Jeg har hørt alt for mange afsnit af Mads og Monopolet. Jeg har sagt det før, og jeg siger det i
Se næste indlæg >
Caroline Thorsfelt
Du er okay.
Jeg sad og beundrede min veninde. Hun fortalte mig at hun var helt smadret, alligevel snakkede hun på livet løs, lavede jokes og viste overskud – selvom hun gang på gang fortalte hvor træt hun var. Det var misundelsesværdigt, fordi jeg ikke selv kan vise den slags overskud når jeg er træt.
Jeg sad og kiggede på en pige på min skole. Hun er pigen alle kan lide, fordi hun altid er så dejlig glad og smilende. Det virker så nemt for hende, og det lader til hun bare hviler helt i sig selv. Et lille ønske kom frem i mig: “gid jeg også bare var så nemt for mig!”.
Jeg hørte om en pige jeg ikke kender. Hun blev beskrevet som jordnær, skøn, ligetil og nem at være sammen med. Jeg tænkte: “gad vide hvad folk siger om mig, når de skal beskrive mig?”.
Jeg snakkede med en god veninde. Hun snakkede om alle de planer hun havde i løbet af ugen med alle mulige spændende mennesker. Jeg blev forpustet af tanken. Min kalender var helt tom, fordi jeg har arbejdet for meget for tiden, så jeg har brug for at være alene i nogle dage.
Jeg lå og skulle sove, uden held. De sidste par dage har jeg brugt på at misunde andre menneskers egenskaber, istedet for at fokuserer på hvem jeg er. Tankerne fløj omkring mig, og jeg kunne pludselig ikke mærke mig selv i min krop.
Hvorfor er det så nemt at finde det smukke i andre? Jeg blev en anelse sur på mig selv, hvorfor ser jeg ikke mine egne skønne egenskaber, dem har jeg da masser af? ..
Da jeg ikke kunne sove, så kunne jeg ligeså godt finde mine egenskaber frem, for at få lidt ro i sjælen. Er det ikke lidt tosset? Tænk at man glemmer at rose sig selv, tænk at man ikke anerkender sine egne underskønne egenskaber hele tiden? Det skal man da gøre!
Jeg bliver aldrig nogensinde en kvinde der kan vise overskud når jeg er helt smadret, måske når jeg bliver mor, men ikke lige nu. Jeg er helt sikkert også en sød og rar pige som nogle mennesker kan lide – nogle vil måske også kalde mig jordnær og rar. Jeg bliver aldrig nogensinde en person der har en kalender fyldt med aftaler, fordi det kan jeg slet ikke tåle. Jeg finder styrke og overskud i mine alene dage og dem sætter jeg stor pris på.
Efter at have ligget stille i nogle timer og tænkt på livet løs, der mærkede jeg igen min krop. Jeg har stadig meget om ørene med job, skole, kæreste, familie og venner, men det må ikke betyde at jeg tilsidesætter mig selv – det er jeg sørme for vigtig til! Jeg kiggede ud i mørket, krammede min kæreste og tænkte “jeg er jo helt okay!“.. Så faldt jeg endelig i søvn, og jeg vågnede glad selvom jeg havde fået de færre timer søvn.
Du er aldrig alene men du er fandme unik og skøn. Ingen er som dig, du er helt igennem uperfekt, perfekt – husk det.
Åh, hvor jeg kender det. Hvor er det bare sandt, hvert ét ord. Det her minder mig ikke blot om at tænke på mig selv, men ligeså meget på, at andre også kan have en hård og travl hverdag og brug for alenetid. Tak.