Danmarks sundeste festival..

Tiden går, klokken slår..

img_3420

Da klokken slog 00.00 den 1. januar i år, dér satte jeg mig nogle ting for hånden – det var først shots og masser af vin.. MEN Nogle dage efter satte jeg mig ned med min kære veninde, og lavede en liste over de ting 2016 (helst) skulle indebære. Vi er nu godt på vej mod slutningen af året – jeg så for søren juleslik i Netto idag.. puha, to soon! 

Jeg tror kun jeg kan indfri ét af de mange ønsker jeg havde. Mange af mine mål er ret så personlige og private, så dem får i altså ikke glæde af, men det ene jeg har indfriet, det må i gerne høre: “jeg skulle blive ind-i-hjertet-glad!” ..
Nu skal jeg ikke stå her og sætte alt på ét bræt (jeg arbejder med mine metafoer, er ikke sikker på den passer ind i denne sammenhæng, just go with it..), fordi jeg aner jo ikke om helvede går i udbrud inde for de næste 3 måneder (banker lige under bordet).. MEN, jeg kan med ærlighed i stemmen og på spejderære sige:  jeg er ind-i-hjertet-glad! Somme tider føler jeg der kommer konfetti ud af måsen på mig, fordi jeg bare er sprængtfyldt med glæde!

For ét år siden, der var jeg ret så langt nede, sådan: “hallo, hvordan kommer jeg nogensinde op af det her mørke hul” – nede. Sådan: “jeg tror måske det er nemmere, hvis jeg stopper med at kæmpe” – nede! Jeg havde det sgu skidt, det skal jeg være den første til at indrømme og stå ved!

Der er ikke nogle skam i at have det skidt, der er ikke noget galt med at have det ualmindelig dårligt. Men der er skisme noget galt, hvis man ikke tager et ansvar over for sig selv, og de mennesker man har omkring sig. Jeg lå i fosterstilling i mange måneder, mens jeg dårligt kunne bevæge mig ud på toilettet. Jeg havde ondt i alle kroge af min lille krop, og mit hjerte gjorde fysisk ondt. Men på et eller andet tidspunkt var jeg nødt til at rejse mig fra afgrunden, og bevæge mig fremad, selvom jeg udemærket godt vidste at vejen den er lang og hård, men dét var/er min lykke fandme værd! Jeg skulle sætte mig selv under loop, og undersøge hvad jeg egentlig var for en størrelse, og hvad jeg havde behov for. Jeg skulle lære at være egoistisk og sige NEJ, jeg skulle lære at finde frem til den Caroline jeg vidste lå gemt inden i mig et sted. Jeg tog ansvar for min egen lykke, fordi alting ikke bliver serveret på et sølvfad (sorry to say).
Ja, jeg har dage hvor det er mørkt og dumt. Jeg har en angst for at stressen finder frem til min krop igen. Jeg har øv perioder i mit liv, men ved du hvad? det er også helt okay! 

Jeg har lært mig selv at kende i dette år. Jeg har lært hvor mine grænser går, og hvor meget jeg kan klare i løbet af en dag og en uge. Jeg har lært at sige: “NEJ TAK”, til ting jeg faktisk ikke kan rumme, og jeg har lært at jeg ikke kan kontrollere alt. Jeg har lært at trække stikket ud og koble af uden telefon, computer og tv (hvilket er ret svært for en blogger!).
Vigtigst af alt, så har jeg fundet frem til den Caroline, som har stået og banket forsigtigt på døren ude i regnen .. (hvorfor står du ude i regnen Stella, så gå dog hjem! haha.. Citat fra Den Eneste Ene) Nå, nu skal det her indlæg jo også lige rundes ordentlig af. Dén Caroline kan jeg virkelig godt lide, hun er skide sej og meget mere selvsikker end jeg nogensinde havde turde håbe på – hende er jeg så stolt af at jeg har kæmpet for!

MORALE: du har alt ret til at kæmpe for din egen lykke! Husk at lykke er hjemmelavet og du er skide dejlig!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

1 kommentar

  • Bolette

    Sindssygt dejligt indlæg. For et halvt år siden ramlede mit liv, og jeg gik ned med stress, depression og angst – på en og samme tid. Jeg kæmper stadig, og det er pisse svært. Men jeg er nået så langt de sidste 6 måneder. Jeg har lært så meget om mig selv at kende, og det er udelukkende, fordi jeg kiggede mig i spejlet en dag og sagde; sådan et liv vil jeg ikke leve. Jeg vil ikke have det sådan her.
    Siden da har hver dag været en kamp. Man går to skridt frem og et tilbage. Men man fortsætter. Og nogle gange tænker man “fuck det, jeg giver op, jeg kan ikke mere.” Men det her indlæg, ikk, det her indlæg giver fandeme en lysten til at fortsætte.
    Jeg tror (der burde jo stå ‘troede’ her) at jeg ikke fortjente lykke og glæde, og st den aldrig kommer til mig. Men dit indlæg gør det lidt lettere at tro på, at der er en vej ud af alt, ud på den anden side, så længe man har lysten, viljestyrken og modet til det. Tak til dig, Caroline. Jeg er for nyligt blevet ny læser, og du overrasker positivt. Du er ikke som de andre (til tider ret overfladiske og “smarte” bloggere, sorry). Du er ægte, du er bare menneske og du er ikke bange for at vise det. Det giver sindssygt meget til os dødelige, der sidder på den anden side af skærmen og læser med – og som kæmper.
    Tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmarks sundeste festival..