Stressen sidder stadig i mig..

Caroline – fra begyndelsen tak.. #3

IMG_9813

Læs første indlæg HER og andet indlæg HER.

Jeg forlod reden og tog ekspres toget mod Odense, uden at vide hvad jeg egentlig skulle lave derhenne. Jeg flyttede fordi min daværende kæreste havde fået elevplads på TV2 sporten, og det var en stor mulighed for ham. Jeg troede at jeg skulle læse til ernæring og sundhed, jeg troede at jeg nok skulle klare de år på Fyn. De første måneder gik fint, jeg faldt ret hurtigt til i byen, jeg havde bare ikke nogle at dele den med. Jeg havde ingen venner, jeg havde ingen familie og min kæreste var på arbejde det meste af tiden. Med bloggen fik jeg en del invitationer fra søde piger, der gerne ville lære mig at kende, og den mulighed tog jeg. Jeg lærte nogle utrolig søde piger at kende, og de var min redning.
Jeg fik nogle små jobs derhenne, men det kunne ikke løbe rundt økonomisk, jeg røg på kontanthjælp. Jeg knækkede der, jeg knækkede fordi jeg ikke kunne klare det. Jeg havde ikke styrke til at holde mig selv oppe. Selvom Theis hjalp så godt han kunne, så var det her ikke mit liv, det var hans.
Jeg fandt mere job, i Bilka fra kl 06-13 også i en sushi restaurant fra kl 16-22, jeg kørte mig selv for hårdt. Jeg gav alt jeg havde for at få det her til at lykkes, jeg ønskede så brændende at jeg skulle kunne bo i Odense, for hans skyld. Theis forslog hver måned at jeg flyttede tilbage til København, fordi han kunne se at jeg ikke var glad, men jeg nægtede at give op, det her SKULLE lykkes for mig, for os.
Jeg begyndte at få vejrtrækningsproblemer, jeg kunne ikke sove om natten og min krop rystede. Jeg havde en ubehagelig uro i maven og gik til lægen med det. Hun anbefalede mig at skrue ned for mit arbejde, men det kunne jeg ikke, så havde jeg ikke råd til at bo i lejligheden. Jeg kørte videre med høj fart, indtil min krop kæmpede så meget imod at jeg bogstavlig talt ikke kunne trække vejret. Jeg brød sammen midt på gaden, jeg satte mig ned på vejen og græd, jeg kunne ikke trække vejret og jeg kunne ikke finde vej i mit liv. Folk kiggede på mig, og spurgte om jeg var okay, jeg så dem næsten ikke, jeg kunne dårligt se 1 meter frem.. Jeg fik tid hos lægen igen, og hun kunne godt se at den var helt gal, jeg kunne ikke holde mine tåre tilbage jeg havde brug for et kram og en pille der fjernede alt min smerte. Jeg blev sygemeldt fra mit arbejde med stress og angst, jeg tog det første tog hjem til København og vidste godt at jeg aldrig ville komme tilbage.

Jeg havde givet Odense et år af mit liv, og det var alt hvad jeg kunne give. Jeg havde prøvet at få det til at fungere, men jeg måtte også se i øjnene at det kunne det ikke.
Jeg lå på mit gamle værelse hjemme hos min mor i 2 måneder, jeg kiggede op i loftet og spiste M&M’s dagen lang. Jeg kunne dårligt rejse mig, jeg kunne ikke overskue at lave en kop kaffe.
Jeg blev single, Theis havde været min bedste ven i over 3 år, og det gjorde ondt. Nu stod jeg i min gamle by igen, med en ny lejlighed, nyt arbejde og ny status som single..

Nu er jeg 24 år, og det er 8 måneder siden.. Sidste indlæg handler om hvor meget der er sket på bare 8 måneder. Kommer en af de nærmeste dage. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

1 kommentar

  • Sille sauer mikkelsen

    Hej Caroline! Jeg vil bare sige tusind tak fordi du deler dine livserfaringer og oplevelser. Jeg sidder med gåsehud på hele min krop. Du skriver så tankevækkende og gennemtænkt. Du skal bare vide, at det sætter tanker igang. Hvertfald hos en læser som mig. Du starter så positive tanker i mit hoved. Du for mig til at tænke, at jeg skal elske mig selv og min krop som den er. Hvor er det et vigtigt budskab du deler, og hvor er det bare super godt skrevet! Jeg glæder mig til at læse, hvad du har opnået på 8 måneder. For alt, hvad du har opnået indtil videre… Det er bare for sejt! Sådan! Af hjertet Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stressen sidder stadig i mig..