December to do:

En fynbo og en blogger #1

img_0376

Jeg har givet jer små stikpiller med kærlighed, men jeg har holdt igen med det bedste. Jeg er en mega sucker for kærligheds historier på blogs, jeg læser altid med, selvom jeg ikke kender personen. Jeg kan sagtens sidde og tude mens jeg læser om Irma og Carls kærlighed, selvom jeg aner hvem de er (hvem kalder alligevel lige sit barn for Irma?).. Nå, men det er kun på tide at jeg deler lidt ud af den kærlighed der fylder i min krop lille krop. Den kærlighed der får min verden til at føles usikker og tryg på samme tid. Den kærlighed som føles så rigtig og helt igennem fantastisk. Den kærlighed som jeg nemlig har til min ret så unikke kæreste.

Jeg er kærester med Malte. Malte er en skønherlig høj mand, som oprindeligt stammer fra verdens navle (Odense). Maltes og min historie er sød, uskyldig og ret kær, vi mødtes på min banehalvdel – vi mødtes til et bloggerevent.

Torsdag den 17/3 2016 kl. 10.13 brummer min telefon. Jeg modtager en mail fra Malte som lyder:

“Hej Caroline
Jeg har kigget lidt rundt på din blog og din Instagram-profil og synes du har en superfed tilgang til blogging. Det er på en måde meget uhøjtideligt og samtidigt kan man virkelig mærke dig i det, du skriver. Meget af dit indhold handler også om mad, og med alt det lagt sammen, tror jeg, du vil være perfekt til et særligt og personligt arrangement, som jeg i samarbejde med medstifer Anh Lê, som du måske kender fra Go’ Morgen Danmark, har planlagt.

Jeg vil gerne invitere dig med på en tur bag facaden på vores vietnamesiske spisesteder. I vil være nogle ganske få udvalgte(10-15 personer) der deltager i arrangementet, hvor vi på cykel vil besøge 4 af vores LêLê -afdelinger rundt om i København. Anh vil fortælle og guide jer igennem vores vietnamesiske univers.
  
Jeg har vedhæftet en invitation til denne e-mail, hvor der er flere detaljer om eventet. 
Lad mig høre, om du er interesseret i at deltage i en rejse bag kulisserne, der med garanti vil være anderledes og spændende.

De venligste hilsner // Best regards,
Malte
Marketing Intern”

Den 17/3 2016 kl 10.16 (3 minutter efter) svarer jeg: 

“Jeg nåede kun at læse overskriften inden jeg havde bestemt mig! LêLê er min yndlings restaurant, så jeg vil med glæde deltage, skrive om det og alt sammen!! 
Super fedt!! 

Mange hilsner fra 
Caroline Thorsfelt”

Jeg var med andre ord “hooked”. Jeg havde sat kryds i kalenderen den 19 april, og mine smagsløg glædede sig allerede ekstremt. Imidlertid havde Malte og jeg selvfølgelig ingen kontakt, jeg bliver tit inviteret til events, og jeg har aldrig tænkt at jeg skulle falde, for en af arrangørende.
Jeg var på Tinderdates mens jeg ventede på at det blev den 19. april, jeg mener også at jeg nok knaldede et par fyre i en slem brandert (altså ikke på samme tid..Rolig!). Jeg levede med andre ord det lækre singleliv, og det passede mig faktisk rigtig fint. Jeg var lige flyttet ind i min lejlighed, og jeg hyggede mig i byen hver weekend og i hverdagene havde jeg fast job – alt var skønt for Frk. Thorsfelt. Jeg havde en skudsikker plan som lød på at jeg skulle være single i rigtig lang tid, og lære mig selv at kende. Som altid, så er der intet i livet man kan vide med sikkerhed, og min plan var pludselig ret så hullet..

Dagen nærmer sig, og jeg fandt ud af at jeg først har fri fra job kl 16.00, det samme tidspunkt som eventet starter. Jeg skrev til Malte at jeg blev en halv times tid forsinket, og han svarede:
“Hej Caroline 
I og med at det er en tur, vil vi nok være rykket videre til 2. stop på ruten på det tidspunkt, hvilket er vores Banh Mi-bod inde i Torvehallerne, så hvis du ikke kan få lov at gå lidt før, kan du møde os derinde :)”

Skide godt, så kunne jeg stadig nå at være med. Jeg havde spurgt til højre og venstre, men ingen af mine bloggerpiger skulle med, så jeg var helt alene (hvilket jeg ikke er så god til). Hvis ikke at det havde været fordi at LêLê laver über lækker mad, så havde jeg nok meldt afbud, grundet min introverte og sensitive sider.
Jeg fik fri fra job, og jeg kunne se at jeg havde stiv modvind, lige pludselig lå Torvehallerne meget langt væk fra Kastrup. Jeg havde fået Maltes nummer, jeg ringede og sagde at min cykel var flad, og jeg ville tage bussen (dovenskab længe leve). Bussen kørte forbi mit hjem og jeg var tæt på at hoppe af, og gå ind i min tryghedszone –  men maden trak for meget i mig. Jeg fik lige rettet på mit pædagogmedhjælper tøj, jeg kom i en farverig heldragt og en laksefarvet striktrøje, jeg lignede seriøst en hippipædagog på bad trip… Jeg ringede til Malte igen da jeg kom frem, han fortalte at de var på vej videre, og jeg skulle møde dem ved LêLê restauranten på Rådhuspladsen. Jeg stod alene på restauranten og ventede, maden var ved at blive serveret for os, og jeg var hundesulten. Følte mig pludselig meget alene og ret bange. Døren gik op, og ind kom en masse mennesker der lignede at de skulle være her, og jeg kendte ikke ét ansigt, shit…
Jeg så en pige, der også så lidt alene ud. Jeg hoppede stille hen til hende og fik fremstammet: “undskyld, men ved du hvem ham Malte er?” – hun pegede på en høj mand der stod og snakkede med en pige. Jeg var jo nødt til at gå hen og præsenterer mig for ham, jeg afbrød venligt og sagde noget a la: “tak fordi du lige bar over med min forvirring, hov.. Jeg hedder Caroline forresten!” – han smilede til mig og bød mig på noget mad. Jeg skød ham til at være ca. 27 år, udelukkende fordi han var høj også lignede han en der vidste noget om nogle vigtige ting, og det gør ældre mennesker. Mens snakken gik, så kunne jeg ikke lade være med at kigge på ham, mens jeg fodrede min mund med lækkerierne fra restauranten. Hvorfor fangede han mit blik så hurtigt, hvorfor ønskede jeg sådan at han ville sætte sig ved siden af mig? Hvorfor sætter han sig ikke ved siden af mig.. Caroline – tag dig sammen! “Øhm tjener? Mere vin her tak!!”NÆSTE GANG I “EN FYNBO OG EN BLOGGER”:

Åh nej, vi skal lave en navnerunde, jeg har brug for mere vin! Hvorfor kan jeg ikke lade være med at få røde øre når han snakker til mig, føler mig som en hobbit eller sådan noget… Hvorfor skal min søster absolut sove hos mig idag, så kan jeg jo ikke blive her og snakke med ham. Endelig går de andre mennesker… Shit, han må tro jeg er skide skør! Vin er måske ikke altid en god idé..

img_4112

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

2 kommentarer

  • Sara

    Ej, hvor er det sødt! Jeg blev jo helt irriteret, da der stod at indlægget ville fortsættes..
    Jeg glæder mig til at læse mere, så jeg kan fodre min indre romantiker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hvor er du sød! Tak! Næste del kommer allerede i morgen ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

December to do: