Kære ( indsæt navn her )

5 års “kamp”..

hej hej hejI maj sidste år, skrev jeg:
“Jeg er min bolsje farvet kjole.
Jeg købte en boljse farvet kjole/buksedragt i Berlin i år 2011,  jeg elskede den, jeg var helt vild med den, og den sad så flot på mig. Lige nu hænger den hjemme i mit skab, med mærket på. Jeg har aldrig haft den på udenfor, jeg tør simpelthen ikke, fordi den er så voldsom i farverne, men kan ikke smide den ud. Den er et stempel, den dag jeg hopper i den kjole, det bliver fandme en fest, så er jeg kommet dertil hvor jeg kan sige “Fuck andres meninger, jeg rocker denne fede kjole!”, har fornemmelsen af at den dag, bliver i år.”

Irriterende kjole/buksedragt har fulgt mig i 5 år. Den er blevet pakket ned hvert efterår, og blevet pakket frem igen hvert forår – med prismærke på.
Jeg købte den for ingen penge i Berlin, da jeg var på ferie med min familie. Jeg vidste godt den var lidt anderledes, men jeg tænkte at det lige kunne være mig – jeg turde godt gå i sådan en. Problemet var bare at det turde jeg ikke. Jeg tog den på hver sommer foran spejlet, kiggede længe på mig selv, også tog jeg den af igen og hang den pænt tilbage på bøjlen. Jeg blev irriteret på den dumme buksedragt, hvorfor smed jeg den ikke bare ud? Det er gør jeg jo med så meget tøj som jeg aldrig får brugt. Der var noget anderledes over denne her, fordi på én måde var den totalt mig, og jeg elskede de stærke farver, men det var min generte side, som ikke kunne lide den. Folk ville kigge på mig, folk ville måske syntes den var grim, at jeg er grim..

Kjolen blev et mål for mig, jeg vidste at en eller anden dag, var jeg modig nok til at hoppe i den, og glemme hvad andre tænker om mig. Jeg vidste da jeg kom den i kufferten til Grækenland, at jeg nok skulle få den brugt – hvorfor, ved jeg ikke. Måske fordi at jeg er blevet bedre til at være ligeglad med andres meninger om mig, jeg kan ikke få alle til at kunne lide mig alligvel. Måske fordi jeg føler mig mere tilpas i min krop – mere end nogensinde før.
Vi skulle ud og spise med min fars kollegaer, og jeg lagde den frem på sengen.. Jeg kiggede på den længe, jeg vidste at jeg ville nå en form for milepæl i mit lille liv, hvis jeg hoppede i den. Men jeg skulle ikke hoppe i den og føle mig dårlig tilpas, så har jeg spildt 5 års tilløb. Jeg skulle hoppe i den og føle mig lækker og flot. Jeg ordnede hår, jeg lagde sminke – jeg var klar.. Jeg hoppede i kjolen, og brød ud i grin – totalt uhæmmet og inderligt grin. Det grin sad klistret fast på mit ansigt resten af aftenen, og jeg følte mig utrolig lækker og så top sej. Jeg strålede, fordi selvom ingen vidste det – så havde jeg lige vundet en lille kamp.

Det behøves ikke være en farvelig kjole, det kan være et par fede bukser, en trøje du skal passe når du har tabt dig, eller en hårfarve du gerne vil have.. Små mål kan skabe en kæmpe forandring, selvom det tager lang tid at nå dem nogle gange.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære ( indsæt navn her )