Fortæl mig om din første gang..

Panik – jeg har en kæreste?

image

Jeg nåede faktisk overhovedet ikke at være single i specielt lang tid. Jeg nåede ikke at leve det vilde singleliv i ret mange måneder, inden der kom en sød høj mand og svingede armen om mig (eller.. jeg var fuld og svingede armen om ham)
Jeg havde en plan, en skudsikker plan: jeg skulle være single, ud og rejse med single veninder, leve det vilde liv, være sammen med en masse forskellige mænd, starte på studie som single – finde mig selv!
Jeg var så bange da jeg faldt for #stævnemøde fyren, bange for at jeg ikke havde nået at finde mig selv. Jeg havde i og for sig ikke nogle idé om hvor jeg egentlig befandt mig henne. Jeg mærkede efter i alle kroge af min krop, og uanset hvilket tidspunkt på dagen jeg mærkede, så føltes det altså som om, at jeg var lige her. Kunne det tænkes at jeg havde fundet mig selv på et halvt år? Skal det ikke mere til? .. Det var altså underligt. Blev påvirket af mennesker der fortalte så fint om tilværelsen som single, og hvor sundt det er for en.. Jamen, jeg var jo smask forelsket i ham der Malte, og jeg havde det skønt imens, det er vel også sundt..

Når man nu sidder og funderer over tilværelsen, så kunne det vel egentlig også tænkes, at jeg kunne finde mig selv sammen med #stævnemøde fyren? (Er du ny på bloggen, så er #stævnemøde fyren altså Malte , læs mere her)
Jeg følte at jeg søgte i alle bøger og på alle sideveje efter mig selv, jeg havde bare glemt at stoppe op og mærke efter inden i, inden i mig selv – der hvor jeg faktisk var/er.

Jamen har jeg så fundet mig selv? selvom jeg nu ikke er single længere? .. Det ved jeg sgu ikke, fordi hvornår ved man lige det?
Jeg ved at jeg er “ind i hjertet” glad, jeg ved at jeg har overskud selvom jeg har mange ting om ørene, jeg ved at jeg husker mine “Caroline” dage, jeg ved at jeg har venner, familie og kæreste som er der for mig. Jeg føler at jeg har fundet den rigtige plads i sættekassen – den plads der er reserveret kun til mig.
Så måske har jeg egentlig fundet mig selv, ellers er jeg nok på vej i den rigtige retning – gennem den fortryllede skov, mod det store flotte slot. Vejen derhen føltes i hvert fald god.

Selvom min skudsikre plan slet ikke var speciel skudsikker alligevel, så er det helt i orden.

Moralen med dette indlæg er lidt tvetydig, det kan jeg godt se..
Du skal ikke forvente at du kan planlægge dit liv, slap af i skuldrene og lad tingene ske i sit eget tempo. Du er den der kender dig selv bedst, du skal lære at lytte til din krop og de signaler den sender. Kærligheden kommer på de mest underlige tidspunker og steder men: hjertet vil hvad hjertet vil – og det er virkelig lækkert!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

1 kommentar

  • Tine

    Jeg synes, dette indlæg rammer ret godt min situtation. Jeg kom ud af et langt forhold for et halvt år siden, og jeg tænkte også, at jeg skulle være single i mindst et år, finde mig selv, være sammen med mange forskellige fyre osv. osv. Men så allerede tre måneder efter bruddet, møder jeg så den sødeste fyr, som jeg nu efterhånden godt kan kalde min kæreste. Jeg har holdt lidt igen fra starten af, men nu har jeg efterhånden accepteret, at det er lige meget, hvad andre folk tænker, og om hvor længe jeg nu var single – For jeg er glad og forelsket, og det er vel det vigtigste?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fortæl mig om din første gang..