uge 37

Fortæl mig om din første gang..

IMG_3063Hvordan starter man lige et indlæg, som er så privat og alligevel så vigtig? Det ved jeg ikke, men nu går det løs.

Jeg har ville skrive dette indlæg længe, men jeg føler vi krydser en ret privat grænse her, og den har jeg ikke været klar til at krydse før. Jeg ved ærlig talt ikke om jeg er klar nu, men her sidder jeg og taster løs, så noget inde i mit må være klar.
Jeg skriver det fordi jeg igennem årene har fået mange mails fra unge piger. Unge piger som er skide bange, unge piger som er utrolig nervøse, unge piger som ikke føler de ved nok om sex. Jeg havde ikke sex-undervisning i min folkeskole, og min mor havde ikke rigtig fortalt mig noget, så jeg vidste utrolig lidt.. Det var ikke en fed følelse, når man lå som 16 årig med en sød dreng.
Jeg har fået en mail fra en ung pige, som blev afvist af en fyr, fordi hun havde hår forneden – hvad sker der for det? det blev jeg simpelthen SÅ gal over at læse! Jeg har fået mail fra en kær pige som ikke turde vise sin krop frem, fordi hun følte sig “fed” og “klam” – vi snakker om en ung pige på 14 år!! Jeg har fået alt for mange mails fra piger, der tror at den første gang skal være perfekt og smuk – det er jeg ked af at sige, men det er det virkelig sjældent.
De fleste gange, så er det 2 unge mennesker, som ikke aner hvad de laver og de aner ikke hvad der er godt og hvad der er skidt.
Min første gang var heldigvis med min første kæreste, og ingen af os vidste noget – men vi var trygge ved hinanden.
Jeg havde muligheden for at være sammen med 2 andre drenge tidligere, men den ene syntes jeg var desideret klam, fordi jeg ikke havde barberet mig forneden, og den anden pressede mig til noget jeg ikke var klar til – så jeg sagde nej!

Jeg ventede til jeg havde en sød kæreste, jeg ventede til jeg var klar, det har jeg desværre utrolig mange veninder som ikke gjorde. Veninder som gik i seng med den forkerte dreng, og det kan desværre ikke slettes fra ens erindringer. Jeg tror det er forskelligt fra person til person, men de fleste mennesker syntes at den første gang er ret vigtig, det var den i hvert fald for mig. Jeg prøver at skrive til de her søde unge piger, at de skal vente til de er klar. De skal vente til den rigtige fyr dukker op, også er det fuldstændig ligegyldigt om du har hår forneden eller ej.

Jeg havde en idé med det her indlæg, og lad os nu se om jeg overhoved modtager en eneste mail. Men jeg tænkte at det kunne være utrolig rart for de forvirrede piger derude,at læse at de ikke er alene med de her tanker. Læse at det ikke behøves at være perfekt og rigtig godt, læse at det måske kan gøre rigtig ondt, eller at det måske kan være virkelig godt! Så hvis du har modet på det, så vil jeg knus-elske dig, hvis du smider mig en mail på: caroline0201@live.dk med din historie. Du må selvfølgelig godt være anonym. Måske har du haft en fed oplevelse, måske har du oplevet at gøre noget du ikke var klar til, måske har du stoppet midt i det hele og skredet, måske kan du ikke huske det..

Lad os nu ødelægge det der glansbilledet af den “perfekte” krop, og det “perfekte” liv.. Kan vi ikke bare prøve at være helt almindelige, perfekte uperfekte? Det stemmer jeg for.

IMG_3064

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

2 kommentarer

  • Camilla

    Jeg har sendt min historie afsted til dig. Tak for dine fantastiske indlæg. Det er så vigtige emner du bringer på banen. Jeg er kæmpe fan af dig og et lille girlfriend-crush. PS. Girlfriend-crush betyder at jeg totalt meget kunne se os hænge ud. Yup, i’m officially a groupie 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Missy

    En ting jeg bed mærke i, var og er, det faktum at en 14-årig blev afvist. Den seksuelle lavalder er stadig 15, så det burde ske under alle omstændigheder :/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

uge 37