Prioteter..

luk dit kyssetøj!

IMG_3008Så er sommeren ved at være slut, så kan du igen æde dig glad og mæt i kage og usunde sager. Nu behøver du ikke længere tænke over din bikinikrop, det er der mange måneder til. Tid til at gå i vinterhi og finde sin trygge og rare vinterpels frem. Eller..

Jeg så bare et billede på nettet, hvor der stod noget a la: “sommeren er slut, slut med at suge maven ind!“, selvom det var ment i sjov, så fandt jeg det ikke rigtig humoristisk. Hvor fed sommer har man lige haft, hvis man har suget maven ind i flere måneder? stakkels dig!
Jeg ved godt at det er “nemt” for mig at sige, jeg er jo “slank” ikke? Det er i hvert fald det jeg får slynget i hovedet hver gang jeg åbner munden. Jeg syntes det er dybt åndssvagt at man tænker: “hvis man er slank, nemmere at elske dig selv, fordi du døjer ikke med vægten!” .. Hvorfor sætter man vægten og accept ned i samme kasse? Det er to forskellige ting, og det er kun dig selv, der kan skille dem ad og lade være med at sætte dem op mod hinanden. Det er kun dig selv der kan ændre din indstilling, selvom det er svært, fordi medierne og samfundet også sætter de to ting sammen: “TAB DIG 5 KILO OG ELSK DIG SELV!”, “FÅ DEN SLANKE MAVE DU ALTID HAR DRØMT OM, PÅ KUN 2 UGER!” “DU KAN BLIVE GLAD IGEN, TAB DIG!” .. LUK KYSSETØJET TAK!!
Jeg ved det – jeg har selv lyttet til diverse “eksperter” og dameblade – det gjorde mig underlig nok ikke lykkelig eller på nogen måde glad. Jeg fandt jo ud af at jeg ikke kun kunne arbejde udenpå min krop, men jeg var også nødt til at arbejde inden i.. Det var der sguda ikke nogle der havde fortalt mig. Måske skulle jeg selv have vidst det, måske ikke?

Jeg har aldrig været overvægtig, så jeg har ikke bøvlet med vægten på dén måde. Men jeg har tabt mig 10 kilo, fordi jeg troede det gjorde mig glad. Jeg har prøvet at vægten fyldte alt for meget i mit liv.

Accept handler ikke om vægt, men vægten kan måske spille en væsentlig rolle for din accept.
Det jeg mener det er, at hvis du tror at tyndhed er lig med tilfredshed, så tager du fejl. En “ekspert” spurgte mig engang til et event: “Vil du være tynd, eller vil du være glad?” – som om at det på nogen måde er modsætninger. Du kan sagtens være tynd og glad, men du kan snilde være almindelig og glad, eller tyk og glad? .. Hvorfor skal vægten definerer om jeg er glad eller ej – det skal den heller ikke, med mindre jeg lader den gøre det.
Det er dit liv, og det er fandme dine regler der gælder. Du kan vælge at lytte til din krop og dens behov, og på den måde finde din egen accept – men det er et valg kun DU kan tage.

MORALE: DU ER SKØN PRÆCIS SOM DU ER! FUCK ANDRES MENINGER.. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Prioteter..