Halløj Odense..

Mit “ansvar” for piger..

hoeho

Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget jeg elsker at i gider læse med her på bloggen. Jeg syntes at det er knæ høj karse ( ja, jeg har været sammen med min hippie-mor i en hel uge ), at i altid er så skide søde til at kommenterer og skrive mails til mig.
Det er skønt at jeg kan sidde i mit lille bloggerhjørne og lukke tankediarré ud, og at der faktisk er folk der gider bruge tid på at læse det. Så tak for jer! Jeg fik en mail fra en læser som skrev, at jeg nogengange skal tænke over mit ansvar, hvilket jeg egentlig syntes at jeg gør..

Jeg tænker at jeg nok ikke er verdens mest usunde person at se op til. Jeg kæmper for den almindelige kvinde krop, jeg tør skrive om kønsbehåring og sex. Jeg tænker nogle gange: “Hvad ville jeg egentlig gerne læse om, da jeg var 14-16 år gammel?“.. Ting som min mor ikke fortalte mig, ting som jeg ikke lærte i skolen.
Jeg får fine, fine mails fra piger, som deler ud af deres inderste og som har brug for hjælp. Jeg kan ikke hjælpe dem – jeg kan kun skrive det her som jeg skriver på bloggen, men jeg kan desværre ikke agerer som personlig lommepsykolog. Det har jeg jo slet ikke uddannelse til. Jeg prøver at hjælpe så godt jeg kan..
Jeg lægger jo relativ tit billeder op af mig selv i undertøj, jeg skriver tit omkring selv kærlighed – jeg putter ikke så meget filter på mine tekster og mine billeder. Jeg prøver jo at vise den naturlige kvindekrop, skrive om stærkmærker, appelsinhud og dage hvor chokolade er det eneste rigtige..
Da jeg arbjede på en folkeskole, kom der en 13-14 årig pige over til mig og sagde: “Du skriver rigtig godt, tak fordi du er så ærlig, det har virkelig hjulpet mig meget!” – jeg fløj rundt på energi resten af dagen. Jeg ved faktisk ikke hvad gennemsnitsalderen er her på bloggen, det kunne være meget sjovt at finde ud af..
Jeg syntes helt ærligt at jeg tænker over mit ansvar, jeg tænker over de ting jeg skriver om, og jeg tænker over hvad i får ud af mine tekster.

Da jeg var ung teenager, så ville jeg da have elsket at nogle havde skrevet så åbent om kvindekroppen som jeg gør. Den tid hvor hormonerne banker forvirret rundt i kroppen på en, og man faktisk bare føler sig helt forkert meget af tiden.. Livet går op og ned, og det er naturligt. Det er okay at have en øv-dag, det er faktisk okay at have flere øv-dage. Jeg blev for nyligt kaldt en hoppebold, fordi der som regel altid er gang i mig – jeg er også meget glad tit. Men hvor har jeg da også dage hvor intet passer sammen, hverken udenpå eller inden i kroppen, men det er okay. Du er okay!

3 kommentarer

  • Kære Caroline. Bliv ved med det. Du gør det SÅ GODT. Jeg læser med glæde dine indlæg og lærer så meget fra dig, på trods af mine snart 43 år. 😊 Du hjælper mig til at sætte ord på det naturlige, som i min opvækst var hemmeligt og farligt. Du er en hjælp for mig i mine snakke med min 8 årige dulle, når jeg går i selvsving og mit tankemylder sidder fast i skyld og skam.
    Kh dullensmor Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke Vallentin

    Hej Caroline. Til at starte med, vil jeg gerne sige, at jeg er fast læser, og jeg læser alt du lægger op. Jeg elsker at du skriver om kvindekroppen, dit syn på kroppen, sex og alt andet. Dernæst så er jeg overbevist om, af du berører en langt større aldersgruppe end du tror 🙂 du skriver noget, som alle kvinder (uanset alder) gerne vil læse. Jeg ELSKER dit syn på kroppen, og jeg bliver maks inspireret af det. Bliv for guds skyld ved med det – vi er nogen, der har brug for dig 🙂
    Angående dit ansvar – ja selvfølgelig har man et ansvar, men det lever du da 110% op til!

    Kærlig hilsen fra Lærke, 23 år 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg synes netop, du er en af de mange bloggere, som er en fantastisk rollemodel. Du er ærlig, tager mange relevante temaer op, og du er på ingen måder bange for at vise flere sider af dig selv. Du fremviser ikke dit liv gennem et filter, men du vælger også at medtage de svære ting i livet. Tilmed skriver du godt (siger dansklæreren;0)). Du har et malende og livligt sprog, som jeg personligt også synes er betydningsfuldt, når man sender noget ud til så mange modtagere. Du er naturlig og hviler i dig selv, hvilket jeg tror, hjælper mange unge piger. Jeg arbejder som lærer i udskolingen, og jeg ser så mange piger med dårligt selvværd, fordi de ikke kan leve op til samfundets idealbillede. Du er med til at nuancere dette fanatiske billede, så bliv du endelig ved med det, du gør.
    Hilsen en på 37:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halløj Odense..