Caroline - fra begyndelsen tak.. #3

Måske er livet ikke for alle..

UnknownJa, pænt dyster overskift i know.. Der er 2 mennesker der uafhængigt af hinanden har sagt den sætning til mig, inden for den sidste måned. Jeg fik kuldegysninger over hele kroppen da jeg hørte det, fordi ordene kom ud af munden på en person der betyder meget for mig.
Jeg har selv været nede, jeg har selv haft det fuldstændig elendigt, jeg har selv haft meget mørke tanker. MEN, jeg har aldrig haft dén tanke. Selvfølgelig er livet for alle, hvorfor skulle vi ellers være her?

Jeg er virkelig godt klar over at livet til tider sutter RØV, men er løsningen at du ikke skal være her mere? Jeg kender til at man ikke kan overskue verden, og det eneste der giver mening det er fosterstilling og en varm dyne, I GET IT! Men på et tidspunkt skal det nok gå den anden vej igen, men du er altså nødt til at hjælpe dig selv på vej. Man kan ikke forvente at man kan ligge og have ondt af sig selv hele dagen, også kommer lykken til dig på et forgyldt fad – desværre, sådan hænger verden ikke sammen.
Øv-dage er en del af livet, det er helt okay at være inde i en periode hvor intet spiller, og man bare ikke har overskud til en skid. Mennesker der ikke kan rumme andre mennesker der har øv dage, de skal ikke være i mit liv i hvert fald. Det skal ikke være et tabu at være mut og tvær, det er ikke forkert at være ked af det. Vi kan jo forhelvede ikke gå rundt og smile hele dagen altid.
Jeg lå i 2 måneder på langs uden at røre en finger, fordi jeg ikke kunne bevæge mig. Det var skide skræmmende da jeg så skulle ud i verden igen, jeg var bange for at rejse mig op og se virkeligheden i øjnene, men det var jeg nødt til. Jeg havde med god grund haft ondt af mig selv, men på et tidspunkt var det mit eget ansvar at rejse mig op, og komme videre. Jeg havde brug for at ligge i min mors lomme og blive krammet 24 timer i døgnet, blive forkælet og nusset om – det var det jeg havde brug for. Men det var min egen kamp, og jeg skulle selv kæmpe for at blive glad, det kunne jeg ikke bede andre om. Jeg kæmpede for min glæde, fordi jeg jo vidste at jeg havde fandme ret til den!!

Livet er for alle, man skal bare accepterer at det måske ikke er hvad man havde troet. Du har ret til at være glad, du har ret til at være lykkelig, men det er også dit eget ansvar at du bliver det. Er du lykkelig i det du laver? Nej? Jamen så lav noget andet. Det her er DIT liv, ikke alle andres, det er dine regler der gælder. Ja, vi er alle sammen blevet svigtet og trådt på, men det må ikke slå os ud, det er livet for kort til.

Hovedet op prinsesse, ellers falder din krone af!558e8213df150e5a99b54c5e054be5da 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Caroline - fra begyndelsen tak.. #3