Caroline - fra begyndelsen tak.. #1

Caroline – fra begyndelsen tak.. #2

IMG_4052_2

Læs mit tidligere indlæg HER

Jeg fik samlet mig op fra gulvet, og jeg vidste hvad jeg var nødt til at gøre. Jeg gik fra ham, og det gjorde så ondt, fordi jeg var fuldstændig fanget i hans tråde. Det var en kærlighed jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville have igen..
Jeg lærte meget om mig selv efterfølgende, jeg var omkring 20 år og jeg var fuld hver weekend. Om dagen arbejde jeg i et fritidshjem og om aftenen var jeg sammen med veninder der elskede mig. Jeg rejste 3 gange på ét år, sammen med min gode veninde – det var en episk sommer, som jeg aldrig vil glemme. Jeg gik til psykolog en gang om ugen, og jeg voksede for hver gang. Jeg lærte at jeg var særlig sensitiv og intovert, jeg fik en større forståelse af mig selv og min krop. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle med mit liv, men jeg var nok nødt til at få mig en HF, så var der i hvert fald flere muligheder for mig. Jeg mødte min bedste ven og min tidligere kæreste der – hvis man er en garvet læser på bloggen, kender man ham nok ( Theis ). Vi var hinanden klipper i lang tid, og jeg er evig taknemmelig for hvad han gjorde ved mig. Jeg troede aldrig at jeg skulle stole på en mand igen, men han overbeviste mig om at kærlighed ikke behøvede at indeholde utroskab.
Mit selvværd var i bund, jeg hadede min krop, hver en centimeter af den. Jeg gik igang med at træne, og startede bloggen samtidig, jeg var 21 år gammel. Jeg trænede hver dag, og jeg spiste præcis det jeg “måtte”, det som jeg havde læst skulle være sundt. Jeg havde den overbevisning at hvis jeg blev tynd, jamen så ville jeg vel også blive glad, ligesom de der piger i bladende. Jeg skal lige sige at jeg vejede 62 kilo da jeg følte mig tyk, jeg var på ingen måde overvægtig, det var bare mine tanker der var noget glat med. Jeg trænede flere timer om dagen, jeg havde et ur på hvornår jeg måtte spise, jeg vejede mig hver dag og målte min krop med et målebånd. Kiloerne raslede af mig, og jeg syntes jeg fik det bedre – Theis bad mig om at skrue ned, han kunne lide min krop som den var, men jeg lyttede ikke til andre end “eksperterne”. Jeg levede i en periode kun af grapefrugt og kalkun – jeg fik kvalme af lugten fordi jeg faktisk ikke kunne lide grapefrugt, men det var jo godt for forbrændingen. Jeg hørte at mælk ikke var godt, så jeg drak min kaffe sort, selvom det gav mig kvalme.. Efter nogle måneder var min hjerne på autopilot, jeg kørte med 180 km i timen, men der var ingen bag rettet. Jeg kom ned på 52 kilo, men hvorfor hadede stadig min krop? Det måtte være fordi at jeg skulle under 50, så ville jeg sikkert blive rigtig glad. Kroppen kan kun klare så meget, og min krop var udkørt. Jeg ramte muren og faldt om.

Jeg bevægede mig ikke udenfor en dør i mange dage. Jeg meldte mig syg fra skole og havde det af helvedes til. Jeg fandt ud af at jeg ikke kunne træne mig til skønhed, ikke hele vejen i hvert fald – noget af det var nødt til at komme fra mit indre.
Det tog lang tid, og jeg følte mig så ulækker, fordi jeg tog nogle kilo på. Jeg stod foran spejlet nøgen HVER dag, indtil jeg kunne sige én pæn ting om mig selv. Jeg mærkede på min krop, tog på mine bryster og masserede mine lår, jeg var nødt til at blive connected til min krop igen! En dag smed jeg håndklædet og vendte mig om, så hoppede jeg foran spejlet mens jeg kiggede på min røv – den hoppede med. Jeg kunne ikke lade være med at grine, GAL hvor den hoppede. Jeg vendte mig om igen og hoppede, mine bryster hoppede op og ned op og ned, jeg brød sammen i latter. Hvad det var, ved jeg ikke, men jeg fik prikket et lille hul på min bobbel, og det føltes rart. Det blev en lang proces, som jeg stadig er i, fordi jeg tror ikke man nogensinde bliver færdig med at arbejde med sig selv. Det var en ny verden der åbnede sig for mig, og pludselig blev jeg opmærksom på selvaccept og “elsk dig selv” – det fyldte utrolig meget på bloggen, og det gør det stadig den dag idag. Jeg var nu omkring 22 år, og havde fået hue på. Planen var at jeg skulle læse Ernæring og Sundhed i København og flytte sammen med min veninde, men så stod jeg en dag med en fyldt flyttebil og kørte mod Odense, med en meget glad kæreste i hånden, og en ubehagelig fornemmelse i maven..

Skriver videre i næste indlæg.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Caroline - fra begyndelsen tak.. #1