt nyt lag hud… ligesom en slange, eller krappe..
Det bedste tip til en flot og lækker hud er nok: ordentlig kost. Min krop skinner mere, og ser bedre ud, hvis jeg indtager mine grønsager og spiser ordentligt. Det betyder selvfølgelig ikke at jeg ikke indtager sukker og fedt.. Jeg mener bare man skal spise varieret. Det kan også mærkes på mine negle, de er meget stærkere og knækker sjældent hvis jeg spiser ordenligt.. win win.

ja, det var nok ikke noget i ikke havde hørt før – måske – hvem ved.. Det er nogle simple ting, som jeg har lært der fungere super godt til min krop. Jeg har forøvrigt også lidt appelsinhud på røven og på baglårene, det kan jeg ikke gøre så meget ved – det er en del af mig, ligesom mine strækmærker. De er en del af mig og en del af min skønhed – uperfekt, perfekt!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Kun døde fisk svømmer med strømmen…

hejHar du også et skab fyldt med masker? .. Masker du tager på for at passe ind i forskellige grupper. Masker som du bruger fordi du ikke tror at du er god nok.
Jeg er ikke den samme sammen med mine veninder, som jeg er sammen med min morfar – hvilket er meget almindeligt tænker jeg.

Jeg har i mange år haft alt for mange masker hængende i mit skab, fordi jeg ville tilpasse mig ind i den gruppe jeg var i. Det var udmattende at skifte maske flere gange om dagen, fordi jeg troede folk forventede noget af mig. Det var aldrig noget de havde fortalt mig, det er noget jeg har tolket og det er mig, selv der har lavet mine masker. Jeg har selv stået i mørket og lavet dem ud af mine skygger, fordi jeg ikke mente jeg var god nok i lys – hvilket er noget sludder.. Jeg havde den overbevisning at alle mennesker skulle kunne lide mig, fordi jeg ikke kunne klare hvis nogle var sure på mig. Jeg lagde min energi hos folk der ikke satte pris på mig, folk der ikke forstod mig, folk der kun så min maske og ikke mit ansigt – det er delvist min egen skyld.
USIKKERHED er nok nøgleordet i denne sammenhæng. Jeg var meget usikker på mig selv, både udenpå og inden i. Jeg lyttede til musik jeg ikke kunne lide, for at have en samtale kørende, med folk jeg troede var vigtige for mig. Jeg gik i tøj som de andre mennesker gik i, for at passe ind – for at forsvinde i mængden. Jeg købte en kjole som jeg ikke turde gå i, og som hang i mit skab i 5 år, inden jeg havde samlet mig mod nok til at have den på. Jeg gjorde det, fordi jeg var usikker på mig selv.
Med årene blev det nemmere at undgå mine masker, der gik længere og længere tid imellem, at jeg åbnede skabet og snuppede en maske. Jeg mærkede at mennesker jeg før hen ville imponere ikke var vigtige for mig længere. Jeg havde ikke brug for at passe ind hos folk der ikke betød så meget for mig.. Jeg fik færre mennesker omkring mig, hvilket passede mig fint, fordi jeg vidste at de mennesker der nu var hos mig, så mig for den jeg var.

Vi er alle forskellige, og meningen med livet er ikke at vi skal være ens. Det er i orden at vi skiller os ud, at vi ser forskellige ud og har forskellig stil, det gør os ikke forkerte – det gør os til os. Jeg gider ikke bruge mit krudt på at gruble over om folk bryder sig om mig eller ej, jeg håber at hvis folk har et reelt problem ved mig, jamen så siger de det vel til mig. Jeg har lært at det er helt okay at være mig, selvom jeg er en smule barnlig, selvom jeg har stavefejl i mine tekster, selvom jeg går i genbrugstøj, selvom jeg har nogle underlige talemåder, selvom jeg er “anderledes”. Det gør mig jo ikke forkert, det gør mig jo til mig. Dine “særheder/skønheder“, gør dig til den du er, hvis du ikke føler dig tilpas og hvis du føler din maske strammer – jamen så smid den ud og vær dig selv. Det er en proces der tager tid, fordi det er en investering du laver i dig selv, og det er sgu kampen værd. Ingen er vigtigere end dig, husk det. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

“Skriveblokade”..

IMG_2344Sjældent har jeg haft en skriveblokade, aldrig faktisk. Jeg har altid noget på hjertet, og jeg kunne skrive indlæg hver dag om alverdens ting.. Men ikke nu. Lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal skrive om, fordi jeg lige nu befinder mig i et meget mærkeligt sted i mit liv. Jeg er så glad at jeg tror der står regnbuer ud af måsen på mig, jeg er så glad at jeg har lyst til at kramme alle omkring mig og bare indtage livet på fuld skrue. Jeg er så spændt fordi jeg ved at der er ganske få dage til at jeg får svar om uddannelse ( pædagog ). Jeg glæder mig utrolig meget til at starte på arbejde igen den 10/8. Jeg er lidt trist fordi jeg skal undvære en meget betydningsfuld person i over en måned.

Jeg har fundet en ro inden i mig, som har været savnet i alt for lang tid. Jeg har lyttet til min egen krop og mærket efter hvad jeg har haft brug for. Jeg kan mærke at jeg har så mange mennesker omkring mig som faktisk elsker mig, og som vil mig det bedste, og det giver mig så meget energi og glæde, at jeg lige skal nive mig i armen til tider.. Ja, det her er faktisk mit liv, jeg er elsket og jeg elsker menesker – hvor top svedigt er det ikke lige? Jamen det er da utroligt at jeg kan blive helt høj på kærlighed og lykke. Jeg græd af glæde igår, simpelthen fordi at jeg føler mig så heldig.
Caroline, du er jo lykkelig!” – ja jeg er så. Lykkelig helt inde i “mmmmh, det føles perfekt” nerven, og det kan jeg ikke huske at jeg har været før.

For 8 måneder siden var jeg helt nede og kysse jorden, jeg lå nede i det mørke hul og havde det helt forfærdeligt. Jeg havde brug for min mors hjælp til at få mig op af sengen, fordi nogle havde suget alt energien ud af mig. Jeg rejste mig langsomt op og fandt den dumme stige, så jeg kunne komme op af hullet igen. Det var en lang vej, og det gjorde ondt til tider, jeg lærte nye sider af mig selv, og fandt min kamp-vilje frem.. Jeg kæmpede for at få det godt, fordi jeg vidste at jeg fortjente det – JEG FORTJENTE FANDME LYKKEN!! Jeg fandt lykken, den havde mange ansigter og former. Jeg fandt lykken, fordi jeg selv formede den – lykke er hjemmelavet.

Jeg skriver derfor et indlæg om en skriveblokade som måske ikke eksisterer. Det er måske snare kærlighed og ro som min krop er fuld af, og det vil jeg sgu nyde lige nu. Lige nu vil jeg svæve rundt med min store dejlige bløde sky placeret solidt under mine bløde balder.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
Older posts