Uge 35.

Små glæder – stor forandring.

Konceptet med de små glæder, det er noget jeg har skrevet om mange gange. At finde sine små glæder handler i høj grad om at lære at lytte til sin egen krop. Hvad føles rart inden i dig, hvad har du lyst til lige nu? Det handler om at mærke sin krop, mærke hvad den har behov for, og prøve at opfylde det.

Jeg gik en tur forleden, Malte skulle ordne nogle praktiske ting og jeg havde brug for noget “caro-tid“. Jeg sat min yndlings spilleliste på, med musik der varmer og giver mig et musikalsk krammer på en ellers blæsende dag. Jeg gik ned langs søerne, der var ikke specielt mange mennesker, så jeg nød de minutter hvor jeg kunne tillade mig at gå i min egen verden, uden at kigge op for at se om der kom en løber imod mig.
Musik betyder meget for mig, sådan tror jeg rigtig mange har det. For mig handler det om at det skal kunne ramme mig, på en måde så jeg føler at jeg kan være mig selv i nummeret, det lyder måske underligt. Først lytter jeg til instrumenterne, hvordan spiller de sammen; er det larm, eller ej? Så skal stemmen være i orden, det skal ikke være støj i mine øre. Jeg har fundet nogle af mine aller kæreste sange til jer, de betyder hver især utrolig meget for mig, fordi de rammer mig lige dér hvor det føles rart.


Nå.. jeg gik videre på min vanding, uden nogle idé om hvor jeg egentlig gik hen. Mine fødder gik imens min hjerne var sat på pause, jeg nød hvert et sekund fordi jeg vidste at det her var guf til min krop. Jeg købte en kop kaffe og samlede kastanjer i Københavns små gader, det var så hyggeligt. Jeg gik 1,5 time, og mine livsbatterier var fyldt helt op, fordi jeg havde gjort noget for mig selv. Jeg havde fodret min krop med gode øjeblikke, også virker den meget bedre – det er noget jeg med årene har fundet ud af. Dagen efter købte jeg 3 store solsikker, som er en af mine yndlingsblomster, det er utroligt hvilken glæde jeg kan få, når jeg gør de her helt små glæder.

Hvad er dine små glæder? En varm kop te? En god film? En kærlig besked fra en du elsker? Sæbebobler? Det er en god øvelse at lave med sig selv en gang i mellem. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

1 kommentar

  • Eva

    Sikke et skønt indlæg!! Jeg tror på, man lærer vigtigheden af de der små åndehuller, jo ældre man bliver. Jeg er også fan af at købe blomster til mig selv eller en plante. Eller at bruge de ekstra kroner på en lidt bedre ost/juice/whatever, som jeg plejer at købe.
    Stort tillykke med alle de fantastiske ting, der sker for dig for tiden 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uge 35.