Kold kæft og vær normal.

Orddiarré #3

vin Hey dagbog. Det er den 25/11-2016 og klokken er 13.08.
Når jeg kigger til venstre i mit hjem, så hænger der vasketøj fra Marocco. Hvis jeg kigger lidt længere til venstre bag mig, så ligger der bunker af snavs og regninger samt en halvspist Toblerone som Malte købte til mig i lufthavnen.. Til højre for mig ligger der opgaver med sponsoreret ting som jeg er håbløst bagud med, pis også. Den der prioritet af tid ikke? den ejer jeg bare ikke. Jeg har i stedet valgt at lave mig en kæmpe kande kaffe, det er den første kaffe jeg har fået siden Marocco.
Det var en højst ubehagelig tur hjem fra Marocco, det kan jeg godt love dig for kære Dagbog. Jeg ved du til tider kan være sart, men nu får du altså lige hele smøren. Ser du, jeg vågnede op i onsdags og havde det egentlig fint, indtil at jeg ikke kunne spise noget fordi jeg havde nogle mavekramper. PIS, jeg glemte at købe P-piller idag… Nå, det var sgu lige et sidespring.. Ej for helvede, jeg havde ellers skrevet en huskesedel og alt muligt.img_4096 Det gider jeg virkelig ikke køre ud for at hente nu, det må lige blive senere.. Tilbage til historien, nu når jeg tænker over det, så købte jeg da heller ikke intimsæbe eller børste, jeg glemte selvfølgelig min intimsæbe i Agadir, den var helt ny. Nå, anyway, tilbage til historien igen.. Mavekramper ja. Jeg tænkte nemlig at jeg snart skulle have besøg af Tante Rosa (you know), så derfor så tænkte jeg ikke mere over det. Jeg blev mere og mere svimmel og skidt tilpas og til sidst var jeg nødt til at gå ud og hilse på kummen. Jeg kastede op omkring 2 gange i luftavnen i Agadir, men jeg gemte selvfølgelig det bedste til de 4,5 times flyvetur jeg havde hjem! A-L-D-R-I-G har jeg haft det så skidt i et fly, jeg kunne slet ikke være i min krop, jeg kunne ikke læse, høre musik, se film, blive rørt ved eller sove. Jeg løb frem og tilbage mellem række 8 og toilettet. Den ene gang var toilettet optaget og jeg kunne ikke holde min feminine facade et sekund mere, det pressede på og jeg nåede akkurat at få fat på en “In a while you will feel fine” – bag (MIN BARE RØV, OM JEG GJORDE!). Jeg trådte diskret et trin til højre, bag det der røde forhæng, så den stakkels mand foran mig i køen ikke kunne se mig, men hvem prøver jeg at narre, det er jo ikke den Kinesiske Mur jeg stod bag ved, han hørte og så (i hvert fald mine ben sprælle) det meste. Hold kæft hvor havde jeg ondt af mig selv, så ondt at jeg faktisk græd på et tidspunkt. Græd i Maltes arme, der ellers prøvede at kysse og holde om mig, mens han tvangsfodrede mig med vand (der røg op igen 5 minutter efter, man kan vel egentlig heller ikke tvangsFODRE nogle med vand? Tvangsvandede? Jeg er jo ikke en stueplante..). Da flyet landede var det igen akut, men jeg var nødt til at holde det inde. Lige så snart det landede, så masede jeg mig frem gennem “vi har meget travlt mennesker” på række 1,2,3,4,5,6 og 7 – med ordene “jeg kaster snart op!” – tro mig, folk de rykker jeg sgu! Jeg skulle da også lige kaste op i Kastrup Lufthavn, men da jeg trådte ind af min egen dør, der kom der selvfølgelig ikke mere.. God timing! Malte kom med som sygepasser, og jeg var nødt til at aflyse event og min bedste venindes eksamen den dag!

Sååååå… Mit liv har været pænt nederen de sidste 2 dage. Jeg aner ikke hvad jeg har haft, fordi jeg har både haft kvalme, hovedpine, svimmelhed, feber og opkast i lange baner. Måske madforgiftning, måske en omgangssyge, who knows?
Her ligner lort i mit lille hjem og jeg lufter af muggen ged, eller det gjorde jeg for et par timer siden inden jeg slæbte min betændte krop med i bad. Siden i onsdags har jeg indtaget 2 rugbrødsmadder og 2 kopper kaffe og 4 stykker Toblerone chokolade. Vågnede i morges og havde det bedre, jeg havde ikke kvalme mere og min feber var faldet, så selvom jeg ikke kunne indtage noget mad, så hoppede jeg afsted på jernhesten og hentede de bloggerpakker jeg havde fået i løbet af ugen, jeg fik klaret Maltes adventsgaver som jeg er ret stolt af, jeg er pisse god til at give gaver, jeg ved bare ikke hvornår jeg skal stoppe, jeg overkøber (er det et ord?) altid. Jeg burde måske blive i sengen en dag mere, men da jeg begyndte på endnu en gammel sæson af Paradise Hotel kl 02.00 i nat i ren kedsomhed så tænkte jeg “nok er sgu nok!”.. Jeg vil gå igang med at pakke Maltes gaver ind, men skriver lige senere, fordi der er en del om “bloggerfordomme” jeg er nødt til at komme ud med, efter denne her tur.. Godt det bare bliver skrevet her i min dagbog, så der er ingen der kan læse det.. (right?!)

minrygioerkenen

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kold kæft og vær normal.