Min første bloggertur...

Orddiarré #1

img_2777Kære Dagbog. 19/11-2016 kl. 17.55

Vågnede med alt for mange tømmermænd. Fredagsbar igår blev lidt for vild for mig. Jeg burde ikke få lov til at gå på snapchat når jeg er fuld, DET ER IKKE EN GOD IDÉ CAROLINE! Jeg kom hjem kl 22.00 spiste noget lidt for mistroisk kylling fra køleskabet og gik igang med at pakke til Marocco.

Jeg satte en dårlig sæson på af Paradise Hotel og sad med mit klædeskab foran mig. Missionen virkede umulig og meget lang.

Jeg opgav hurtigt og faldt i søvn med Paradise kørende på computerskærmen..

Vågnede kl 07.00 med en hovedpine der ikke mente at jeg fortjente mere søvn. Fandt en treo frem fra min taske og gik igang med dagens vigtigste ting: fortælle Snapchat at jeg skulle ud og rejse. Det er da noget folk skal vide.. Forfærdelig forsinket og mega rundforvirret fik jeg pakket min kuffert. Jeg gik med tunge ben hjem til min mor for at låne en kuffert af hende også. Jeg puttede min egen kuffert ind i hendes kuffert, så jeg har 2 med.. Jeg har store planer om at shoppe A-M-O-K i Marocco.

Tanken om at flyve så langt væk gjorde mig bange. Hvad nu hvis jeg blev bortført og tvunget til at danse mavedans for en eller anden kongelig vesir? Nu når jeg tænker over det, så ved jeg ikke om Marocco har kongelige vesirere. Jeg skrev til Malte at han skulle huske min intimsæbe der stod hos ham, og mine øreringe jeg havde glemt og mit glattejern – han svarede: “Hold kæft du har meget lort her skat!”..

I god tid forlod jeg den rodebutik som jeg kalder mit hjem. Jeg magtede slet ikke at vaske min kylling op fra igår, selvom jeg ved det kommet til at være mega klamt når jeg vender hjem på onsdag. Kaffekoppen stod ude på toilettet, kan ikke huske hvorfor jeg skulle drikke kaffe mens jeg tissede.

Jeg ankom til lufthavnen i god tid, Malte var forsinket og det irriterede mig. Vi skulle bestille pladser, og der var kun 2 pladser tilbage hvis vi ville sidde ved siden af hinanden. Jeg lider af galoperende flyskræk, fordi jeg er angst for at styrte ned og blive spist af en haj! Malte: “bare rolig skat, jeg har ringet til alle lande vi flyver over, jeg har sørget for at de har fjernet alle deres hajer!” selvom det ikke passede, så hjalp det lidt.

Jeg stod panisk ved chek-in maskinen, og blev ved med at trykke frem og tilbage, for at holde på de her 2 pladser indtil Malte meldte sin ankomst. Jeg var skide sur da han kom, fordi jeg er generelt sur når folk kommer for sent og tanken om at sidde ved siden af en fremmed person i et fly i så mange timer, den morede mig ikke. Kan lige se det for mig: “undskyld, må jeg gerne holde om dig mens vi letter og lander? Det er kun fordi jeg er bange for hajer forstår du…” nej nej nej nej..

Vi fik billetterne og katastrofen var afviklet. Kufferterne kom afsted og vi mødtes med min svigermor. Hvad er sandsynligheden for at hun skal med det samme fly som os? Hun skal ned på yogaferie, mens vi skal på bloggertur, men vi fik en kop kaffe og en lille snak.

Flyvet kom i luften og Maltes hånd var trygt begravet i min. Jeg havde 3 bøger med, musik og podcast – alligevel så kedede jeg mig efter 30 minutter. Jeg fortrød at jeg ikke havde husket at købe en kryds og tværs. Jeg åbnede den ene bog efter den anden og kiggede ud af vinduet mens jeg irriterede Malte for at få opmærksomhed. De viste Tom og Jerry på skærmen og det morede mig i 20 minutter, så kedede jeg mig igen.

Der var iskrystaller på mit vindue, begyndte at tælle dem, indtil jeg opdagede hvor nederen et menneske jeg egentlig er!

Jeg så en dokumentar om orangutanger mens jeg spiste den pose M&M’s jeg havde købt i toldfri.

Malte rejste sig for at snakke med sin mor, jeg blev lettere bekymret da der skete turbulens, blev lige pludselig klar over at jeg ikke har skrevet mit testamente. På den anden side, så ejer jeg jo ikke noget af værdi.

Jeg kiggede bag mig og så min kæreste. Tanken om at jeg skal tilbringe 5 dage med ham i Agadir, den kan jeg meget godt lide. Hotelsex er altid en sikker vinder. Idet jeg tænker hotelsex, der vender han sig mod mig og smiler til mig. Shit, jeg er alligevel ret heldig!

Nu viser de det der underlige sele-skilt, det har været de længeste 4,5 time i mit liv, men til gengæld så er jeg i Marocco.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

8 kommentarer

  • Kiki

    “Der var iskrystaller på mit vindue, begyndte at tælle dem, indtil jeg opdagede hvor nederen et menneske jeg egentlig er!”

    “Malte rejste sig for at snakke med sin mor, jeg blev lettere bekymret da der skete turbulens, blev lige pludselig klar over at jeg ikke har skrevet mit testamente. På den anden side, så ejer jeg jo ikke noget af værdi.”

    To gange jeg var ved at spytte mit vand udover bærbaren og kløjes i det af grin! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha!
    Åh, hvor er du skøn! 😀
    Ha’ en dejlig tur – jeg glæder mig til at læse med og se snaps 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tak tak tak ❤️..
      der kommer et nyt dagbog indlæg i morgen tidlig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Åh, fantastisk indlæg! Jeg grinte over hele hovedet – tak!
    Hav en god tur 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Fedt tak! Så glæd dig til i morgen! Der kommer endnu et! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Hahaha, genialt og morsomt opslag! det er fandme noget du kan finde ud af Caroline! <3
    Kunne du evt. lave et blog opslag, om hvordan man kan skrive dagbog og også, hvordan man kommer igang med sin blog? DU ER EN SKIDE GOD BLOGGER! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min første bloggertur...