Et savn, en ny start og gode veninder..

Caroline – fra begyndelsen tak.. #1

IMG_4171

Bloggen er vokset markant, hvilket jeg lige er ret taknemmelig for. Der er kommet en del flere læsere til, og så kan det fandme være svært at hitte rede i, hvem jeg er og hvad jeg laver. Så for at i ikke skal gå 3 år tilbage i bloggens historie, vil jeg nu give et meget “kort” men fattet indblik i mit liv..

Jeg blev født den 2. Januar 1992, samme dag som min storesøster, hun tog den bare 4 år tidligere. Da jeg kom til verden havde jeg allerede en storesøster Lærke og en storebror Magnus. Jeg havde 2 skønne forældre som boede ude i Kastrup, så der flyttede jeg også ud. Jeg voksede op i et hjem med 2 meget unge forældre, som ikke altid havde mange penge. Det var ikke noget jeg lagde mærke til, jeg var bare baby og ventede bare på min næste mælk. Selvom pengene var små, var kærligheden stor, den har jeg aldrig manglet.
Vi flyttede 600 meter ned af vejen i hus, da jeg var omkring 8 år. For mig var huset ikke et almindelig hus, det havde nemlig en eventyrlig kælder som gemte på skatte. Om aftenen sad søheksen fra Ariel under trappen og ville stjæle min stemme, om dagen var det forvandlet til en eventyrsskov. Jeg var et glad barn, der altid hoppede rundt som en rød lille hoppebold, jeg kendte ikke til smerte, ikke til knæk eller noget slemt. Jeg var barn så lang tid jeg ville, jeg legede stadig med bamser, da pigerne for klassen kyssede med fyre. Jeg gad ikke gå med BH, selvom jeg fik bryster i en tidlig alder ( jeg græd, da jeg mærkede mine bryster første gang! Jeg var 9 år, og var på en resteplads i Frankring med min familie ). Jeg brød mig ikke om at min krop forandrede sig, hår dukkede op underlige steder, jeg begyndte at få former og underlige lyster.
Drenge interesseret mig ikke, jeg gik til håndbold, badminton, trampolin og klaver også hyggede jeg mig med mine veninder. Jeg har altid været et aktivt barn. Mine forældre sagde at jeg skulle gå til en sportsgren indtil jeg blev 15, jeg måtte selv bestemme hvilken, men jeg skulle ud og bevæge mig. Det er jeg taknemmelig for nu, jeg lærte andre mennesker at kende, jeg lærte at vise min krop frem i fællesbadet og så at alle kroppe er forskellige.
Da jeg rundede de 16 år fik jeg min første kæreste, og en ny verden åbnede sig for mig.. En verden med forkerte p-piller, med kærestesorger, med jalousi og fester.
Som 18 årig fik jeg mit første knæk –  mine forældre skulle skilles. En kvinde der har kendt mig gennem hele mit liv, så forandringen i mine øjne, jeg var ikke på jagt efter regnbuer længere, jeg havde set alvoren i øjene og det knækkede mig. Jeg blev sendt til psykolog, og en ny psykolog og en ny psykolog.. I mellem tiden fik jeg en ny kæreste, som på ingen måde var sund for mig. Jeg blev knækket igen, tapet sammen med løgne og knækket igen.. Jeg forsvandt mere og mere ind i mig selv, og væk fra mennesker. Jeg var blind, blind af forelskede og troen på at han var rigtig for mig. Jeg forandrede mig til en person jeg ikke kunne genkende, jeg var blevet en skygge af mig selv. Det som jeg troede var voksenlivet var ikke så rart som jeg havde forventet, det kunne ikke være rigtigt at det skulle være så svært. Jeg så for første gang en anden pige i spejlet, jeg så en tyk pige, som ikke duede til noget som helst. Jeg var tyk, kedelig og jeg skulle bare sidde og vente på han kom hjem igen. Hjem fra de andre piger han hyggede sig med, selvom jeg prøvede at gå, så kunne jeg ikke – jeg var knækket i alt for mange stykker. Da jeg sad en mandag aften alene med en vodka i hånden, tårer ned af begge kinder og ikke kunne fokuserer, så vidste jeg at jeg havde nået bunden.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

3 kommentarer

  • Virkelig sødt og velskrevet indlæg! Det kan godt være at hugger din idé på et tidspunkt, selvfølgelig med et link til, hvem der gav mig inspirationen. Det håber jeg er okay 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Åh, hvor må det have knækket dig… Skilsmisse og dårlig kæreste. Hvor gamle var dine forældre da de fik dig? Og hvordan er dit forhold til dem i dag? Kommer der en 2,er til det her indlæg? ❤😄😄😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et savn, en ny start og gode veninder..