Uge 42.

Spaghetti med linsesovs

img_3636-2

Jeg prøvede kræfter med kødsovs uden kød forleden, det var utrolig nemt og det smagte skønt. Jeg har i de sidste mange måneder indtaget utrolig lidt kød og det er min mave virkelig glad for. Det er ikke svært at undvære kød i mine livretter, det kræver bare lidt anderledes tænkning.

Du skal bruge: 

300 g linser. (Sorte, røde, brune – jeg brugte sorte)
3 gulerødder.
1 stort løg.
4 fede hvidløg.
0,5 squash
6-10 champignoner
2 dåser hakkede tomater
1 dåse tomatpurre
Masser af krydderier.
Pasta.

Sådan: 

Hak løg og pres hvidløg. Kom det i en gryde med olie og tilsæt de to dåser hakkede tomater. Kom linserne i og rør rundt. Tilsæt tomatpurre og krydderier (jeg kom timian, salt, peber, basilikum, chili). Linserne skal have ca. 45 minutter. Da de havde simret i 30 minutter tilsatte jeg hakkede gulerødder, squash og champignonerne så der stadig var lidt bid i dem. Hader helt udkogte grønsager, men hvis du kan lide det, så tilsæt dem i starten. Linserne suger rigtig meget væske, så tilsæt evt lidt mere vand.

Sæt vand over og kog pastaen som det står på pakken.

Server evt med friske basilikumsblade og revet ost. Husk at linserne ikke smager af så meget, så tilsæt masser af krydderier så det ikke bliver kedeligt – til gengæld så mætter det virkelig godt!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uge 42.